Lytter du til p6 Beat, kender du ham – dygtige Mads Bjørn, multiinstrumentalist, sangskriver og sanger med to fantastiske og følsomme albums bag sig. Sidste år udgav han det anmelderroste album, How to giggle and give in, og har i år forsødet vores øregange med koncerter på både Wonderfestiwall, Stella Polaris og Bremen. Vi er glade for, at esbjergenseren Mads vil dele sit København med os i denne uge:
LC: Hvad pusler du med for tiden?
MB: Lige nu arbejder jeg på mit næste album – og ellers producerer og mixer jeg for forskellige folk, bl.a. et 80’er klingende projekt, der hedder in Memoirs. Og i sidste uge gik jeg i gang med at arbejde med Lis Sørensen om hendes næste udgivelse. Hun er en af min barndoms store stemmer, og nu skal vi sådan set bare forsøge at lave nogle gode sange. En stor fornøjelse allerede.
LC: Hvor bor du?
MB: Rantzausgade. Den er meget levende, og der er en skøn blanding af alt fra sådan nogle som mig, til grønthandlere og frisører og fortravlede cyklister – plus knægte i lidt for store biler. Det er også en gade, der ligger strategisk godt. Det føles som om, der er nogenlunde kort afstand til alt det, jeg godt kan lide.
LC: Hvor går du tur?
MB: Jeg har en dreng på 5 , der lige har lært at cykle. Så vi går eller cykler meget rundt på Nørrebro generelt. Assistentens, Nørrebroparken, Folkets Park, søerne, hvor vi nu skal hen. Fodbold spiller vi i Hans Tavsens Park – det sted holder jeg meget af. Ellers går jeg af og til turen fra Christianshavn Torv og ud på Refshaleøen, hvor jeg har et studie i en af de gamle B&W bygninger. Man får både nogenlunde frisk luft, vand, husbåde og bygninger, man ikke helt kan afkode, hvad indholder, med undervejs på turen.
LC: Hvor drikker du kaffe?
MB: Jeg køber alt for meget to-go kaffe fra hvorsomhelst, desværre. Skal jeg sidde ned, synes jeg at Props i Blågårdsgade er både godt og hyggeligt.
LC: Hvor spiser du?
MB: Jeg går ikke ret meget ud for at spise – det er som regel bare noget, der skal overstås – men for noget tid siden var jeg på Gorilla i Kødbyen. Det, synes jeg, var vildt lækkert på alle planer. Og ellers har jeg indledt et alt for tæt forhold til Falafel Kælderen i Rantzausgade..
LC: Hvor fester du?
MB: Den bedste fest kan ikke planlægges, den opstår jo bare. Så kan man jo havne på en hvilken som helst dubiøs bar med tarvelige drinks og have noget, der minder om den perfekte aften. Allerhelst fester jeg hjemme hos en eller anden i et køkken eller i studiet. BAR i Kronborggade begynder nu også at ligne noget, der kunne være et stamværtshus for mig, virkelig et hyggeligt sted.
LC: Hvor inspireres du?
MB: I alle tænkelige og utænkelige situationer. Forleden gik jeg på Strøget, af alle steder, og fik en vanvittig god idé. Beklager, jeg kan ikke give et bedre svar på det 🙂
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MB: Refshaleøen. Jeg har en ven, der boede derude i nogle år, og nu er det også dér, at jeg arbejder flere gange om ugen. Man føler sig isoleret og på god afstand af byen. Og der er stadig mange sære, nogenlunde uberørte områder derude. Ellers er Staden på en god sommerdag også svær at stikke, synes jeg.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MB: Der er et eller andet med at vågne med København om morgenen, mens alle andre mennesker også er på vej hen til dér, hvor de nu skal hen.Tit er jeg omkring Hovedbanegården for at skifte bus, og det hele er både døsigt og hektisk på samme tid. Her er byens puls meget tydelig, synes jeg. Og ellers sidst da jeg sad i ballongyngerne i Tivoli med Siw Malmkvist tilbage i 1960.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MB: Den første gang min storesøster introducerede mig for byen, da jeg var barn. Det var sommer, og vi tog turen fra Esbjerg tidligt om morgenen, sejlede med færgen, så Strøget, Amalienborg og var i Tivoli. Så tog vi nattoget hjem og sov i køjeseng, indtil en konduktør vækkede os igen på Esbjerg Banegård tidligt om morgenen. Ren magi.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MB: Lige nu synes jeg, man skal kigge forbi Galleri Alice i Jægersborggade, hvor udstillingen URO kan ses. Det er med værker af Ea Borre, Goodiepal og en russisk kunstner. Meget intimt sted og en virkelig fin udstilling, synes jeg.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MB: Dybest set skal jeg selv blive bedre til at opsøge det, som den tilbyder. Trist og sandt. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor der ikke er flere barer, hvor man kan bestille mac and cheese sammen med sin Fernet Branca ud på natten, ligesom man kan i USA.
LC: Dit soundtrack til byen?
MB: Meshuggah og Deftones når jeg går rundt i byen, altid.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Mads – og hvis du, kære læser, gerne vil følge med i, hvornår Mads spiller live eller udgiver nyt, så følg med på hans Facebook-side, som jævnligt opdateres.