Ny bog om det hemmelige København: KBH PASSION

0
496
Der er noget dragende over ‘det hemmelige København’. Byen, der sover i mørket og alt det, der sker imens. Et lukket land, som man kun kan længes efter i de sene timer, når søvnen endnu ikke har banket på døren. Kender du det? Nu er der kommet en smuk bog, der inviterer dig ind i denne verden, løfter sløret, tager dig i hånden og hvisker hemmeligheder til dig om byen, som du troede, du kendte.
KBH Passion

Hvad får folk til at klatre på umådeligt høje stativer midt om natten uden nogen form for sikkerhed? Jeg har længe haft en fascination for disse mennesker og slugt dokumentarer og youtube-klip, der viser netop disse ture ude i byens hemmelige rum og højder, du kun kan drømme om.

Den nye coffee table book – i mangel af bedre må jeg bruge den betegnelse, da bogen er stor og fyldt med smukke billeder og beskrivelse – komme vi nærmere denne verden, og hvad der har lokket de dristige fotografer på byens tage til at gå på opdagelse i mørket.

I starten af bogen i dette kapitel om Urbex skrives der:

En hurtigt voksende subkultur, der har bredt sig til hele verden. Formålet er at opsøge steder, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden som fx forladte steder, tunneller og hustage. Oftes dokumenteres oplevelsen med fotos, der deles via de sociale medier. Urban Exploration har den uskrevne regel: ”Take nothing but pictures, leave nothing but foot prints”

KBH Passion

Men som det første billede i artiklen her viser, er det ikke kun Urbex, som det hedder, der beskrives i bogen.

Vi kommer også ind i skateverdenen, hvor vi følger personligheder som Dannie Carlsen, Ginger og Oldschool Franke –

FullSizeRender-5

– og vi får et indblik i DJ’ens arbejde og i grafitti-kunsten.

FullSizeRender-4

FullSizeRender-3

Det kapitel, som overraskede mig mest, var ‘Ultras’, hvor vi kommer tæt på ‘den hårde kerne af fodboldfans, der følger deres hold overalt, hvor der spilles kamp. De skaber stemning på fodboldstadions med tifoer, romerlys og kampsange, og ingen regler skal stoppe dem. Udenfor banen fortsætter konkurrencen om at være de bedste’.

Sådan beskrives ultras, som er de fodboldfans, der mødes for at hylde deres hold, men også for at slås med modstanderne. Det er ret fascinerende kapitel i en verden, som jeg slet ingen kendskab har til – udover at jeg ind imellem kan se fodboldfans marchere ned ad Halmtorvet og drejer op ad Skelbækgade for at komme til Dybbølsbro St. på søndage, hvor deres hold skal spille.

Bogen koster 300 kr. og kan blandt andet købes på runforcover.dk

/Louise

 

cover.1505401280