Før Corona-lockdown og lovgivning om at holde afstand til andre mennesker var jeg forbi Siff Storm for at prøve hendes behandling, Totum Kropsterapi. Efterfølgende tog jeg en snak med hende om, hvad denne form for kropsterapi egentlig er. Læs her om min egen oplevelse og bliv klogere på denne form for terapi.
Af Louise Taarnhøj
Jeg har altid været nysgerrig på kroppen og sindet – vores mentale og fysiske helbred. Derfor opsøger jeg gerne alternative behandlingsformer for at udvide min egen horisont. Nogle gange bliver jeg positivt overrasket, andre gange ikke.
Kropsterapi er mange ting, og det kan være meget forvirrende at prøve at sætte sig ind i, hvor man skal gå hen og hvilken slags behandling man skal have. Jeg kan selv være i tvivl om, hvilken behandler jeg skal vælge, når jeg vil prøve noget nyt, og derfor rådførte jeg mig med mit netværk, da jeg sidstes efterår kunne mærke, at kropsterapi var det, jeg nu havde brug for at vide mere om.
Der var et par stykker, som anbefalede Siff Storm. Det var vel at mærke personer, som jeg stoler på og har fuld tillid til. Derfor bookede jeg først en prøvetime – som jeg syntes så godt om, at jeg endte med at købe et klippekort til 4.000 kr. for fem behandlinger. Disse behandlinger brugte jeg over en periode på tre måneder sidste efterår.
Min dygtige behandler hed Laura, og i januar var jeg så forbi til en prøvebehandling hos Siff Storm, som har klinikken, hvis man kan kalde det det.
Min ærlige oplevelse af Totum Kropsterapi
Og nu bliver jeg helt ærlig. Det er svært at skrive det her, fordi kropsterapi naturligvis er meget personligt. Det er jo en form for terapi, hvor man går gennem kroppen og prøver at løsne op for nogle af de traumer, vi bærer rundt på. Egentlig mente jeg ikke, at jeg har nogle traumer, som jeg ikke har fået kigget på i min 20’ere. Jeg har som sagt altid været interesseret i sindet, så jeg har arbejdet med mig selv gennem adskillige år og kender mig selv og mine mønstre rigtig godt.
Det, jeg gerne ville kigge på hos Siff, var mine relationer, mine ønsker for fremtiden sammen med mine relationer. Nærmere bestemt, så handlede det om kærlighed. Jeg har haft en håndfuld kærester, som jeg har elsket, og som har elsket mig – men det er faktisk kun én af dem, som formåede at gøre mig tryg. De andre har været skønne mænd, men enten var vores timing helt off, og vi ville noget forskelligt, eller også passede vi overhovedet ikke sammen. Så hvorfor blev jeg ved med at møde disse – skønne – mænd, som ikke var noget for mig på den lange bane?
Siff startede ud med at stille mig få spørgsmål, så hun bedre kunne forstå mine tanker og mit ståsted lige nu. Kort efter lagde jeg mig op på briksen, så Siff masserede og mærkede efter, hvordan min krop reagerede på de forskellige ting, vi talte om, samt de tryk, hun gav. Jeg er som sagt vant til at få kropsbehandlinger, så jeg er god til at slappe af – men alligevel var der noget, der rykkede inden i, da jeg lå på briksen. Som om, noget kom op til overfladen.
Jeg græd ikke, hvilke mange faktisk gør – men det gjorde ind imellem meget ondt, og den smerte har jeg prøve til kropsterapi før. Jeg er helt overbevidst om, at min krop bærer rundt om på nogle uhensigtsmæssige mønstre, og at jeg reagerer instinktivt på forskellige mennesker, som vækker genkendelse hos mig.
Og nu kommer det måske aller vigtigste: hvad jeg gør, når jeg går ud af døren efter en kropsterapi-behandling, er helt essentielt i forhold til, hvad jeg får ud af det. Det er nemlig her, at jeg skal dyrke det, jeg lærte om mig selv, trække vejret dybt og være i det ‘rum’, som blev skabt under behandlingen.
Med det mener jeg, at jeg rent faktisk fik åbnet op for nogle sandheder omkring den måde, jeg forelsker mig på, og hvordan jeg agerer efterfølgende. Det var vildt interessant, og det har ændret noget i forhold til de mænd jeg normalt bliver tiltrukket af. Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg føler mig bedre rustet til at åbne mig op nu, end jeg gjorde før. Og det, føler jeg, er en kombination af selve behandlingen, men også de tanker, jeg fik åbnet op for efterfølgende.
