Ugens københavnersnude, Marie Aktor, er selvstændig og arbejder som blandt andet produktionsleder i musikbranchen. Hun er i fuld sving med at afvikle årets Frost Festival, og så er hun storforbruger af byens mange åndehuller, især på Amager, hvor hun har boet de sidste 16 år. Kom med en tur ud på nogle skønne københavneroplevelser, og bliv inspireret til din søndag her:
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
MA: Lige for tiden er jeg i fuld gang med at afvikle dette års Frost Festival, som løber af stablen for 7. år i træk. Jeg har været tilknyttet festivalen som produktionsleder siden 2013, og det har været fantastisk at være med til at skabe og udvikle denne månedlange københavnerbegivenhed, hvor vi hvert år forener musik, lys og arkitektur til skræddersyede events i alternative venues. Jeg og resten af holdet bag Frost Festival har arbejdet på dette års arrangementer siden foråret 2016. Det er altid en gave endelig at se det kulminere og få lov til at vise det frem for københavnerne og Københavns besøgende.
LC: Hvor bor du?
MA: Jeg bor på Amager, lige ved Lergravsparken station – i smørhullet mellem lufthavnen og Nørreport. Jeg har boet her siden 2001 i en lille toværelseslejlighed med udsigt ind over København. Da jeg flyttede hertil i 2001 var der hverken metro eller strandpark, og det har været interessant at se, hvordan Østamager på trods af stor forandring stadig er det samme. Her er der stadig ikke nogen, der løfter et øjenbryn, hvis du fedter rundt i Netto i joggingbukser og morgenhår.
LC: Hvor går du tur?
MA: Jeg går næsten altid tur ved vandet. Min yndlingstur er nok ud til Sundby Sejlklub og området mellem Amager Strandvej og Strandlodsvej. Selvom det i disse år skyder op med nye fantastiske højhuse, så kan du nord for strandparken stadig se det lidt mærkelige, skæve og klondyke-agtige København med små autoværksteder, mærkelige judoklubber og gemte perler i form af kolonihaver. Jeg elsker at gå derude og indsnuse stilheden og nyde det ekko af en svunden tid, man stadig kan opfange.
LC: Hvor drikker du kaffe?
MA: Om sommeren stopper jeg ved Wulff & Konstali på Lergravsvej og napper en dobbelt espresso med en lille smule mælk på vej ud til stranden. Der er (desværre) stadig meget langt mellem de gode kaffebarer og caféer på Amager, så der er ofte alt for meget ventetid på at få noget at spise. Og så er jeg stor fan af både kaffen og morgenmaden hos The Union Kitchen i Store Strandstræde. Hurra for morgenmadsteder, der åbner tidligt!
LC: Hvor spiser du?
MA: Det er meget forskelligt, hvor jeg spiser, men jeg går næsten altid efter steder, hvor de serverer østers – og dem kommer der heldigvis flere og flere af. Kødbyens Fiskebar er for mig indbegrebet af en god københavnerrestaurant – udsøgt mad af friske, lokale råvarer efter årstiden kombineret med gode cocktails og en dejlig uformel stemning. Og så bliver jeg nødt til lige at nævne Pasta Du Nord på Hovedbanegården og Pho Saigon på hjørnet af Vesterbrogade og Valdemarsgade, som er begge er geniale til take away-aftensmad efter en lang dag på kontoret.
LC: Hvor fester du?
MA: Jeg er ikke den store festabe. Det er nok en arbejdsskade efter at have arbejdet med at arrangere koncerter og festivaler i mange år. Men jeg er ret vild med udendørsfesterne i byen om sommeren – uanset om det er private grillfester i baggårde, gadefesterne rundt omkring i København eller en aften med badning og masser af rosévin et sted ved havnen.
LC: Hvor inspireres du?
MA: Jeg inspireres, når jeg kører gennem byen, uanset om det er på cykel, i bus eller i bil. At se de forskellige bydele, menneskene og bygningerne, og hvordan de alle forandrer sig i takt med årstidenes skiften.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MA: Mit yndlingssted er dameafdelingen på Helgoland badeanstalt. Jeg er kommet der i over 15 år siden dengang, hvor det gamle Helgoland var der – der, hvor min bedstemor lærte at bade (det var dengang, hvor eleverne på Østamagers skole havde svømmeundervisning derude det meste af året!). Her kan jeg bruge dagevis under solen om sommeren og nyde vinterbadning og sauna om vinteren. Og så er der noget enormt livsbekræftende i at se nøgne kvinder i alle aldre, former, størrelser og farver bare være dem selv, som naturen har skabt dem.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MA: I forbindelse med Frost Festivals åbning ved Ofelia Plads stod jeg og kiggede på det (hvis jeg selv skal sige det) fantastiske lysværk “The Wave” af Obscura Vertigo, som det er lykkedes os af få banket op i samarbejde med Foreningen Ofelia Plads. At være der på kanten af havnen i vintertågen og se, hvordan der i København – også i de mørkeste måneder – hele tiden opstår samlingspunkter og nye oplevelser i byen.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MA: Mit bedste minde er fra en Sankt Hans Aften for lidt over 10 år siden. Det startede på Christianshavns Bådudlejning med god mad, koncert med Vildnis og bål i kanalen. Derefter rykkede vi over på Volden, hvor de ‘gamle’ christianshavnere – heriblandt nogle af dem fra Gasolin’ – festede igennem med bajere, skrål og voksendans. Aftenen sluttede på Christiania, da natten var ved at blive til morgen med endnu et bål og en joint og en stilhed, som jeg ikke har oplevet i nogle andre storbyer. Det var egentlig ikke, fordi der skete noget vildt eller banebrydende – det var bare den perfekte aften, hvor København viste sig fra sin bedste side.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MA: Jeg vil helt klart anbefale, at man kigger forbi til Frost Festivals afslutningsweekend d. 24. og 25. februar i Stødpudelaget i Carlsbergbyen. Henover de to aftener præsenterer vi seks forskellige artister – fredagen står i den smukke indiepops navn med islandsk/italiensk Emiliana Torini & The Colorist, danske Kentaur og norske Nils Bech, mens lørdagen byder på dansefest med danske AV AV AV og Sekuoia samt den norske duo Smerz.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MA: Jeg synes, at der mangler et uprætentiøst, nede-på-jorden og billigere madmarked i København. Et sted, som er mere ‘håndholdt’ og uden så mange dikkedarer og smarte tricks. Der er intet i vejen med Torvehallerne, men det ville klæde København at have noget der mindede om Bazar Vest i Århus, hvor der er lidt mere plads til alle.
LC: Dit soundtrack til byen?
MA: Den er svær. Der er så meget musik, som jeg forbinder med København, og det skifter hele tiden. Lige for tiden lytter jeg en del til ‘Blonde’ af Frank Ocean og ‘Awaken My Love’ af Childish Gambino. Men hvis jeg skal vælge ét album, der for mig altid vil hænge sammen med København, så må det være ‘Tidens Tern’ af C.V. Jørgensen. Der er så mange billeder i hans tekster, som stadig – her næsten 40 år efter de udkom – refererer til København og dens mennesker på godt og ondt.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Marie!
GOD SØNDAG