Blogs

31 dages minimalisme-legen

31 dages minimalisme-legen

by 01/10/2019

Det er oktober, en ny måned truer – og det er tid til at tage fat på en udfordring; 31 dages minimalisme. Legen er – selvfølgelig – med få regler og går kort og godt ud på at minimere antallet af ting, du ejer, i løbet af de næste 31 dage. Læs her hvordan.

Af Louise Taarnhøj

Lige siden, jeg for fem år siden hørte en podcast om en mand, der kun ejede 30 ting, har jeg ønsket at mindske antallet af ting, jeg ejer. Men jeg bliver sgu ved med at købe nyt! Min hjerne har ikke helt vænnet sig til at stoppe med at ville eje.

Det ER svært. Pludselig står man og mangler nyt sengetøj. Så er det en skål til nøgler i éntreen. Så er det en fed lampe, fordi man er træt af den gamle. Så er det en lysestage i messing, fordi det er pludselig åh så pænt og er i øvrigt overalt i bladene og på Instagram.

Vi bliver bombarderet med reklamer – i byrummet, i tv’et, på de sociale medier, i magasiner; stort set overalt, vi bevæger os. Det er tonser-svært, for ikke at sige umuligt, ikke at lade sig påvirke.

Men jeg er træt af at eje ting – i overflod. Du skulle se mit kælderrum – det sejler at ting, som jeg tror, jeg en dag vil have lyst til at se på lige nu (bare ikke lige nu). Det er ting som flere flyttekasser med tøj, bøger, en toaster, en guitarkasse, en ukulele, maling, billedrammer, plakater, VHS-bånd osv. osv. osv.

Noget af det indeholder affektionsværdi. Eksempelvis VHS-båndene, som har optagelser af mig og mine veninder og min familie. De skal digitaliseres, men jeg kan ikke tage mig sammen til det. Andre ting som julepynt, sandaler om vinteren og frakker om sommeren, vin og tomme flasker – de må gerne ligge der, for de bliver jo faktisk brugt ind imellem.

Alt det andet ragelse ligger blot og samler støv, kælderlugt og måske endda lidt møl. Og det ligger jo også et eller andet sted i mit baghovedet og gør det samme. Og hvad tror du, hvis der er fyldt med støv og kælderlugt i baghovedet? Ja, så bliver man selvsagt lidt tung i det.

Derfor går jeg nu i gang med 31-dages minimalisme-legen. Og nu til reglerne:

Fra theminimalist.com:

Find en ven, et familiemedlem eller en kollega, der er villig til at minimere deres ting med dig den næste måned. Hver person slipper af med en ting på den første dag i måneden. To ting på den anden. Tre ting på den tredje. Så videre og så videre.

Alt er tilladt!
Samlerobjekter.
Dekorationer.
Køkkengrej.
Elektronik.
Møbler.
Sengetøj.
Tøj.
Håndklæder.
Værktøj.
Bøger.
Musik.
Skoleopgaver.
ALT!

Uanset om du donerer, sælger eller smider dine ting til storskrald dit overskud, skal det, du smider ud, være ude af dine lejlighed inden midnat. (her vil jeg lige indskyde, at hvis du samler sammen til loppemarked, er det OK, at du ikke smider det ud på dagen, men læg VÆK – i kælderen, på loftet, hos kæresten, hos forældrene. Saml sammen, og inden månedens udgang skal du have sat det til salg eller have været på loppemarked osv.)

Det er et let spil i starten. Alle kan jo fjerne nogle få ting. Men det bliver væsentligt mere udfordrende i uge to, når du er tvunget til at smide mere end et 10 ting ud om dagen. Og det bliver ved med at blive vanskeligere, når måneden skrider frem.

Den, der holder længst, vinder. I vinder begge, hvis I begge klarer det til slutningen af måneden. Bonuspoint, hvis du spiller med mere end to personer.

Hvis du er med – så brug endelig hashtagget #lovecphminimalisme – så finder jeg en lægger premiere til den, der klarer udfordringen. Og ingen snyd! Du snyder kun dig selv i længden. Jeg stoler på jer. Jeg ved, I kan!

Jeg vil hver dag på Instagram Story give gode råd til, hvad du kan smide ud, samt hvordan du kommer af med dine ting. Ligesom jeg også vil skrive herinde om mine oplevelser.

Jeg glæder mig allerede vildt meget til at komme i gang sammen med jer!

Kærlig hilsen
Louise

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.