Derfor fungerer Ørestad Syd som bydel

Efter en række artikler om Ørestad Syd, slutter vi her vores fokus på den nye bydel med et par kommentarer fra arkitekt og byplanlægger, Jonas Sangberg.

Af Louise Taarnhøj

Gennem foråret og sommeren har vi skrevet en række indlæg om Ørestad Syd. Vi har været inde på boligpriserne: Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Ørestaden er 36.830 kr. (Boliga), og det er faktisk på linje med Nørrebro og store dele af Frederiksberg, hvor Vesterbro og Christianshavn ligger lidt højere. Det er herligt, når man tænker på, at billigere boliger er i høj efterspørgsel.

Vi har været inde på, hvordan bydelen er tænkt: Jeg talte med en arkitekt for nyligt, som har været med til at tegne nogle af de høje bygninger i Ørestad Syd, og han sagde, at netop Ørestad Syd er gennemtænkt på en anden måde end resten af Ørestaden. Her er der tænkt meget over, hvordan bylivet netop kan udvikle sig, hvad mennesker har brug for for at komme til at holde af og opholde sig i området.

Vi er kommet omkring den storslåede natur: Der har været megen snak om Amager Fælled, og det er der måske en god grund til – men hvis man kigger lidt mere syd på Amager, kan man støde på et kæmpestort område fredet natur, nemlig Kalvebod Fælled. Det er meget smukt at stå og skue udover det flade land, som er på ca. 20 km2. Det fugtige område har mange planter og dyr, særligt fugle er der en del af. Om sommeren er der i lukkede områder masser af køer, som bliver kørt hertil for at komme ud på vidderne og græsse.

Så har vi kigget på de bæredygtige byggerier derude: To af de igangværende byggerier er bæredygtige, og det er Arkitektgruppen og NREP, der er bygherre. Fokus i byggerierne er at genanvende flest mulige byggematerialer og samtidig opretholde en byggestandard, der lever op til kravene for bygningsreglementet 2020.

Og så har vi tjekket den smukkeste arkitektur ud: Jeg elsker at cykle ud til Kalvebod Fælled og gå en tur i den vilde natur, som strækker sig så langt øjet rækker. Og når jeg går tilbage mod min cykel, som jeg har parkeret mellem 8tallet og Nordhuset, går jeg altid en lille tur ind i enten 8tallet eller Nordhuset. Faktisk er Nordhuset kun den nordlige del af hesteskoen, der vender ud mod Kalvebod Fælled. Nordhuset er den sidste del af karreen, der står klar nu efter at have været undervejs siden 2010.

Nu er det tid til at afslutte vores lille serie om Ørestad Syd – og vi har derfor spurgt arkitekt og byplanlægger, Jonas Sangberg, hvad han mener om bydelen. Jonas har erfaring med planlægningen af forskellige bydele rundt omkring i landet, eksempelvis i Nordhavnen.

Hvor ser vi de største muligheder og udfordringer i Ørestad Syd?
Jonas Sangberg: Enhver byplanlægning er et produkt af den tid, den er lavet i. Dengang, man lavede Ørestaden, ville man lave et alternativ til den tætte by, og det har måske skabt nogle udfordringer – men til gengæld har det også skabt nogle andre muligheder end dem, man har inde i København. De steder, hvor man har tænkt ud af boksen, har det lykkedes at skabe noget unikt, som man ikke ser andre steder i byen F.eks. VM-bjerget, 8-Tallet, Tietgenskollegiet, skolen i Ørestaden og Arenaen.

Hvad har forbillederne været i forhold til planlægningen af Ørestad Syd?
Jonas Sangberg: Nogle af de gode ting fra forstæderne har man fået implementeret i primært Ørestad Syd – som eksempelvis rækkehuset, de lave bygninger – den primære færdsel, som foregår på ben og cykel. Området tager det bedste fra forstæderne og forsøger at gøre dem til en del af byen. Der er gode eksempler på boligområder herude, som fungerer rigtig godt i forhold til, at det er børnevenligt og med mindre fokus på biler. Det er jo dejligt, at man kan se 8-årige løbe i de små gader eller lege i de store, grønne arealer, som er tænkt ind i planlægningen derude.

Tak fordi I læste med i vores Ørestad Syd reportage. Om ikke så længe tager vi fat i en ny bydel, som vi bringer et grundigt indblik i.

/Louise T.