Sambuca-middag på P Eatery

Kunne du tænke dig en menu, hvor Sambuca var fast element i hver ret? Man skal som bekendt aldrig sige aldrig, og vores ja-hat sidder som regel godt spændt på hovedet, så vi tog begejstrede forbi en pressemiddag på valgaftenen for nogle uger siden for at smage den berygtede Sambucamenu, kreeret af Allan Torp fra Bungalow5, for restaurant P Eatery på Skt. Petri.

Det kan ikke siges nok: der er (næsten) ikke noget så fedt som valg. Stemningen, smilende, der flyver gennem luften, når vores øjne møder en anden vælgers øjne, og vi med et enkelt blik anerkender vigtigheden af demokrati. Høfligheden fra de valgtilforordnede, de lange køer, som på en eller anden måde accepteres, fordi det jo er valg!

Jeg var lynhurtigt nede på Skolen på Gasværksvej kl. 8.15 for at give mine stemmer til Kommunalvalget og regionsvalget, og jeg kom igennem på ca. 1,5 minut. Hvilket undrede og bekymrede mig en anelse. Sidste gang jeg stod her, var i 2015 til folketingsvalget, og da var køen uendelig lang – jeg stod her i mindst 30 minutter. Var det et tegn på, at folk ikke gad at stemme?

Heldigvis ikke! Stemmeprocenten var 70,8, og det er meget flot. Og jeg var også lettet, da jeg cyklede gennem byen kl. 18 og så flere valgsteder med lange køer udenfor. Således beroliget kunne jeg sætte mig til bords hos P Eatery, som denne aften havde inviteret til pressemiddag i anledning af, at Allan Torp fra interiør-bloggen, Bungalow5, havde kreeret en menu med fokus på Sambuca.

Hver sæson arbejder P eatery sammen med en dansk kulturpersonlighed til at udvikle en helt unik såkaldt ‘P menu’. Mad behøver ikke være deres speciale i deres daglige arbejde – dét er P eaterys spidskompetence. Men de skal have noget på hjerte og ikke mindst elske god mad.

Allan fortalte på aftenen, at han altid starter en god middag med en lækker cocktail. Vi startede med en Licorice Citrus Sting (vodka, sambuca og citron), som havde lidt for meget fart på til min smag. Men så var vi ligesom i gang!

Forretten bestod af græskar, gedeost, syltet blåbær, estragon og sambuca. En smuk og smagfuld sag, der behagede en del mere end den efterfølgende hovedret. Den var nemlig alt for tung, sær og ja, lad os bare være ærlige, grim. Hovedretten bestod af andebryst, gulerødder, æbler, andecroquette, krumme med sort peber og sambucaglaze. Andecroquetten var super lækker, og det var andebrystet sådan set også, men jeg fik ikke rigtig lyst til at dykke sådan rigtig ned i retten og nyde det gode stykke kød. For det hele blev serveret på en uelegant måde. Jeg er nok helt alene med den holdning, men bedøm selv:

Desserten var også ok, men heller ikke mere end det. Rødbede, sambucagel, yoghurt og chokolade – hvilket var den smukkeste ret, og også meget velsmagende, men ikke noget, jeg behøver at smage igen.

Til gengæld var Maffioso-cocktailen efter middagen fuldkommen genial. Endelig havde vi lyst til at læne os tilbage i de smukke designerstole, svinge lidt med glasset og snakke valg, demokrati og andet spændende (så som, hvad P eatery betyder på engelsk).

Skal jeg besøge P Eatery igen, og det vil jeg gerne, så vil jeg nok vælge en anden menu, da to tredjedele af denne menu ikke var lige mig. Det var til gengæld stemningen, atmosfæren, indretningen og personalet. En cocktail efter arbejdet eller en lille snackmenu, før turen går videre i byen, det kan man sagtens her. Og så er resten af hotellet guddommeligt smukt, så gå endelig en tur, når du er der.

/Louise