David Fjeldstrup | Københavnersnuden #32

0
323

Det er moderne, at musikere fra allerede etablerede bands, finder sammen på kryds og tværs og laver nye projekter. Og gudskelov for det, for nu er der nemlig kommet et meget fint nyt orkester, Ønskeøen, ud af bandmedlemmer fra Cody, The Rumour Said Fire, Sleep Party People og From Sarah. De i alt fem kunstnere betragter selv Ønskeøen som en musikalsk legeplads, hvor de kan eksperimentere, og den legeplads kan man altså nyde blandt andet på onsdag på Musiksmag, hvor der er release på deres dobbelt-EP. Men først skal vi hilse på David Fjeldstrup (vokal, From Sarah) og høre lidt om hans København.

LC: Hvor bor du?
DF: Frederiksberg, med Åboulevard som bagtæppe.

LC: Hvor går du tur?
DF: Afhængig af, om det skal være alene blandt mennesker eller alene blandt bygninger, er det henholdsvis Nørrebro eller Frederiksberg.

LC: Hvor drikker du kaffe?
DF: I mit køkken.

LC: Hvor spiser du?
DF: På frokostrestauranterne inde i K. Sorgenfri, Schønnemann mv. Om sommeren griller jeg i parkerne ligesom alle de andre.

LC: Hvor fester du?
DF: Alt er fint nok til mig. Det er selskabet, det handler om. Men mange af mine venner er bekymrende tillbøjelige til at indfinde sig på dødstrekanten på noget nær ugentlig basis: Kronborggade 3, Musiksmag, Drone.

LC: Hvor inspireres du?
DF: Sådan noget tror jeg ikke på.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
DF: Der, hvor mine venner er. De er som regel på Nørrebro.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
DF: I indre by. Jeg nåede ikke at vise hende de gode steder.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
DF: Mindet gentager sig på årlig basis: En pose øl og lakridser på Sdr. Blvd. med de rigtige mennesker indsværmet i den første majsol. Så ved man – pludseligt, men på et helt grundlæggende niveau – at alt nok skal gå.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
DF: Gå en tur. Tag solbrillerne af. Smil til folk.

LC: Dit perfekte soundtrack til København?
DF: På et helt personligt plan har jeg aldrig forstået, at folk putter andet end War On Drugs’ Lost in the Dream i ørene, når de cykler igennem byen. Det er nemlig festligt. Hvis man synger med, er det også festligt for andre.

Tak, David – og må vi i øvrigt støtte godt op om War on Drugs i ørene på cykelstien. Eller Ønskeøen, naturligvis.

Rigtig god søndag!