Maria Abrahamsen | Københavnersnuden #237

Ugens Københavnersnuden står bag den socialøkonomiske virksomhed, Rub & Stub, der arbejder for at promovere en mere bæredygtig madkultur. Hun laver et kæmpe arbejde på Roskilde Festival, hvor Rub & Stub i samarbejde med FødevareBanken indsamler al overskudsmaden fra festivalen og viderebistribuerer det til sociale organisationer i hele landet – og så arrangerer de også Stage Dining og guidede madture på festivalen. Mød Maria Abrahamsen og hendes København her:

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
MA: Uha, jeg har travlt. Rub & Stub laver en masse projekter på Roskilde Festival. Så lige nu går vi og lægger sidste hånd på dem. Det er i særdeleshed Food Tours på Roskilde Festival, som jeg bruger krudt på nu. Her giver vi festivaldeltagerne mulighed for at smage sig igennem festivalen på tematiserede og guidede madture. Vi vil gerne give deltagerne mulighed for at kunne nå at smage på alle de lækkerier, som man umuligt kan nå på bare et par festivaldage. Og i al beskedenhed, så synes vi, det er nogle ret lækre ture, vi har fået sammensat.

LC: Hvor bor du?
MA: Frederiksberg C – med kig til Sankt Jørgens Sø.

LC: Hvor går du tur?
MA: Sjovt du spørger, for i maj måned blev det min målsætning at gå en tur på 5 km hver dag for at holde styr på tankerne i en travl tid. Jeg kommer meget nemt til at gå rundt om søerne, fordi det er her, jeg bor. Og jeg elsker også at gå her. Men jeg tror nu nok det mest magiske sted for mig at gå tur er igennem det midterste stræk på Assistensen. Det kan noget særligt: Kombinationen af by, træer, blomster, glade mennesker og påmindelsen om, at det hele også slutter en dag.

LC: Hvor drikker du kaffe?
MA: Mest bare på Entrée, hvor vi sidder og arbejder hver dag. Men hvis jeg skal dyrke kaffeoplevelsen lidt, så kan jeg godt lide Kaffedepartementet i Nordvest eller The Sixteen Twelve i Jægersborggade

LC: Hvor spiser du?
MA: Mange steder. Men jeg kommer meget gerne tilbage til  Restaurant Omar på Refsnæsgade, og så kan man få de bedste Baos på Nihao Yao på Rantzausgade. Jeg er også begyndt at være stamgæst på Pop-up konceptet Supra, som Foodoir står bag ude i Villa Kultur på Østerbro.

LC: Hvor fester du?
MA: For 10 år siden var jeg jævnligt at finde på dunkle bodegaer. I dag er frekvensen af festivitas noget lavere, men jeg kan godt lide at danse og drikke i Absalon efter deres Friday Night Delight eller til deres Dance Like Nobody’s Watching events.

LC: Hvor inspireres du?
MA: Jeg synes, der sker noget i Nordvest. Man fornemmer, at der er noget i vente. Jeg kan godt lide at komme der og se, hvordan byen langsomt udvikler sig til at blive større og mere end bare broerne.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MA: På Dronning Louises Bro lige på midten af broen i skumringstid. Når man står her, får man en fantastisk fornemmelse af alle byens hjørner.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MA: Engang i maj, da den første varme fredag viste sig, og folk piblede frem fra deres vinterhi. De sad på hver en bænk og grøn plet i byen og drak bekymringsløst rosé og dåseøl sammen med hinanden og byen. Det kan noget.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MA: Lige nu er det nok, da jeg for et lille år siden blev gift på Frederiksberg Rådhus. Min ny-udklækkede mand og jeg gik efterfølgende gennem byen i solskinsvejr hen til vores frokostrestaurant. Min mand er canadisk, og kan godt synes dansken er lidt reserveret. Men på vores gang fik vi så mange spontane lykønskninger, vi var glade i låget og KBH var frisk på at lege med. Det føltes godt.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MA: Søndagsvin på La Banchina på Refshaleøen.

LC: Dit soundtrack til byen?
MA: Jeg ved ikke, om det er et soundtrack til byen, men bare mit soundtrack til det hele: Florence & the Machine, Ceremonials. Storladent, melodiøst, dramatisk og fyldt med harpe – vidunderligt!

[ot-video][/ot-video]

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MA: Snack bars. Jeg kommer meget i Toronto, og her er der snack bars alle vegne. Det er vel bare en form for tapasbar, der bare ikke er dikteret af tapas-genren. En bar, hvor der er bar- og feststemning, men der er også labre ting at snacke på – også på den anden side af midnat. Den trend kunne jeg godt tænke mig kom til KBH.

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Marie – og for det kæmpe arbejde du laver hvert år på Roskilde Festival!

God søndag <3