I går var vi inviteret ind på Bremen Teater til den danske premiere på den nye og meget omtalte dokumentarfilm, Dior & I, som følger designeren Raf Simmons’ første haute coute-kollektion for en af verdens største modehuse, Christian Dior.
Hele foyeren summede af forventningsfulde modefolk og fashionistaer, som, bifaldet efter filmen taget i betragtning, var særdeles begejstrede for ‘Dior & I’.
Filmens indledningsscene finder sted hos Christian Dior i Paris, hvor Simmons for første gang møder holdet bag Diors atelier – det magiske sted, hvor drømme gennem flere årtier er blevet skabt. Gennem filmen bliver vi introduceret for folkene, hvor flere har været tilknyttet modehuset gennem 10-20-30-40 år, altså fuldt dedikeret mennesker, som er vant til at arbejde under pres for at få skabt det, der først synes at være umuligt, men som alligevel ender på catwalken i sidste øjeblik.
Portrættet af Raf Simmons er virkelig ærligt og sympatisk – og meget, meget smukt (han er selv en meget, meget smuk mand!) Det, der især rørte os begge ved filmen var hans store dedikation, både til sit arbejde og sit team – men også at han turde vise holdet sine følelser, når han selv var meget presset og stod på tærsklen til sit første store show, hvor hele verdenspressen, modeeliten og de største superstjerner sad på ræd og række og ventede spændt på modellernes indtog på catwalken.
Der var tale om en kunstner på arbejde: han var meget inspireret af kunstens verden – noget som som vi også så i filmen ‘Trend Beacons’ – altså at man benytter flere kunstarter og samfundstendenser til at opdage nye trends og retninger. Blandt andet var Simmons inspireret af Jeff Koons Flower Puppy, og den idé udviklede sig til et modeshow i en gammel villa, hvor væggene bogstavelig talt blomstrede, da disse var beklædt fra top til tå med blomster. En vild idé, som Simmons selv påpegede, men som lykkedes. “This is realistic”, sagde han, mens andre måske ville tænke, ahhh… “I want it to look like a fucking puppy in Versaille!”. Det lykkedes!
Alt i alt er det en smuk film på mange niveauer, og så bliver man på den helt rigtige måde blæst væk af filmens lydbillede, som byder på de bedste musiknumre fra de seneste år, blandt andet fra The Knife og The XX.
Efter filmen var der et kort interview med instruktøren bag ‘Dior & I’, Frédéric Tchengs, som fortalte meget underholdende om tilblivelsen af dokumentaren. Derefter var der en kort men interessant paneldebat med Eva Kruse og Erik Hansen-Hansen, styret af Maria McKinney-Valentin.
Vi kan i den grad anbefale ‘Dior & I’, især hvis du sætter pris på smuk mode og interessante portrætter, der går tæt på en kunstner på arbejde.
Kærlig hilsen
Ditte & Louise
