En akkreditering landede på mit bord, og selvom jeg af mange årsager ikke havde tænkt mig at tage til Aarhus den weekend, blev jeg alligevel lidt interesseret i, hvad Spot Festival kunne byde på.
En del venner, kolleger og bekendte elsker denne festival – det er startskuddet på en ny sæson, en indgang til masser af ny musik, en fest med netværket og en mulighed for at skabe ny kontakter – sidstnævnte måske mest for musikerne.
Min gode ven, Christoffer, som booker bands til Dignity Day, og som I også kender fra nærværende blog, ville gerne med, og sammen satte vi os i hans bil fredag formiddag med kurs mod Jylland. Mig med en barnlig iver og forventning om en uovertruffen ny oplevelse i sigte, og Christoffer med milde tømmermænd efter gårdsdagens Danish DJ Awards.
ROADTRIP MED TØMMERMÆND
To dage tidligere var jeg bukket under for mit umulige program og blev med Mac’en på skødet en hel dag i sengen. Med aftale på aftale og opgave på opgave, inklusiv daglig træning i seks uger og et alt for analyserende sind, bad kroppen om en kort timeout på 24 timer, men lod mig dog slippe med advarslen om sygdom; derfor var jeg på toppen i bilen mod Aarhus. Lige indtil vi ramte muren. Motorvejskøen. En time sneglede vi os af sted hen ad vejen, mens vi på tarvelig vis morede os over de mange ældre ægtepar og børnefamilier i de andre biler, som lignede verdens største uvejr – dårlig start på ferien. Men ikke for os unge mennesker, der kun kunne få ødelagt stemningen ved, at undertegnede konstant skulle tisse.
Køen endte, vi fløj henover Fyn, og pludselig ramte vi Aarhus. Checkede ind på hotellet, lagde planer og strøg mod festivalpladsen. Kun 10 minutter i den skønne jyske hovedstad, og de første bekendte dukkede op. Det var jo ligesom at være i København! Gad vide, om aarhusianerne ikke har det på samme måde som dem, der bor i Roskilde under Roskilde Festival. ”Folk går rundt med store fadøl på gaderne – gad vide, om turisterne tror, at det bare er en almindelig fredag eftermiddag for danskerne,” undrede jeg mig til Christoffer, og vi blev enige om, at det var det jo for de fleste af os.
For dem, der ikke plejer at besøge Spot Festival, er det en branchefestival, der præsenterer ny, dansk musik (for det meste – der var også et par garvede kunstnere på plakaten), men samtidig er det også en festival for alle. Du kan med andre ord købe billet til fire dage med musik og film. Musikken foregår på adskillige scener i byen, og centrum er på SAS Radisson – det er i hvert fald centrum for presse og musikere. Derudover er der en del Off Spot arrangementer og fester rundt omkring i byen.
FRA DEN ENE YDERLIGHED TIL DEN ANDEN
Første koncert var ved Domen, som vist nok havde besøg af Bye Barat (jeg er ikke sikker, for koncerten nød jeg udenfor), men Bye Barat skal vi forhåbentlig beskæftige os lidt med til sommer. Fantastisk stemme. Næste koncert var Emil Stabil, som var virkelig underholdende. På en fantastisk kikset måde. Det var sjovt at se, men vi gik før tid. Ud for at spise mad i stedet. En stor forskel på denne og de andre festivaler, jeg plejer at besøge var, at mange af disse koncerter foregår i lukkede rum – det vil sige, at hvis en kunstner er populær nok, skal du stå i kø og kan alligevel ikke være sikker på at komme ind. Det skete et par gange, men så lærte vi, at hvis vi virkelig gerne ville se noget, måtte vi komme i god tid. Det gjorde vi til Kentaur, som i den grad fejede benene væk under mig. Og fik tårerne til at vælte frem, så jeg blev helt flov og forfjamsket. Virkelig smukt, rørende og nærværende – tænk James Blake og Bon Iver.
Vi gjorde også stop ved Hukaos, som jeg havde set rigtig meget frem til. Desværre var det Kidd – eller Heimdals Sidste Vogter – der åbnede ballet med en over-the-top-irriterende video, hvor han fortalte, at han var klar til at se publikum i øjnene for første gang. “Slap af!” sagde min ven og jeg til hinanden, inden han kom på scenen og var ikke særlig nærværende. Det var Karl William til gengæld, som med sin glødende varme vokal og sit ildrøde hår viste, hvordan man var nærværende og tog publikum med storm. Tak.
Også Kill J satte noget i gang i mig, men det var faktisk mest dansefødderne. Jeg er vild med hende og har hørt hende før. Alligevel valgte jeg at bruge tiden på hende og ikke på at opdage ny musik – og det fortrød jeg ikke. Hun er vild.
SPOT-GÆSTERNE LØB MED MIN OPMÆRKSOMHED
Og efter Kill J var det lidt som om, at aftenen gik over i fest og ballade. Jeg tjekkede KUBE ud i fem minutter – det var fedt – men min opmærksomhed gik nu til folk omkring mig i stedet. For det kan Spot Festival også. Skabe rammerne for en fantastisk fest, som varede til de lyse timer, indtil jeg slingrede hjem til hotellet og faldt i søvn oven på min seng med alt mit tøj på. Det viste sig at være drønheldigt, for 4 timer senere bankede housekeeping på døren, og jeg var super for sent på den. Alt blev kastet i min taske, og tre minutter senere stod jeg fuldstændig forvirret og stadig beruset i receptionen for at betale for værelset. Malmø kaldte nemlig, LoveCopenhagen skulle i aften anmelde en ny restaurant i den skånske by, og jeg skulle nå et tog fra Aarhus lige om lidt. Ud i solen mod banegården, hvor jeg lige akkurat nåede at købe morgenmad, inden toget kørte med mig. Underlig oplevelse – jeg nåede faktisk ikke rigtig at være helt appelsinfri i Aarhus denne gang. Men jeg kommer helt sikkert igen.
Og i morgen kan du læse om, hvordan Aarhus blev til Malmø på få timer, hvordan jeg blev ædru og kom op på 25. etage for at spise street food i et helt nyt designerhotel i Sverige, og hvordan jeg alligevel nåede hjem til Vesterbro i udmærket tid, så weekenden kunne afsluttes i hjemstavnen.
/Louise