Apéritíf á la française – 9. – 18. juni 2017

0
273

Så er den franske aperitif ”Apéritif á la française” kommet til landet igen med to begivenheder:

Sopexa* har i flere år holdt ”Aperitif à la française” i storbyer verden over. Formålet er at sætte fokus på den franske madkultur, som er og har været inspirationskilde til de fleste køkkener – også det danske. København har siden 2012 været med i det fine selskab af storbyer, der fejrer den franske madkultur. En særlig ting ved den franske madkultur er ”en aperitif” – et glas før middagen, der skal åbne op for appetitten (ordet  Apéritif kommer af ”apertivus”, afledt af aperire, som betyder at åbne på latin). Ofte serverer man i Frankrig også noget let at spise sammen med aperitiffen. Kom og vær med, når der åbnes for appetitten ved to begivenheder medio juni!

_DSC0316

Fransk Aperitif og Marked ved Torvehallerne

”Apéritif à la française” fredag den 9. og lørdag den 10. juni.
Har du smagt den franske aperitif ”Lillet” – en rigtig pleaser fremstillet på en blanding af hvidvin og frugtlikør og lagret på fade. Eller hvad med et glas kølig hvidvin fra Alsace – danskernes foretrukne hvidvin? Hvis du hellere vil have rosévin eller rødvin er der også mange muligheder, og hvis sulten melder sig, så er der både charcuteri fra Le Gourmand og skønne franske oste fra La Fromagerie. Selvfølgelig skal vin drikkes af et ordentligt glas, så besøgende kan for 100 kr. købe et smagesæt bestående af et flot smageglas fra Holmegård og 4 poletter til en værdi af 20 kr. inkl. moms. Poletterne kan bruges til at betale med inde i teltet, så man ikke behøver at have Dankortet oppe af lommen for at købe sig et glas vin, og når glasset engang er tømt, kan man tage det med hjem. Boulebar kommer med en pop-up boulebane, så du kan vise, at du er så god som en franskmand på boulebane.

På markedet kan du møde følgende udstillere:

Drikkevarer: Pernod-Ricard / Lillet, Goosmann vin, Govinum, Château Gourran, Holte Vinlager, Vine fra Alsace, Bechs Specialiteter,  Barrique Vin, Brdr. D’s Vinhandel, Descroix Vin

Franske specialiteter: Le Gourmand, Ma Poule,  La Fromagerie, La France Shop

foto_3

Faktaboks:

Aperitif à la française ved Torvehallerne:

Hvor:               Aktivitetspladsen, Torvehallerne, Frederiksborggade 21

Dato:               Fredag 9. og lørdag 10. juni 2017

Tidspunkt:       kl. 10-20 fredag og kl. 10-18 lørdag

Hvad:              Fransk marked, med salg af franske produkter og diverse kulturelle indslag (musik, boulebane karrikaturtegner). Smagesæt kan købes ved indgangen

Adgang:          Gratis

Arrangør:         Sopexa*

 

French Dining Week

Fra den 11. til den 18. juni er det restauranternes tur til at sætte fokus på fransk madkultur og den franske aperitif. Et stort antal restauranter landet over serverer under French Dining Week et glas Crémant d’Alsace og en tre-retters fransk- inspireret menu for 225 kr. + billetgebyr. De deltagende restauranter i French Dining Week kreerer en franskinspireret tre-retters menu, og ”Vins d’Alsace”, der er sponsor for French Dining Week, har sørget for et glas gratis Crémant d’Alsace, så man kan starte måltidet med en ”apéritif à la française”. Til French Diningweek kan du finde mange franske klassikere: salade nichoise, confit de canard, boeuf bernaise, salade aux gésiers (salat med confiterede kråser), bouillabaisse, poires belle Hélène, tarte au citron. Se hvilke restauranter der deltager og deres menuer her. Billet købes på diningweek.dk.

Faktaboks:
French Dining Week 

Hvor:               Hele landet

Dato:               11. – 18. juni 2017

Hvad:              Det franske køkken hyldes på udvalgte restauranterne landet over. Der serveres en aperitif bestående af et glas Crémant d’Alsace og en tre-retters menu for 225 kr. + billetgebyr

Billetter:          Købes gennem diningweek.dk, hvor man også kan se menuer

Arrangør:        Dining Week i samarbejde med Sopexa*

 

*fransk bureau for markedsføring af bl.a. franske produkter med kontor i 27 lande