Så er spørgsmålet, om én behandling er nok til at skabe en vedvarende forandring. Det tænker jeg stadig over. Det er jo op til den enkelte at vurdere, hvor mange behandlinger, man har brug for, men jeg har nu fået seks behandlinger, først hos Laura og derefter hos Siff, og jeg overvejer stadig, om jeg skal have nogle flere, når Corona-lockdownen er overstået. Mest fordi jeg godt kan lide at være i kontakt med mit indre og med min krop, og det sidste har jeg lidt svært ved at bevare – jeg ryger ofte op i hovedet, så derfor kan denne form for terapi være vildt god for mig.
Interview med Siff Storm
Nu har jeg fortalt om mine oplevelser med totum kropsterapi. Men hvad går det egentlig ud på, hvis vi spørger de professionelle. Jeg talte med Siff om kropsterapien nogle uger efter min behandling, og her kommer interviewet.
LC: Hvad er totum kropsterapi?
SS: Kropsterapi er en behandlingsform, der skaber rum for det enkelte menneske på både et fysisk og psykisk plan ved at kombinere massage og det terapeutiske.
I dag er det anerkendt, at vores krop og psyke hænger sammen som en helhed. Og det er netop det, Totum Kropsterapi tager udgangspunkt i. Alt, hvad vi oplever, både positivt og negativt, lagres i vores krop på forskellig vis. Oplevelser, erfaringer og følelser. Filosofien bag Totum Kropsterapi er meget kort fortalt: hvis du ikke har det godt indeni, har du det heller ikke godt udenpå. Uforløste konflikter, stress, anspændthed og traumer kan sætte sig som ubalancer eller fysiske blokeringer i kroppen eller i vores organer og muskler, og på længere sigt vil dette ofte føre til skavanker eller smerter, hvis ikke der bliver taget hånd om problemerne.
LC: Hvor adskiller torum sig fra andre typer kropsbehandlinger?
SS: Der findes en række forskellige kropsterapeutiske skoler, Body SDS, Body all Mind, Manuvision osv. Det handler om, i hvilken retning man har valgt at trække uddannelsen. I virkeligheden er de meget beslægtede, og vi ser på mennesket på samme måde. På behandlingsform ligner vi egentlig hinanden en hel del, men jeg arbejder meget med følelsesmæssige problematikker.
LC: Hvordan reagerer folk normalt på en behandling?
SS: Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer. Nogle falder til ro ret hurtigt, andre får ligesom et klarsyn, og andre igen bliver enormt følsomme. Og det er helt normalt alle tre reaktioner. Til behandlingen åbnes der jo op for nogle ting, og de lukker selvfølgelig ikke bare ned, når man går ud af døren.
Når traumer sætter sig i kroppen
LC: Man siger, at traumer sætter sig i kroppen – men hvad betyder det egentlig?
SS: Jeg plejer at starte et nemt tilgængeligt sted: Følelser sætter sig i kroppen – når vi fx skal til eksamen, får vi ondt i maven. Når der er noget på spil, sker der noget individuelt er kroppen – vi har hver vores erfaringer med følelser, der sætter sig i kroppen. Et traume handler om en overvældelse af vores system. Nogle vil ikke mene, at de har været udsat for noget, der har givet dem et traume, men det er fordi, vi bruger ordet i flæng, som vi gør. Men når vi bliver overvældede og ikke ved, hvordan vi skal håndtere det, går vi enten til kamp, til flugt eller til frys. Det er et gammelt system i hjernen, som er vores stress-respons.
Det kan være alt fra et trafikulykke, et overgreb, vold eller en opvækst i en dysfunktionel familie. Mobning, parforhold eller enkeltstående oplevelser kan også sætte sig i kroppen som et traume.
Hvis du forestiller dig, at der er noget, der er fastfrosset i kroppen – så er det bevægelse, som skal løsne op for det. Jeg ser det så ydermere som tre forskellige former for bevægelse; fysisk bevægelse, åndedræt og lyd, som også sætter ting i bevægelse i kroppen. Fysisk bevægelse løsninger op i muskler og led, åndedrættet sørger for kontakt til kroppen, og lyd kan være tale om traume, men det kan også være et råb eller at få sagt fra eller stop eller hvad det nu måtte være.
LC: Hvilke slags patienter har du?
SS: Vi har en del, som har været udsat for grænseoverskridende oplevelser – fra hverdagsoplevelser til fysiske overgreb, usunde relationer på arbejdspladsen, hvor man ikke får sagt fra og sat grænser, venskaber og udfordringer i relationer i familien. Det er folk, som har oplevet grænseoverskridende oplevelser, hvor man føler, at man ikke må være den, man er.
