Vi har været på festival! Jo sgu! Og ikke bare i København – i Odense ovenikøbet! Ja ja, bloggen hedder LoveCopenhagen, men nu tog vi altså lige en endags-afstikker til H.C. Andersens fødeby for liiiiige at finde ud af, om vi kan anbefale kjøwenhavnerne at tage på Tinderbox. Og det korte svar er: Ja, det kan vi!
Her følger en lille foto-reportage fra festivaluniversets ‘lille frække dreng i klassen’ 🙂 I øvrigt en fræk dreng med masser af attitude, god lyd og fantastisk organisation!
Indrømmet, det var måske liiiige sent nok, vi ankom til festivalpladsen, men hvis man kombinerer DSBs punktlighed med vores egne høje tanker om stedsans og vandrehastighed, ja så ender tiden altså med at gå…
De Eneste To gav de sidste 3 numre i vores nærvær, og det kunne mærkes med det samme, at de to århusianere havde taget Odense med storm. Herefter gik Blå Scenes vært, Peter Falktoft, på scenen og fortalte, at der i modsatte ende af skoven ville være koncert med Royal Blood inden for ganske få minutter.
Stemningen manglede bestemt ikke – og vejrguderne behandlede os (på dette tidspunkt) rigtigt, rigtigt godt 🙂
Tinderbox’ Hollywood Sign
Vi ved, at både Roskilde og Northside har praktiseret det længe, men Tinderbox har altså også taget den fine tradition til sig med at have vin- og champagnebar på pladsen. Vidste du i øvrigt, at blander man rødvin med hvidvin, så får man rosé?
Det var der mange, der tænkte over! Eller også drak de bare champagne.
Tinderbox bar præg af, at de virkelig have tænkt over, hvilke madboder der skulle være en del af festivalpladsen. Der var et væld af super lækre muligheder for enhver festivalgænger – både af usund, men skam også sund slags.
Pariserhjulet var på langsiden af festivalpladsen – nærmere blå end rød scene, og undertegnede har da også set en video taget deroppe fra under Faithless koncerten lørdag aften. En god, sjov og harmløs gimmick at have med.
Ønsketræet var et dejligt og meget sympatisk tiltag fra Tinderbox’ side. Begge jeres udsendte skrev sit eget ønske op på træet, og ja – I kan selv gætte, hvem af os der præsterede denne perle.
I VIP-området har Tinderbox satset på et lidt mere købestærkt publikum, og således har man dannet partnerskab med den odenseanske gourmet-restaurant, Pasfall, som virkede både lækkert indrettet og velbesøgt – selv da vi kom off-hours.
Big Wheels keep on turnin’…
Der var generelt gjort plads til mange siddepladser på festivalen.
Der hygges om os i presseområdet. Og det er ikke sarkastisk ment! Der var super hyggeligt, og nogle utroligt søde mennesker stod bag den gode stemning 🙂
Her er den smukke halvdel af jeres udsendte – Louise Taarnhøj i fuld flor, og i de fine omgivelser i presse-området. Læg især mærke til den flotte posering – det er medfødt, mine damer og herrer!
The Cardigans har noget, mange andre bands ikke har. De har en særlig sound og kant i kraft af Nina Perssons særlige stemme, og hun viste vejen igen. Det var ikke en koncert, som blæste folk væk, men det er skøn musik, og virkelig et musikalsk nærvær som kan bruges til noget på en festivalplads.
Det er lidt svært at komme uden om D:A:D, og det var der vitterligt heller ingen grund til! De efterhånden lettere aldrende rockstjerner leverede igen varen, og det ér imponerende, som de kan trække publikum i stort set alle aldre! Undertegnede så dem også på Østerbro stadion til dobbeltkoncerten med Dizzy Mizz Lizzy, og ja indrømmet, dengang var promillen en anden. Der skal et rockband af en helt særlig kaliber til at gøre mig konfus i både ædru og beruset tilstand. D:A:D er enestående live!
Jesper Binzer bad Laust Sonne brænde lortet af. Og det gjorde han så. Bogstaveligt talt. Heldigvis havde de et ekstra trommesæt med. Binzer havde før gjort det klart, at en koncert består af 2 ting: Talent & Kærlighed. Laust Sonne har talentet, og publikummet så afgjort kærligheden!
De truende skyer gjorde ingen forskel for de ca. 25.000 festivalgængere!
I modsatte ende kunne Peter Falktoft byde velkommen til en af P3’s favoritter, Ellie Goulding. En sympatisk, flot (jo, hun er!) og spændende artist med et ret fedt setup, men dog ikke en artist der kunne holde os væk fra madboderne og i ly fra den truende regn.
Publikum elskede Ellie – med god grund!
Og ja, turen gik altså til Meyers madbod, og hvad jeg havde hørt på alle leder og kanter er en legendarisk flæskestegssandwich. Og må jeg bare lige sige (og så snakker vi ikke mere om det), at der saftsuseme er noget om snakken! Jeg tror aldrig, jeg har fået så god festivalmad!
Og så nåede vi altså også lige den første fjerdedel af Faith No More’s koncert, som overraskede undertegnede – det er sjældent, man ser en scene fyldt til randen med farverige blomster og et band bestående af mænd iført kun hvidt gå amok i guitarrock på den vilde (fede!) måde! 🙂
Desværre måtte vi resignere for regnen og vores respektive jobs, som regner med vores tilstedeværelse kl møg mandag morgen, men der er ingen tvivl i vores sind. Tinderbox er slet, slet ingen grim ælling. Tinderbox er allerede en flot, stor svane, som oser af ekspertise, overblik, god organisation og kompetente bookere. Tinderbox is here to stay!
/Louise & Christoffer