Kongens København af Claus Høxbroe

0
486
Vi bliver selvfølglig nysgerrige hver gang, at nogen skriver om København – specielt når det er i litterær form, som Claus Høxbroes digtsamling “Kongens København”, der udkommer den 18. maj. Heri samles for første gang alle Claus Høxbroes digte om byen; nye som gamle samt længere tekster fra blandt andet dagblade, der ikke tidligere har været udgivet på bogform. Ditte giver den et par ord med på vejen.

Jeg er begejstret for hele ideen omkring Claus Høxbroes nye digtsamling “Kongens København”. Den er opdelt i bydele og hvert afsnit er illustreret af Tue Bondo Arentoft. Sproget er som små byggesten, der tilsammen skaber det København, som vi færdes i hver dag, og genkendeligheden vækker den før nævnte begejstring; for hvis man elsker København ligeså højt, som vi gør det på LoveCopenhagen, så er det altså en fryd, når nogen ophøjer den gennem velvalgte og valsammensatte ord, som det er tilfældet i “Kongens København”. Det er kort og godt en hyldest til København og alt det, som byen byder på; fra asfaltens skæbner til de priviligerede på hotelbarerne.

_K6H9817uden

Genlæs Claus Høxbroes Københavnersnude her.
Et år som hjemløs

Én ting er, at sidde med et stykke velskrevet litteratur mellem hænderne. Noget andet er at kende baggrunden for det skrevne ord, så det hele pludseligt går op i en højere enhed. Det er tilfældet med Høxbroe, der har flyttet så godt som hvert år for at komme hele byen rundt. I over et halvt år var københavnske hoteller hans hjem, og efter eget valg tilbragte han et år som hjemløs. Alt sammen i skriftens tjeneste. Og den autencitet, skinner igennem i “Kongens København”.

“Det er København på godt og ondt, de gode og de grimme sider. Det er digte om byen, men også digte blot skrevet i byen. Det er digte fra et København der vitterlig var ved at tage livet af mig, for meget druk og for lidt søvn. Digte skrevet ud fra at havde hængt for meget i gaderne og digte skrevet på farten på udkig efter næste baggård, næste skjulte perle, næste brune værtshus, men også digte skrevet på tagterrassen af Hotel Richmond, på Langelinie Pavillonen med et fast greb om en cocktail og digte fanget på en yacht en lun sommeraften glidende gennem kanalerne,

fortæller Claus Høxbroe selv om sin baggrund for at skrive om København, som han i høj grad erklærer sin kærlighed til i sin nye digtsamling, der får en varm anbefaling med herfra.

 

/Ditte

“Kongens København” udkommer den 18. maj og koster 170 kr. Kan bl.a. købes her. 

PSSST!

I forbindelse med udgivelsen af bogen har Høxbroe håndplukket en række helt særlige københavner-steder, hvor han vil læse op, præsentere digtsamlingen, samt fortælle sande røverhistorier fra byen.

Herkules Pavillonen (Kongens Have) den 16. maj og Observatoriet i Rundetaarn d. 24. maj.

 

Uddrag fra Kongens København:

Det’ konsekvensen af gaden lyden af byen i gangen
i talen
i vanen

i rytmen
bydelens egne drenge nærbutikkens nærvær butikkernes tæthed
bodegaens barpriser brostenenes beretninger kioskernes facader
bussernes forstoppelse klirrende flasker i opgangen manden på trappetrinnet
I’m just walking my beat, friend Copenhagen is my beat
I’m just walking it