Et af mine nytårsforsætter for 2014 er at blive rig på oplevelser. Og de fleste af dem må meget gerne have noget med mad, alkohol og musik at gøre. Det går indtil videre strygende med det forsæt – det kræver måske heller ikke så forfærdelig meget overskud og kamp at overholde. Men alting handler jo om prioriteter, og denne prioritet førte mig torsdag aften til Manzel.
Selvom jeg i forvejen er god til at komme ud at spise, har jeg startet en madklub med to veninder, hvor vi hver 2. måned mødes til en middag ude i byen – ingen skal løfte en finger, og vi kan bare læne os tilbage, spise god mad og blive opdaterede på hinandens liv (det er den slags oplevelser, der gør mit liv så godt, kan klart anbefale det).
Manzel er en libanesisk restaurant i Indre København. Jeg er ret glad for mad fra Mellemøsten. Nogle af mine mest interessante og smagfulde madoplevelser har fundet sted i Saudi Arabien, hvor mine forældre boede i en årrække – men også i København har jeg været heldig med den mellemøstlige mad, blandt andet hos Det Arabiske Madhus.
Indretningen hos Manzel er moderne og arabisk-inspireret. Lyset er meget dæmpet, og der er 10-15 år gammel loungemusik i højttalerne, hvilket passer fint til settingen, selvom jeg generelt ikke er så begejstret for clubstemning, når jeg spiser. Det er som om, det tager fokus fra maden, og det er der ingen grund til her, for den er god.
Småretter og hapsere
Jeg kan godt lide konceptet med, at man bestiller en masse småretter og deler med hinanden på kryds og tværs. Vi bestilte to kødretter, en fiskeret – disse tre lidt store portioner – og fem småretter til deling, hertil brød af forskellig art:
– Labne – yoghurt, mynte, olivenolie, salt knækbrød
– Fatayer – spinatfyld i ovnbagt lommebrød
– Baba Ghannouj al Manzel – auberginer, hvidløg, tahin
– Tabbouleh – persille, tomat, spidskommen, bulgur, forårsløg (som Manzel muntert kalder ‘springløg’)
– Falafel al Manzel
– Arabisk fladbrød/knækbrød
– Lokoz – kulmulefilet, jomfruhummer, arabisk urtesalat
– Moghrabie – poussin, arabisk hvedemelsgnocchi, græskar, kanel
– Kafta Lahme Tahini – krydrede kødboller, yoghurt, basilikum, kikærter
Hertil drak vi øl fra Stella Artois.
De små retter kom først, så de fungerede som en forret. Kød- og fiskeretterne kom en lille time senere. Jeg havde foretrukket at få det hele samtidigt, men denne måde at servere tingene på forlængede blot middagen, og det gør ingenting, når man er i godt selskab.
Maden var virkelig lækker, både krydret, fed og saftig. Især poussin’en faldt i god jord hos mig. Men det er faktisk slet ikke fair at fremhæve en ret frem for noget andet, for alt blev (næsten) spist op, med lige dele begejstring og appetit hos os alle tre.
Vi forlod restauranten med et stort luftkys til vores søde tjener, der imponerende nok ikke behøvede blok og blyant, da han skulle tage vores ordre. Og så var han så flink hver 20. minut at spørge, om alt var vel. Jeg kan nu godt lide, når en tjener sørger for én, så man ikke skal sidde og lave fagter i tide og utide. Det hører ligesom med til en aften i ren forkælelse.
En anbefaling til Manzel herfra. God weekend.
/Louise
[…] vi var i skarp træning efter en kødfyldt og sukkersød december, derfor spiste vi dansk og libanesisk og drak champagne til vores brunch. Vi tog en kort kaffepause på Vesterbro, og så gik vi ellers i […]
Comments are closed.