Jeg har netop fået lov til at fordøje weekendens Vanguard Festival i Søndermarken. Og hvilken fest. Festivallen bød på et spændende program, der både overraskede, underholdte og sparkede god røv. Jeg har beskrevet min oplevelse med ord. Hvad får mig til at vende tilbage til næste år? Og hvad kan efter min mening forbedres?
Jeg vil lige starte ud med at sige, jeg elsker at gå til festival. Jeg har dyrket festivalslivet de sidste mange år, og jeg glæder mig altid til at udforske noget nyt. Det er ikke altid musikken, der fylder det meste, og det kan man heller ikke sige var tilfældet ved weekendens festival. Jeg er ikke så stærk indenfor Vanguard-genren, og jeg vil derfor holde mig til at kommentere på deres performance, og hvordan de formåede at få folk med på stemningen – og ikke om de udførte nye, gamle eller andre versioner af deres numre.
Dét får mig til at vende tilbage til Vanguard
Festivalspladsen. Min første rare oplevelse med Vanguard festivallen var, at den var overskuelig og overkommelig. Jeg kom ind til et rent og rart sted, hvor jeg fra indgangen havde en udsigt til de to scener, madboder og ølteltene. Dejligt overblik. Scenerne lå tæt på hinanden, og man skulle ikke vade en halv dag for at høre næste kunstner. Derudover var der lagt en pause på 10-15 min. ind efter hver kunstner, der gav en et øjeblik til at få en god plads ved næste koncert. Man behøvede ikke at gå før tid og dermed misse de altafgørende afslutninger. På grund af scenernes placering var det muligt at høre de mere stille og “jeg-sidder-på-græsset-og-hygger-og-har-det-dejligt-i-solskins”-koncerterne og stadigvæk kunne følge med i kunstnerens ageren på scenen. En tiltrængt pause i et stramt program.
Toiletforholdene. Jeg har aldrig set noget lignende. Der var aldrig kø til toiletterne, hvilken sædvanligvis er en selvfølge. Toiletterne var rene? Jeg opdagede endda flere gange, at de søde frivillige havde været inde for at hælde noget blåt stads i de store huller for, at det og duftede godt? Luksus tænker jeg bare. Ingen problem med toiletpapir, der var håndsprit, og nydeligt. Det var en skøn fornøjelse at se en festival, der endelig havde taget den del alvorligt.
Festivallens tilpasningsevne. Der skete desværre en del aflysninger i sidste øjeblik, som jeg synes, at både publikum, men også Vanguard løste fint. Det er aldrig sjovt eller nemt at få en aflysning et par timer inden, at kunstneren skal spille. En af erstatningerne var faktisk en af mine bedste koncerter. Det var en af de koncerter, hvor det var svært at stå stille. Og tak for det.
Nichepræget program. Vanguard skal helt klar have point for at være niche-præget. De holder fast i deres Hip hop-, soul-, funk-, reggae-og dancehall-festival. Og det er skønt. Der er mange festivaller, der kan det samme, og foregår på samme tidspunkt – og Vanguard skiller sig ud. Det kan godt være, at det er et snævert publikum, men det er til gengæld et yderst dedikeret publikum!
Det kan laves bedre til næste år
Kontanter.Betaling med kontanter er ofte et problem til festivaller. Ølteltene tog kun imod kontant betaling med mindre, du havde adgang tip VIP området. Det er helt fint med kontanter, men ikke når man kun kan hæve et sted, og når stedet er en kaffebar, hvor du skal købe en kop kaffe samme tid. Næste år så jeg gerne en hæveautomat eller to, så dem der ikke drikker kaffe også kan hæve penge.
Mad. Okay. Jeg er sådan en person, der ikke spiser hele dagen for at spare mavesækken op, så den kan rumme så meget forskelligt mad som muligt. Jeg spiser gerne to hovedretter og to desserter – blot for at teste. Men på dette punkt er der desværre kun plads til forbedringer. Der var dog potentielle madmuligheder, men det var tydeligt at mærke, at de ikke var vant til presset fra festivallens gæster. Og det samme var udvalget. Når det er sagt, så indtog jeg da både en dejlig vegetar sandwich, pastaret og en lækker krydret kyllingeboks fra Jamaica teltet. En anden ting, som ikke er en kritik, men undren. Nu er jeg måske lidt bakterieforskræmt, men jeg kender mine egne fingre og negle, når de er til festival. Så hvem er det der køber de der popcorn ?Jeg har aldrig rigtig forstået det..
Tak til Vanguard og dens festivalsbesøgende. Det var en befriende oplevelse at være en del af en festival med så dedikerede fans, der tør at sparke rød og “tør” ikke at dukke op til Sivas koncert, fordi flere ser ham som udenfor genren. Det er befriende – og skønt for os andre, der kunne nyde udsynet og koncerten i 2. række 😉 Det er fans, der ved hvad de vil ha, og det har jeg en fornemmelse af, at de fik i weekenden. Sidste ting. Aldrig har jeg oplevet så “artige” og gode med-festivalsgæster til trods for nogle heftige koncerter. Så et stort klap på skuldrene til Vanguard og festivalsgæsterne. Tak for en fed oplevelse.
/Maria
kæft en optursartikel at læse. det er fuldstændig sådan jeg håber folk har det til festivalen. fine kritikpunkter også!
Comments are closed.