Ugens Københavnersnude er journalist, klummeskribent, radiovært, og forfatter af bogen #tyndogrig, Ditte Okman. Vi er på LoveCopenhagen kæmpe fans af Dittes radiomagasin, Det, vi taler om, som heldigvis overlevede efter Radio24syv lukkede – og nu lever i bedste velgående på BT hver fredag, og som podcast. Ditte er indbegrebet af en livsnyder, og bruger de fleste af sine penge på at nyde mad, drikke og oplevelser i København. Her deler hun sine favoritsteder med os.
LC: Hvad laver du for tiden?
Ditte: Arbejdsmæssigt producerer, tilrettelægger og værter jeg mit radiomagasin, Det, vi taler om. Efter Radio24syv lukkede, har jeg udgivet programmet på bt.dk, hvor vi fortsat sender live hver fredag kl.14.00, præcis som vi plejede i radioen. Holdet er intakt, stemningen er stadig høj – og det er loftet også. Jeg elsker at lave det program. Jeg elsker holdet. Og jeg elsker at gå i studiet, som nu er udstyret med fem fede kameraer, så dem der kigger med også har gode billeder, mens de sidder og griner med fra kontoret inden weekend. Derdover skriver jeg klummer – også i BT – og holder en del foredrag om sladder. Jeg er vanvittig glad for mit arbejdsliv!
På det mere personlige plan, passer jeg mine planter på mine to små altaner, fylder mine to vinkøleskabe i et lidt hurtigere tempo end jeg plejer, og så nyder jeg byen med mine unger.
LC: Hvor bor du?
Ditte: Jeg er lige flyttet fra Vesterbro til København K. Jeg troede, det ville føles mere upersonligt at flytte til Indre By, men det er gået op for mig, at her er meget mere landsbystemning, end jeg lige forestillede mig.
Her hilser man på hinanden på gaden. Her har jeg alt lige i nærheden, om det er en skomager, trøffelpølse eller sushi. Om det er elektronik, cykelsmed eller en park.
Jeg bor lige ved Israels Plads, Torvehallerne og Ørstedsparken, og jeg bruger det hele, hele tiden.
Jeg elsker smørrebrødet fra Restaurant Selma i Rømersgade. Jeg guffer ugentlig foie gras og confit de canard sandwich fra Ma Poule i hal 2. Jeg er vild med Nansensgade, hvor jeg kan få ramen, libanesisk, taps og dansk husmandskost. Mine børn elsker Israels Plads, hvor de ugentlig skater, leger og skaber nye kontakter. Jeg selv bruger de små handlende, de selvstændige designere og håndværkere, og jeg kan helt ærligt ikke forestille mig at bo et bedre sted, lige nu.
Jeg er grundglad, hver gang jeg låser mig ind i min lejlighed, og føler stort tilhørsforhold, når jeg går ud og bruger lokalområdet. Indre By er et stort hej-kvarter.
LC: Hvor går du tur?
Ditte: Da jeg boede på Vesterbro, gik jeg ned til Kalvebod Brygge, ned til Fisketorvet, over broen og rundt om havnen. Den tur var ret dejlig, men nu er jeg blevet introduceret til det, der hedder “Pikhovedruten”. Den er i Indre by, hvor man passerer en række beværtninger, der er kendt for at gæste pikhoveder. Vi kender dem alle, kommer der måske endda selv. Spiser deres mad og bæller deres champagne.
Jeg elsker at gå rundt i byen om aftenen. I perioder går jeg hver aften med en podcast i ørerne og snuser livet ind og blæser hoved igennem. Jeg bruger også både Botanisk Have og Ørstedsparken. Tidlig morgen er der stille og en stemning af åndehul. Så går jeg uden formål og ender på en bænk, hvor jeg stener en times tid, inden jeg tager rigtigt hul på dagen.
Jeg holder utrolig meget af at være alene. Jeg er ekstremt ekstrovert, elsker selskab og larmer meget selv. Men mine ture er min opladning. Der, hvor jeg får lidt ro og får trukket vejret helt ned i maven.
LC: Hvor drikker du kaffe?
Ditte: Jeg har aldrig lært at drikke kaffe – jeg drikker kun danskvand og vin. Det sidste drikker jeg efterhånden en del af, og især efter jeg er flyttet nær Israels Plads.
Der ligger en lille skøn vinforretning, R9Wine, som har et vidunderligt udvalg af økologiske vine – ikke natur, føj – og som leverer direkte ud på pladsen.
