Blogs

Tolv: Ny stemningsfuld restaurant og vinbar på Vesterbro

Tolv: Ny stemningsfuld restaurant og vinbar på Vesterbro

by 23/07/2019 0 comments
På solsiden ved Enghave Plads slår Restaurant Tolv dørene op for et økologisk og afslappet kvalitetsspisested, hvor omtanke og nærvær er sat i fokus. En lille restaurant med masser af plads, som holdet bag selv udtrykker det.

Fremtiden er bæredygtig. Det er folkene bag den nye Restaurant Tolv på Vesterbro enige om. Derfor åbner de en ny restaurant, hvor både mad og vin er økologisk, og de fleste råvarer købes på disse breddegrader for at undgå et stort klimaaftryk. Holdet bag restauranten kommer fra anerkendte spisesteder som Frederiksminde, Pony og Formel B, men da Vesterbros nye åndehul skulle etableres, besluttede de, at der mangler et uformelt samlingssted på Vesterbro, som har leben, nærvær og afslappethed som kodeord – men som samtidig er nørdet.

”Restaurant Tolv er skabt ud fra et ønske om at give gæsterne en sanselig madoplevelse – med masser af grønt direkte fra danske bønder, fisk fanget med stort hensyn til skånsomt kystfiskeri og et nørderi på at matche maden med den bedste vin,” fortæller Peter Møller, kok på Restaurant Tolv, i en pressemeddelelse.

Fra havets dyb og skovens bund

Menukortet udskiftes hver 4. uge, men da retterne laves af de bedste råvarer lige nu, kan der være udvalgte indslag på kortet, som ikke fås hver dag i de fire uger. Restauranten byder eksempelvis lige nu på østers, bagt skærising og grillet jomfruhummer, som alt sammen er skabt med inspiration fra det nære køkken og kærligheden til det simple måltid – og en ambition om, at gæsterne skal forkæles med de allerbedste råvarer lige nu. Det kræver, at kokkene lægger sig i selen for at lade sig inspirere af de ingredienser, som er i sæson – og det gør de på Restaurant Tolv.

Related Café og restauranter Articles

Similar Posts From Café og restauranter Category

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.