Vi har også en del sorgarbejde med folk, der har mistet på forskellig vis. Det kan fx være, at man har mistet forældre eller børn eller aborteret sent i en graviditet. Det kan være svært at komme igennem alene eller med de relationer, man har.
Vi har ret mange personer, som kommer med problemer med selvværd. De har meget forskellige historier, fordi lavt selvværd kan udfolde sig forskelligt i folks liv. Det kan være, at de ikke sætter sig selv højt nok, så de derved får ikke sagt fra eller sat grænser – måske er de kommet dertil, hvor de ikke helt kan se, hvem de er længere.
LC: Er det både mænd og kvinder, der kommer til behandling hos jer?
SS: Det er både mænd og kvinder, men det er primært kvinder, der benytter sig af kropsterapi. Det er min erfaring, at kvinder i højere grad tager sig af deres psyke end mænd, som oftere fokuserer på deres fysiske helbred.
LC: Hvordan finder man den rette behandler?
SS: Jeg har faktisk lavet en guide til, hvordan man finder frem til den rette behandler. Man kan vælge ud fra mange ting – men gå evt. efter en behandler med en uddannelse, du stoler på. Derudover kan det være, at du har en specifik problemstilling, og så har behandlerne ofte nogle specialer. Der er også noget omkring erfaring – er det vigtigt, at det er en, der har god erfaring, eller må det også være en nyuddannet. Prisen spiller måske også en rolle, og her kan man måske gå efter én under uddannelse, hvor det kan koste ned til 2-300 kr.
Det handler også tit om kemi – for al statistik og forskning siger, at hvis man føler sig hørt og set, har det større påvirkning i forhold til, hvad man får ud af forløbet.
Personlige anbefalinger er også godt at gå efter. Lad dig guide af, hvad dem, du stoler på, fortæller dig om en behandler.
LC: Hvor mange behandlinger skal man have?
SS: Det er et godt og ofte stillet spørgsmål, som jeg ikke har et svar på. Man kan se kropsterapi på forskellige måder; jeg ser det som en udviklingsproces, som vi skaber sammen. Min klienter kommer ikke til mig for at blive fikset. De kommer for at få en form for udvikling og for at rykke sig. En ting er, hvad der sker på briksen, en anden ting er, hvad der sker mellem behandlingerne. Hvor meget tør man at rykke sig der? Der er også forskel på mennesker. Nogle får en åbenbaring allerede første gang og får åbnet op for det, der er aller sværest – mens andre skal bruge længere tid på at opbygge en tillid for at åbne sig op. Folk arbejder bare i forskellige tempi.
Nogle kommer hos mig til 5 eller 10 behandlinger – og så har de ligesom arbejdet sig igennem den udfordring, som de kom med. Når det er et udviklingsarbejde, kræver det noget arbejde mellem behandlingerne. Og så kan det være, at de kommer igen nogle år efter, hvor de har brug for noget ny guidance til en ny udfordring.
Andre kommer regelmæssigt til behandlinger for lige at tune ind på sig selv.
LC: Hvad skal man overveje, inden man booker en behandling?
SS: Man skal overveje, om man er klar til kropsterapi. Man kan jo komme og have en idé om, at man skal fikses – men hvis man har den idé, så er man ikke klar. For det handler om en samskabelse, hvor vi sammen får arbejdet igennem en udfordring. Der er også nogle, som kommer, hvor hovedet siger, jeg er klar, mens kroppen faktisk slet ikke er klar. Det er jo ikke wellness-massage – og du får åbnet op for nogle forskellige ting, som du skal være klar til at kigge på og arbejde med for at komme et bedre sted hen.
Nogle mennesker kan tale om det, der er svært – men måske ikke føle det så meget. Så når man går til psykolog kan man faktisk godt sidde med en masse viden, som man ikke rigtig kan komme i kontakt med følelsesmæssigt, så man kan ændre det. Men det kommer man helt automatisk til, når man får kropsterapi, for kroppen kan man ikke snyde.
Andre mennesker kan nærmest ikke engang mærke, hvad de vil – og der kan man så tale og tale om det i rigtig lang tid uden at få noget som helst svar. Men i kropsterapi må du meget gerne være i tvivl om, hvad du egentlig gerne vil have for en udvikling og hvilket liv du ønsker. Det finder du ud af hen ad vejen ved at løsne op og lytte til kroppen.