Dagens juletip – 15. december

0
258

I dag giver vi tip-mikrofonen til Simon Sandfeld, der er musikredaktør og anmelder på Go’Morgen Danmark og trommeslager.

Simon Sandfeld:

For at kunne koncentrere sig 100% om at være i julestemning i ferien, er det vigtigt at få brændt lidt energi af og sagt ordentlig “god jul” til venner og bekendte. Det synes jeg, man gør bedst med et ordentligt julebal, fyldt med nisseøl og livemusik. Derfor er mit december tip: “Jazz Five” Julekoncert på fredag, d. 20. december,Charlie Scotts i Skindergade. Et skønt møde mellem New Orleans og Nordpolen, når ét af Danmarks allerbedste unge traditionelle jazzbands får det lille sted til at koge og swinge. Fuld af energi, fuld af spas. En anden mulighed er i Pumpehuset samme aften, hvor mit eget band “Lars Hansen & the Burgermeisters” holder vores juleshow. Det bliver voldsomt, vulgært og vanvittig sjovt. Måske kan man nå begge dele? I hvert fald ønsker jeg en rigtig glædelig jul og en dejlig december.

Simon, vi tror fuldt og fast på, at man sagtens kan nå begge dele på en aften. Tak for tippet!

Burgermeisters
Burgermeisters