Jeg er ikke specielt begejstret for turistpakkede steder i København – jeg bliver altid lidt irriteret over alle de her slentrende mennesker, der tilsyneladende er taget samme sted hen som mig udelukkende for at gå i vejen for mig.
Men i starten af maj tog jeg alligevel chancen og drog på udflugt med min veninde til Langelinie. Oven i købet satte vi kursen mod Den Lille Havfrues hjørne af Langelinie – eller der, hvor hun bor, når hun ikke lige er i Beijing. Vi tankede op i Netto med pålæg, ost og oliven og købte dejligt brød hos bageren. (Min yndlingsform for frokost, når jeg er ude og rejse – der er ikke noget federe end at sidde på en travl plads og tygge i et lækkert baguette i Barcelona). Så rammerne var i hvert fald i orden – og jeg var rimeligt opsat på at være turist på Langelinie – og mentalt forberedt på turist-horderne.
Vi nåede derud og fandt den skønneste bænk i solen og i læ, så efter en halv time sad vi i t-shirts og nød en lille smule forår. Og det var fantastisk. Ja, der var turister (utroligt nok kom der stadig turistbusser ud og pegede på stedet, hvor Danmarks national-klenodie normalt befinder sig – og de obligatoriske japanere var da også hurtige til at forevige stedet med deres Nikon’er), men de generede mig ikke. Jeg nød til gengæld lyden af de mange glade stemmer, udsigten over havnen og den friske luft. Den frygtede turist-panik udeblev, og jeg kunne give mig hen til den maritime stemning – og foråret, der stak snuden frem.
Så jeg må overgive mig – Langelinie får helt sikkert besøg af mig flere gange denne sommer. Og jeg synes, at I alle sammen skal tage jer selv og hinanden i hånden og købe en alt for dyr is på promenaden, men nyde den, stemningen og udsigten – for Langelinie er faktisk ret fin og dejlig!
Desværre havde jeg lykkelig glemt mit kamera, så billederne er fra et forår for et par år siden – men dejligt er det nu!
/ Anne