Det er altså et genialt koncept, når man måske spontant hænger ud med veninder eller ligefrem har lavet frokostaftale på en bænk i solen og gerne vil have et glas godt vin – men ikke besværet med at slæbe glas og proptrækker og vin, der alligevel bliver lunken.
Næ, så mødes vi måske midt på dagen, eller aftalt efter arbejde, finder vores yndlingsspot på trappen eller på bænken i skyggen, og så bestiller vi vin på telefonen. Man behøver ikke engang rejse sig op. Man mobilepayer for lige den vin, man vil have, og så bliver den leveret inden for få minutter. Kølige hvidvine og rosé, lige hvor vi sidder, med vinkøler og glas.
Jeg er vild med det! Jeg nyder at kunne være både spontan og planlagt og have de skønneste druer serveret lige i hånden, lige hvor jeg sidder – men det betyder også, at min lever snart er på størrelse med en lille hund.
LC: Hvor spiser du?
Ditte: Jeg spiser virkelig tit ude. Jeg spiser ude flere gange om ugen, nogen gange flere gange om dagen.
Jeg bruger alle mine penge på mad, drikke og oplevelser. Mine skiftende bankrådgivere har ofte studset over, at jeg ikke har en pensionsopsparing, at jeg ikke lægger til side til alderdommen, men jeg har lagt alt i mursten og bruger alt, hvad jeg tjener på det, der er livsnydelse for mig. Og det er det at spise ude. At få serveret et godt og måske endda smukt måltid mad og allerhelst med nære venner. At dele livet over mad er en religion for mig.
Hvis jeg skal nævne nogle af mine favoritsteder, så bliver det Restaurant Barr. De kører dansk/nordisk køkken, har altid tatar på kortet, godt brød, mange slags øl og mega sødt personale. Jeg er vild med Manfreds tatar på Nørrebro, og Restaurant Pastis, hvor de har byens bedste rørte tatar. Deres fritter og bearnaise er til at dø for.
Hvis jeg skal larme, så er det på Bistro Boheme eller Pluto. Hvis det skal være lidt mere fint men stadig med højt til loftet og popmusik, så skal jeg på Alouette. En frokost på Orangeriet, i deres lille have, er vidunderlig. For ikke at glemme Restaurant Sankt Annæ. I går var jeg på Almanak, hvor jeg sad i solen og fik en fantastisk tatarmad og en endnu bedre kartoffelmad. Fuck, det var dejligt at sidde første række med vandudsigt, det bedste selskab og en chardonnay til fornuftige penge. En helt perfekt eftermiddag i solen.
Jeg kunne blive ved! Vi er ekstremt priviligeret i København – vi har altså nok verdens største og bedste udvalg af restauranter i alle prisklasser. Det er fedt!
LC: Hvor fester du?
Ditte: Jeg fester faktisk ikke. Jeg går aldrig på natklub, og jeg hader at skulle stå i kø i en bar og kæmpe om en bartenderes opmærksomhed. Jeg går indimellem på cocktailbar eller værtshus, men helst vil jeg sidde på en restaurant, selskab af gode venner og helst et sted, der også kan lave drinks.
Nogen gange mødes vi seks, otte, 12 mennesker, får et langbord og spiser og drikker og drikker endnu mere, til vi bliver smidt hjem. Så runder vi måske Palæbar, får en øl og rafler og så hjem.
I øjeblikket slutter alting tidligt, og så er det blevet en slags ny vane, at vi tager hjem til mig og får et glas og hører min pop-liste og ryger cigaretter på altanen.
LC: Hvor inspireres du?
Ditte: Når jeg cykler rundt i byen og føler frihed. Jeg er så vild med denne her by. Den gør mig så glad. Mit arbejde er ekstremt fleksibelt, så jeg har masser af tid til at stoppe, gå en tur i Kongens Have, sætte mig på på en bænk på Kongens Nytorv og kigge mennesker. Jeg elsker at gå på Charlottenborg og se kunst.
Jeg næres af livet omkring mig. Af at kunne være spontan og stoppe op, når noget skal udforskes. Det kan tage mig timer bare at handle. Det kan tage flere dage at se en udstilling. Både det menneskeskabte, de menneskelige relationer, og de små grønne pletter jeg bruger til alenetid, inspirerer mig.
