Ugens københavnersnude er en mand med mange kasketter. Altså, ikke sådan bogstavelig talt, men Tomas Lagermand Lundme kan skrive både forfatter, dramatiker, billedkunstner, kurator, skribent og samfundsdebattør på sit visitkort. Han har skrevet 50 teaterstykker til scenen, 15 hørespil og føjletoner til DR, 3 manuskripter til novellefilm og har udgivet 22 bøger for børn, unge og voksne – og så har han også været vært på Radio24syv og skriver løbende i Information og Politiken. Tomas Lagermand Lundme er aktuel netop nu med teaterstykket “Jeg gav dig avisen” på Bådteatret midt i Nyhavn, og ikke mindst som snude lige her hos os!
LC: Hvor bor du?
TLL: Midt på Vesterbro. Jeg er opvokset i Reberbanegade på Amager og sidenhen i et bofællesskab ude ved Flyvergrillen. Jeg elsker byen. Og har siden jeg flyttede hjemmefra, boet det meste af min tid på Vesterbro med små afstikkere til Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro, Øresunds Kollegiet – London, Berlin og Køln. Jeg har boet på Vesterbro siden 1995 og elsker den bydel.
LC: Hvor går du tur?
TLL: Jeg går meget rundt på gaderne, Vesterbrogade, Gammel Kongevej, Værnedamsvej, Istedgade. Alene eller sammen med min hund. Og så løber jeg rundt om Sankt Jørgens sø hveranden dag. Løber kun den samme sø fire gange. Og så holder jeg øje med svanerne imens. Jeg holder så meget af fugle. I mit næste liv vil jeg være en and.
LC: Hvor drikker du kaffe?
TLL: Jeg hader kaffe, så det drikker jeg ikke. Det stinker af kommune, kaffe. Sådan har jeg altid haft det. Kommune og sådan en leverpostejsinstitution. Alt det, jeg hader. Men jeg drikker spandevis af the. Sort the. Og meget, meget gerne på Tante T i Victoriagade, hvor de har en Lapsang, der er sådan en røget, krydret the, som minder om dengang, jeg traskede rundt i Soho og legede David Bowie og drømte om at blive trækkerdreng…
LC: Hvor spiser du?
TLL: Jeg er ikke den store fan af varm mad. Men jeg kan godt lide salater, tapas, humus og ost. Og jeg kan bedst lide at spise, når jeg ikke er ude i offentligheden. Jeg synes altid, at det er underligt sådan noget med at gå på restaurant. Jeg gider heller aldrig have det, som er på menukortet og vil helst – hvis det skal være varm mad – bare have pomfritter. Og de pomfritter er bedst på Papirøen – hos den franske biks. Min mand spiser deres parisertoasts, og jeg æder deres pomfritter.
LC: Hvor fester du?
TLL: Alle steder, hvor det er sjovt. Mens Bar i Teglgårdsstræde har jeg altid været glad for. Det er sådan en skøn tidslomme. Ligesom Cafe Intime på Frederiksberg og Promenaden på Frederiksberg Allé. Det er ligesom at være tilbage i 1977, og lige om lidt er man med i Røde Mor og skal i Fælledparken og sige noget meget politisk. Jeg kan også godt lide bare at drikke en masse hvidvin i Skydebaneparken, liggende på græsset med min mand og et par venner. Sådan noget fuldemandssnak er rigtig godt, når man lever af at skrive replikker.
LC: Hvor inspireres du?
TLL: Nationalmuseet. Jeg holder så meget af de rum og alle de historier om det, der har været os engang. Det er store fortællinger og ord, som jeg altid vender tilbage til. Derudover inspirerer det mig også meget at gå i teatret, i det hele taget bare gå på museum – vi har så mange smukke museer og kunsthaller i København – og at læse bøger. Nok mest det sidste. Jeg har altid læst rigtig mange bøger. Jeg synes også, at der altid opstår gode tanker og ideer, når man kører rundt med det offentlige eller er i svømmehallen. Jeg har snuppet mange sætninger fra mændenes omklædningsrum gennem tiderne.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
TLL: Udover Nationalmuseet, er jeg også meget glad for Ny Carlsberg Glyptoteket. Der er så højt til loftet og så meget plads til at tænke ordentligt uden at blive forstyrret – og så er man omgivet af historie imens. Og så den ro. Midt i byen. Jeg elsker at byen larmer, støjer og er beskidt. Men jeg elsker også, at der er de der små oaser af stilhed midt i støjen og støvet. Sådan skal det være.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
TLL: Det føler jeg hver dag. Man skal give en masse kærlighed, så får man en masse kærlighed igen. Og så skal man altid have en kæreste og en kat inden for rækkevidde, så går det hele. Og hvis man virkelig savner at føle sig elsket en dag, kan man bare cykle ud på Christiania. Det sted er proppet med kærlighed og forelskelser over det hele. Resten af byen vil helt sikkert opleve det samme, hvis man fjernede bilerne fra byen og plantede træer over det hele med en masse fuglekasser og Annisette, der sang på alle ladvogne, der stod rundt omkring på byens legepladser for både børn og voksne. Sådan bliver det nok ikke helt. Men man har da lov at drømme om det.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
TLL: Tivoli i regnvejr med min mormor i hånden. Jeg elsker min mormor. Hun har lært mig at læse og at skrive. Hun har altid passet på mig. Og hun har altid været der for mig. Men et godt minde om byen er Tivoli i regnvejr med duften af våde syrener og min mormor i hånden, der klemmer på den der måde, så man godt ved, at det hele nok skal gå. I ny og næ er tingene lidt hårde. Det skal de være. Men så bliver det godt igen. Og solen skinner og regnen holder op. Det vigtigste, når regnen falder, er bare at have en, man kan holde i hånden imens.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
TLL: Hvis man har børn, skal man helt klart gå i Kongens Have og se Marionetteatrets fantastiske dukketeaterforestillinger. Hvis man ikke har børn, skal man se forestillingerne alligevel. Og så skal man gå et smut i Havnebadet. Vi er en by omgivet af vand. Og havet gør noget smukt ved mennesker. Man dufter også så godt bagefter. Af noget naturligt midt i det der kulturelle. Og selvfølgelig også lidt af karrysild. Men sådan dufter havet.
Tusind tak, Tomas, fordi du ville dele dit København med os!
GOD SØNDAG!