I sidste weekend var Anne og jeg til hele to vinsmagninger og efterfølgende middag på italiensk, økologisk biotrattoria. Det der med vin er jo en finurlig størrelse, som interesserer os begge meget, og vi er ikke den slags kvinder, som holder os tilbage, når vi bliver spurgt om, hvad vi synes.. Det er dog ikke altid, vores svar er helt forståeligt, men vi prøver os da (lystigt) frem.
Jeg var til endnu en vinsmagning i går, denne gang hos Malene Smidt Hertz, som er indehaver af Rundt om Vin. Butikken ligger i Hellerup, og den var i aftenens anledning rettet an til både undervisningslokale og spisestue (med en ret lækker, rå og rustik indretning – blandt andet med vintage-tolix-stole, som jeg også har spottet på Tire Bouchon inde i byen)
Forskellen på denne vinsmagning og de to i weekenden var, at her var der tale om undervisning, og ikke kun smagning på egen hånd. Sådan noget kan jeg rigtig godt lide, for selv om jeg ikke er bange for lytte til min egen smag, så bliver jeg også meget tit forvirret og usikker, når det kommer til vin. Det er stadig svært for mig at sætte ord på, hvad der sker i munden på mig, når jeg smager (hvilket selvfølgelig betyder, at jeg bliver nødt til at smage vin meget ofte for at blive klogere)
I går fandt jeg dog ud af, at vi alle sammen smager forskelligt på vin. Og jeg har åbenbart en meget høj syre-tolerance, for jeg var noget forvirret, når det kom til at smage syren i vinen. Undervisningen startede med, at vi skulle prøve at afdække sødmen og syren i tre hvidvin – hvorefter vi blev bedt om at smage noget syrligt og noget sødt og vurdere, hvordan vinen ændrede karrakter i smagen. Derefter gik vi videre til tre rødvine – med samme procedure efterfølgende. Vi havde alle sammen overvejende samme oplevelse, kun med få undtagelser. Som eksempelvis mig, som næsten ikke kunne drikke én af rødvinene på grund af garvesyren – og min veninde, som fandt en enkelt syrlig vin lidt sød. Men Malene var sød til hele tiden at påpege, at det vigtigste er at kende sine egne smagsløg. Intet er rigtig og forkert.
Vi gik videre til en ret lægger tapas-tallerken, lavet af kokken Thomas Kirkegaard, som er Malenes samarbejdspartner. Og nu kom vi på arbejde med hensyn til rødvinene – ret interessant hvordan min yndlingsrødvin (den venlige Pinot Noir) blev helt kønsløs og sur i sammenspil med meget af maden, pånær sammen med kyllingen, det var ok. Men jeg havde nærmest mest lyst til at drikke vinen uden mad. En rigtig hygge-vin, som jeg plejer at kalde den slags 🙂
Vi sluttede af med verdens bedste gâteau marcel – jeg har vitterligt aldrig smagt så lækker og rig en dessert. Det var næsten til at tude over. Og til den skulle vi smage en dessertvin, som kun gjorde mig endnu lykkeligere. Hurra! (senere finder jeg navnene på vinene frem, så I kan se, hvad vi fik… :))
Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad vi lærte – for der var meget! – men kun anbefale foredraget/vinskolen. Malene afholder engang imellem disse arrangementer, og du kan se på hendes hjemmeside, hvornår de foregår. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg besøger hende.
/Louise
PS. Butikken er faktisk også et besøg værd i sig selv – den er så smuk og hyggelig.
