Filmfestival sætter fokus på sindet og psykisk sygdom

I dag og resten af uge spiller filmfestivalen Don’t Fear the Weird i Cinemateket ved Kongens Have. Filmfestivalen sætter fokus på sindet og psykisk sygdom ved både at vise film, der netop behandler disse emne – men også ved at invitere til debat og oplæg om ét af de sidste tabuer i vores samfund: nemlig når psyken har det skidt.

Jeg har haft en depression.

Faktisk har jeg haft flere. Det er et tabu, som jeg ikke er særlig åben omkring, men siden jeg som freelancejournalist har skrevet en del artikler om netop tabuer, synes jeg, at det er på sin plads at løfte sløret for denne hemmelighed.

Depression er nemlig blevet normalt. Desværre. Jeg kender en del, som har eller har haft en depression, og den kommer i forskellige former og manifesterer sig forskelligt alt efter, hvem vi er.

Min depression kom, da jeg skrev speciale på Medievidenskab. Jeg var perfektionistisk og overdrevet bange for ikke at slå til. Når jeg skriver overdrevet, så mener jeg det – det er normalt er være nervøs og gerne ville klare det godt, men jeg var så bange for ikke at slå til, at jeg følte mig magtesløs.

Jeg var god til at skjule det, så jeg gik rigtig lang tid med det alene – men jeg var nærmest syg af træthed, når jeg kom hjem fra studiet eller arbejdet, for jeg havde brugt al min energi på at lade som om, alt var godt.

Jeg fik hjælp, og jeg kan stadig i dag bede om hjælp, hvis jeg føler, at jeg er på kanten. Psykologen er en tryg hjælp for mig, og jeg skammer mig ikke over det, selvom jeg kan være bange for, at folk ikke forstår det, hvis jeg fortæller om det. Derfor fortæller jeg det sjældent til nogen.

Jeg synes dog, at denne festival – uanset om man selv har prøvet at have en psykisk lidelse, som depression jo er – er så vigtig. Det er vigtigt, at vi tør at tale om, hvordan livet kan føles sværere for dig end for mig, og hvordan denne angst eller magtesløshed udspiller sig. Hvad sker der inden i en person, som er bipolar? Hvad sker der, når en depressiv person bliver stresset? Hvordan er det at være skizofren eller have alvorlig angst, borderline eller ADHD? Er psykiske lidelser medfødte? Kan de komme af en dårlig oplevelse, ligger det i generne, går det væk, skal det medicineres?

Der er mange spørgsmål, men vigtigst af alt er, at psykiske lidelser er en del af livet for rigtig mange mennesker i Danmark, helt almindelige mennesker.

Vi har taget en snak med en af ambassadørerne bag festivalen, Henriette Viskum – om, hvad vi kan forvente os af festivalen:

LC: Hvad er Don’t Fear the Weird for en festival? 
HV: Don’t Fear The Weird er Danmarks første filmfestival der beskæftiger sig med sindet og psykisk sygdom. Den afholdes i år fra den 13.-16. september i Cinemateket, og er blevet stablet på benene af Psykinfo og Outsideren. Det er anden gang vi afholder filmfestivalen – sidste år oplevede vi at det blev en stor succes. Programmet består foruden film også af en masse spændende foredrag, diskussioner med instruktører, bogoplæsninger, stand-up og musik. 

LC: Hvad er din rolle på festivalen?
HV: Jeg er frivillig ambassadør i landsindsatsen En af Os, der ligger under Psykinfo. I år har jeg også fået rollen som frivilligkoordinator på filmfestivalen. Det vil sige, at jeg blandt andet har sørget for at lave et vagtskema for de andre frivillige fra Psykinfo, Outsideren og En af Os.

De frivillige vil stå klar i Cinematekets Asta bar og servere gratis kaffe, te og andet godt imellem filmene. Derudover skal der selvfølgelig også gøres en masse praktisk arbejde, så som at sørge for at filmfestivalen bliver promoveret gennem plakater og lignende, oppyntning, og at de frivillige får forplejning og fribilletter for deres gode indsats.

LC: Hvorfor er denne festival vigtig?
HV: Det er tidligere blevet vurderet, at omkring hver femte dansker vil blive ramt af psykisk sygdom i løbet af livet. Alligevel oplever mange, at det er et svært og tabubelagt emne at snakke om eller bliver konfronteret med i hverdagen. Men det fascinerer og optager os nok til, at Hollywood igennem mange år har brugt psykisk sygdom som et tema på det store lærred.

Med filmfestivalen ønsker vi at sætte fokus på sindets lidelser igennem netop denne slags film, sætte psykisk sygdom på dagsordenen, og gøre det til noget, vi kan snakke mere om i hverdagen.

Det interessante ved netop denne filmfestival er også kontrasten mellem de portrætteringer, vi ser på skærmen, som jo egentlig er produceret som en form for underholdning, og så de foredrag/diskussioner/etc., som bliver holdt af mennesker med stor faglig eller personlig erfaring inden for emnet psykisk sygdom. Er der “rigtige” og “forkerte” måder for Hollywood at tackle sindets lidelser på? Den slags spørgsmål kan blive taget op til en meget spændende diskussion.

LC: Hvor oplever du tabu inden for psykisk sygdom og den række af temaer, som festivalen sætter fokus på?
HV: Jeg føler heldigvis ikke selv, at jeg har oplevet særligt meget tabu eller diskrimination i forhold til mine egne diagnoser (OCD og depression). Men som ambassadør møder jeg mange andre ambassadører, der har oplevet det.

Fordomme og diskrimination kan komme alle steder fra: sagsbehandlere, familiemedlemmer, venner, partnere, kollegaer og arbejdsgivere. Det kan for nogle betyde, at de f.eks. vælger ikke at fortælle om deres diagnose, hvilket kan være problematisk, hvis diagnosen f.eks. kræver at der tages visse hensyn i privatlivet eller på arbejdspladsen.

Jeg kender ambassadører med diagnoser som skizofreni og borderline, der lever helt almindelige liv, men som lider under de fordomme, der desværre stadig eksisterer omkring disse og mange andre sygdomme. Når man i medierne hører om skizofrene, er det desværre ofte i forbindelse med en voldelig hændelse på et værested eller lignende.

Det skaber et skævvredet billede af, hvordan størstedelen af mennesker med disse diagnoser lever deres liv. En stor del af dem lever helt normale, gode, fulde og produktive liv, og det er enormt vigtigt, at vi også får disse historier ud i offentlighedens bevidsthed, så vi kan ændre synet på, hvad det vil sige at have en psykisk sygdom.

LC: Hvilke arrangementer og film vil du selv anbefale?
HV: Festivalen tilbyder lidt for enhver smag. Personligt tror jeg Niels Malmros’ introduktion af hans “Sorg og Glæde” bliver interessant, da det er en dybt personlig historie, han har valgt at fortælle.

Derudover vil jeg svinge forbi en klassiker eller to som “Rain Man” og “Gøgereden”, og så har jeg før i En af Os-regi nydt godt at Wangels musik, så det skal jeg helt sikkert ind og høre igen. Foredraget “Ramt af skam” tror jeg helt sikkert også bliver interessant, og ikke mindst velbesøgt.