SPLINTERNY FESTIVAL – TINDERBOX!

0
319
Tinderbox

På fredag åbner Danmarks nye, store festival, Tinderbox, i Tusindårsskoven i Odense. Nogle af verdens største kunstnere kommer til at spille på de i alt fire scener, pladsen er fyldt med kunst, god mad, øl fra fynske mikrobryggerier – og så har Tinderbox indrettet et helt område dedikeret kun til den elektroniske musik. Vi har talt med Ole Dreyer, presseansvarlig for festivalen, om arbejdet med Tinderbox.

Tinderbox

LC: Hej Ole, har I styr på det?
OD: Ja da, der er helt styr på det, nu hvor de første produktionsting er klar, og pladsen er ved at udforme sig.

LC: Hvordan har foråret været med arbejdet på festivalen?
OD: Det er jo første gang, vi skal lave Tinderbox, og der har været rigtig travlt – der ER rigtig travlt. Mange mennesker, som arbejder på Tinderbox, arbejder også på NorthSide, så vi har selvfølgelig noget erfaring at trække på, hvilket gør nogle ting lidt nemmere. Det, der har været allermest spændende at være at skabe en identitet til en helt ny festival. Vi har i lang tid arbejdet med profilen, udformningen, hele skabelsen af festivalen, men ingen kan jo være helt sikker på, hvilken personlighed festivalen får, før gæsterne begynder at komme. Vi har jo en god idé om, hvem vores publikum bliver, men det er ikke til at vide, før de står på pladsen.

LC: Hvordan adskiller I jer? Hvad kan Odense, som de andre byer ikke kan?
OD: Med hensyn til publikum er det som sagt svært at vide, hvem vi tiltrækker, så det glæder vi os til at se. Med hensyn til musikprofilen blander vi alle genrer, både pop og rock, og i forhold til så mange andre festivaler, synes jeg, at vores niveau er virkelig højt – det er høj kvalitet, der er på programmet alle dage. Men udover det mere mainstream musik, har vi også et helt område kun med elektronisk musik. Det har man ikke set i Danmark før. Det kommer til at være et helt elektronisk univers, som du kommer ind i, når du går gennem nogle store porte. Der kommer en fed scene, som er specialdesignet i Holland, og så er der naturligvis andre rigtig spændende og fede miljøer i det her område.

LC: Hvad med udsmykningen af resten af festivalen?
OD: Vi går meget op i at bygge festivalspladserne fedt op, så publikum får gode oplevelser af at hænge ud på festivalen. Der kommer blandt andet til at være en 30 meter lang graffitimur, masser af siddemiljøer, en champagnebar med en fabelagtig udsigt, et kæmpe hæklet hen – og meget mere!

LC: Hvordan foregår det med madboder, øl osv. – er der noget her, som stikker ud?
OD: Vi har fokuseret på, at maden skal være af meget høj kvalitet. Ingen gider at spise kedelig festivalsmad – så vi vil gerne give folk en god oplevelse og samarbejder derfor med nogle af de gode, lokale restauranter. Vi har eksempelvis fået en aftale med Pasfall, som har en restaurant i VIP-område. Er du interesseret i den eksklusive festivalsoplevelse, skal du booke bord her. Derudover samarbejder vi med otte lokale bryggerier på Fyn, og så er Tuborg naturligvis også på pladsen.

Tindrebox1

LC: Hvad glæder du dig mest til at opleve på verdens første Tinderbox?
OD: Jeg glæder mig allermest til at få åbnet portene og få skabt festivalens identitet. Simpelthen at få gang i Tinderbox, det bliver så sindssygt spændende. Men jeg glæder mig selvfølgelig også til at se rigtig meget fed musik, især Faith No More, Robbie Williams, som jo er en fantastisk entertainer, Calvin Harris – og alle de andre. Der er så meget på programmet, som jeg gerne vil se, men jeg tror bare, at man skal tage det, som det kommer.

LC: Er der noget ved festivalen, som du er særligt stolt over?
OD: Musikprogrammet er helt fantastisk. Det er jeg meget stolt over. Men at vi kan stable en festival på benene på 9 måneder, hvor vi forventer 25.000 gæster, med kæmpe opbakningen fra Odense, naturligvis – det jeg er meget, meget stolt over.

 LoveCopenhagen besøger Tinderbox på søndag, og i næste uge kan du læse vores reportage fra festivalen.

/Louise

Tinderbox3