Det er den bedste forestilling på Nørrebro Teater, som vi har set. Louise og Ditte var ikke i tvivl efter, at de havde været til premiere på ‘Svantes Lykkelige Dag’ på Nørrebro Teater. Benny Andersens udødelige viser om Svante blev fortolket på ny af Anders W. Bertelsen og Lise Baastrup sammen med et kuldegysvækkende godt kor, der tilsammen skabte en helstøbt forestilling om, hvordan banaliteter på bedste vis beskriver et ellers komplekst liv.
Du har uden tvivl nynnet med på “Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar”, og frem til den 23. december kan du se Nørrebro Teaters fortolkning af “Svantes Lykkelige Dag” om lyrikeren Svante Svendsen og hans kæreste Nina. Louise og Ditte var til premieren på det musikalske stykke, der både fortæller kærlighedshistorien mellem Svante og Nina, samt Svantes indre kvaler om, hvorvidt det er fint nok at skrive banalt eller ej. I rollerne sås Anders W. Bertelsen og Lise Baastrup, der blev suppleret af Nørrebro Teaters store folkekor. Det hele var iscenesat af instruktør Niclas Bendixen, mens Julian Toldam Juhlin stod for den imponerende scenografi.
Louise: Alle har jo et forhold til Svante og hans viser, og derfor tror jeg, at forestilling vil ramme de fleste i hjertekulen. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, når Anders W. Berthelsen og Lise Baastrup sang, akkompagneret af det store kor – det var smukt og rørende. Jeg blev på en eller anden måde sendt til Island og tilbage igen via det kor – der er noget meget kraftfuldt og samtidig følsomt ved sådan et kor. Og lige bagefter kunne jeg sidde og slå mig på lårene af grin. Det er et følelsernes stykke, det her, virkelig smukt udført af Niclas Bendixen og hans hold.
Ditte: De to var helt fantastiske sammen, og man kunne tydeligt se, at de også selv syntes, det var fedt at stå på scenen overfor hinanden, når de undervejs havde svært ved at holde masken. Selve stykkets tematik om, at det bedste nogle gange findes i det banale, er jeg vild med; at det bedste er at slutte fred med den, man er, i stedet for at prøve at være noget, som man tror, man skal være. Det nytter jo ikke noget at bruge livet på at være frustreret og deprimeret over, at man ikke lever op til nogle normer, som man slet ikke passer ind i. Og det er Svante et virkelig godt eksempel på – og Anders W. Bertelsen spiller den rolle helt perfekt.
Louise: Enig, og det er det, som Benny Andersen netop kan beskrive så smukt. De nye fortolkninger af sangene var jeg meget begejstret for. Nogle af viserne blev endnu mere muntre og morsomme, mens andre blev mere melankolske. Det er som om, der blev sat en streg under Bennys budskaber – eller Svantes budskaber 🙂 En anden grund til, at man skal se stykket – for det skal man – er, at scenografien virkelig støtter op om fortællingen på en måde, så det nærmest bliver en fortælling i sig selv. Koret er med som ‘aktiv kulisse’, hvis man kan sige det sådan, og det gør det til en endnu større oplevelse at se stykket. Jeg tror, det er nemmere at forstå, hvis man ser det.
Ditte: Og man skal se det – giv det som en tidlig julegave!
Louise: I øvrigt, det er jo alt for sjældent, man oplever en trombone på teaterscenen. Jeg elsker det instrument! Men altså, et teaterstykke må gerne få dig til at glemme alt om tid og sted, og det gør Svantes Lykkelige Dag. Det forfører dig på den dejligste måde.