Jeg føler mig så heldig, at jeg kan veksle mellem det hele, når jeg har brug for det enkelte.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
Ditte: Jeg er vild det sammensatte havneliv ved Skuespilhuset og Ofelia Plads. Det er så dejligt prollet med tatoverede muskler og masser af selvbrunede damer. Det er kander med alkohol og boomblaster. Men det er omringet af volddyre lejligheder og stor arkitektur, kunst og Frederikstaden. København har det altså for vildt.
Men lige nu er det mest Israels Plads, der trækker. Der er en social vibe, der er svær at beskrive. Legende unger, skatere, basketspillere. Alle blander sig med hinanden. Unge, der hænger på trappen og drikker vin og spiser pizza. Jeg har en fornemmelse af, at alle passer lidt på hinanden. Det er – for nu at sige det på godt engelsk – ret chillet. Jeg har endnu tilgode ikke at have mødt en, jeg kender, hænge og sludre lidt, eller møde en fremmed, som man på en eller anden måde også for udvekslet ord med.
Det er enormt lokalt.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Ditte: I går. Da jeg cyklede hjemmefra ned til Almanak, som ligger i The Standard på Havnegade. Jeg cyklede ned ad Gothersgade, forbi smukke Rosenborg, det grønne Kongens Have, der var fyldt af solbadere, ned over Kongens Nytorv, der igen kommer til sin retfærdighed, og så ned langs Nyhavn. Min veninde sagde; Hvor er København dog fantastisk, og det har hun ret i. Nyhavns huse er enestående, kanalrundfarten og livet på den ene side, og så ned til vandet, sidde med udsigt og nyde.
Det var ren optur.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
Ditte: Det er umuligt at nævne et. Jeg har boet i København siden februar 1994, så jeg har studeret her, arbejdet her, forelsket mig, festet, blevet forladt, grædt, festet mere, fundet kærligheden på ny, mødt venner, fjender, blevet smidt ud af værtshuse og tudet henover tallerkener med smuk mad og bedste selskab.
Jeg har virkelig ikke lyst til at dø, men jeg har gudskelov allerede nu, midt i livet, samlet så mange minder, at de fleste kunne blive misundelige.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Ditte: Jeg vil anbefale folk at tage en Rickshaw rundt i byen. Hyr en for et par timer og blive kørt rundt og se din by som turist. Tag en kanalrundfart med en sandwich og en dåseøl. det er så fedt at være turist i egen by.
Flere gange om året, sommer som vinter, sover jeg på hotel i Købehavn. Nogle gange få hundrede meter fra mit hjem. Så tjekker jeg ind, nyder værelset lidt, tager ud i byen og ser en udstilling, tager en sejltur eller går i Tivoli og spiser frokost og is og prøver en ting. Så tilbage på værelset, nyde et langt karbad og afslapning i kåbe og så ud i byen igen på en skøn restaurant, jeg har reserveret plads på. Måske Geranium. Måske et lidt mere larmende sted, men med udsøgt mad og i særligt selskab.
Det er den vildeste date-weekend, jeg varmt kan anbefale. Husk late check out.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Ditte: Hvis jeg kunne ændre noget, skulle man bombe kalvebod Brygge og tænke rekreativt og liv. Det er fint med business, men som det er nu, er der ingen balance. Det er bare dumme anonyme kasser, der lukke den del af havnen af. Det er så uambitiøst og stupidt tænkt af vores amatørpolitikere i København.
Og man gør det kun grimmere nu med Cabinn og IKEA. Godt, jeg ikke bor dernede, hvor man åbenbart har slået hånd på at indfaldsvejen gerne må være det værste bras for øjet.
Vi kunne godt bruge et par flere pladser i byen til leg, til øl, til udendørsservering og måske stadepladser med let mad. Det er som om, de kun popper op midlertidigt, mens man venter på at kunne bygge et hotel. Byen kunne sgu godt bruge det “stationært”.
LC: Dit soundtrack til byen?
Ditte: Alt efter humør.
Når jeg går ture, lytter jeg i øjeblikket Olafur Arnalds.
Når jeg skal på arbejde, hører jeg Sia.
Når jeg fester, hører jeg atomic Swing, Lizzo og alt, der har et godt upbeat.
Musikken er altid med mig. Jeg forlader aldrig mit hjem uden høretelefoner.
Tusind tak Ditte, fordi du ville dele dit København med os! Vi glæder os hver fredag til at lytte med til Det, vi taler om.