Werkstatt åbner dørene for store og små i efterårsferien

0
343
Efterårsferien nærmer sig og Werkstatt inviterer alle børn og barnlige sjæle til den sjoveste, skøreste og absolut mest kreative klippe-klister klub i selskab med Fru Amager. Børnene får mulighed for at kaste sig over gakkede selvportrætter, spille spil, dekorere deres helt egen unikke lanterne og meget mere.
Pressemeddelelse 
FRU AMAGERS KLISTERKLUB
// Uhyggelige (og hyggelige) masker – 14. oktober kl. 13.00 – 15.30 og 15.30 – 18.00
Gør dig klar til halloween, når du får mulighed for at dekorere din helt egen uhyggelige, sjove eller seje maske. Der bliver dykket ned i farvernes univers, og de vildeste materialer står klar til at gå amok i.
// Portrætmaling  – 15. oktober kl. 12.00 – 14.30 og 14.30 – 17.00
Lær at male dig selv og udfolde din vildt kreative side med portrætmaling. Lad dine indre farver florere på papiret med forskellige materialer, glimmer, klip, klister og alt muligt andet gak og gøgl. Fru Amager deler sine bedste fifs, tricks og tips til, hvordan du laver det absolut sjoveste selvportræt.
// Lav din egen lanterne – 16. oktober kl. 12.00 – 14.30 og 14.30 – 17.00
Få mulighed for at dekorere din helt egen og unikke lanterne, som du kan udsmykke dit værelse med efterfølgende. Med en lille diode i bliver det til en super sej lampe, som du helt selv maler, pynter og hygger med i selskab med Fru Amagers kreative tanker.
//Tie dye your denim  – 17. oktober kl. 12.00 – 14.3
Forvandl dine egne, eller dine forældres gamle og kedelige denim-rester til super cool og trendy pieces, som ingen andre i klassen har. Du får mulighed for at lege med tekstilfarver og få ekspertråd fra Fru Amager.
// Børnebingo  – 17. oktober kl. 14.30 – 17.00
Deltag i en sjov, kreativ og mega hyggelig børnebingo med Werkstatt og Fru Amager som bingo-værter. Glæd dig til fed musik, seje præmier og den hyggeligste stemning, når vi spiller og leger. GENEREL INFO
KOM TIL GRÆSKARUDSKÆRING
Familien kan også bruge et par hyggelige timer sammen om den klassiske efterårsdisciplin: kunsten at udskære fine, stemningsfyldte og måske endda lidt uhyggelige græskar. Werkstatt slipper nemlig 200 gratis græskar løs, som I kvit og frit kan hugge og skære i. Det er først til mølle og hver dag fra mandag kl. 12.00 til 14.00, indtil de ikke har flere græskar tilbage.
STIL DEN STORE OG LILLE SULT
Hvis sulten melder sig, er det naturligvis muligt at stille sulten blandt madboderne i Werkstatt, der serverer alt fra sydstaternes hede simreretter til den indiske kysts lækkerier. I baren kan I også finde et stort udvalg af både kolde og varme drikke til hele familien.
DET PRAKTISKE
Pris: 20 kr. pr. barn
Af sikkerhedsmæssige årsager kræver det billet og booking at blive en del af Fru Amagers Klisterklub. Der er selvfølgelig en forsvarlig og begrænset mængde pladser – og du kan se ledige tidspunkter og købe en billet for en flad 20’er per barn lige her.
I løbet af efterårsferien vil Werkstatt også afholde en række aktiviteter til de voksne, blandt andet blues, jazz, vinsmagning og quizzer.