Sara Aagaard Jensen | Københavnersnuden #17

0
415

På denne dejlige december søndag har vi spurgt Sara Aagaard Jensen, om hun vil fortælle lidt om sit København.

Sara er sammen med sin mor, Frida, indehaver af den superseje og lækre design- og interiørbutik Dora, der ligger på Værnedamsvej. Her kan du gøre fede vintage-fund og købe nyt og flot design. Det er på alle måder en butik, hvor det er svært at begrænse sig. Hvis I ikke har besøgt Dora endnu, så kan vi kun på det varmeste anbefale, at I tager afsted med det samme.

Sara Aagaard-Jensen DORA
Sara Aagaard Jensen DORA

LC: Hvor bor du?

SAJ: Jeg bor 2000 Frederiksberg. Vi flyttede for et år siden fra Indre By, og vi er super glade for at være flyttet – på Frederiksberg møder vi de lokale, hvilket ikke er helt det samme, når man handler i Mad&Vin.

LC: Hvor går du tur?
SAJ: J
eg triller ret meget for tiden, da jeg er på barsel med tvillinger. Jeg ruller tit igennem Frederiksberg Hospital. Et meget fredfyldt sted.

LC: Hvor drikker du kaffe?
SAJ: Mit nyeste yndlingssted er Atelier September, mens Coffee Collective på Godthåbsvej er god til en morgenkaffe mens børnene sover.

LC: Hvor spiser du?
SAJ:
Senest var jeg på Tonys Vesterbrogade og få Spaghetti Meatballs og Tiramisu – nums …

LC: Hvor fester du?
SAJ: Jeg skal snart 
til tøse-fødselsdag og så ender vi nok med cocktails på Lidkoeb og så måske Sunday, men nattelivet gør jeg mig ikke meget i her for tiden.

LC: Hvor inspireres du?
SAJ: U
ha – det kan være overalt. Den ro jeg finder på ferier gør nok, at jeg tager inspirationen mere ind her.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
SAJ: D
et gør jeg faktisk hver gang, jeg kommer på arbejde om morgenen på Værnedamsvej. Her er bare et dejligt samsurium.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
SAJ: Den aften, jeg mødte min mand i Tivoli, blinker på en klar 1. plads.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
SAJ:
Cykl en tur til Værnedamsvej. Sejl i kanalerne. Gå en tur i Tivoli om aftenen.

Tak Sara, for at dele lidt af dit København! Og så ses vi nok snart i Dora!

Shop Dora Værnedamsvej
Shop Dora Værnedamsvej