Den største Copenhell til dato er netop nu i gang – og Ditte og Louise var selvfølgelig på pletten. Læs vores oplevelser fra festivalens første dag, hvor himmel og helvede brød løs, det nøgne flæsk blev luftet, og Alice Cooper blev henrettet.
Ditte: Jeg skal klart have min mor med næste år. Da jeg sendte hende et billede under Alice Cooper og skrev, at der var Scorpions senere, var hun helt solgt.
Louise: Alice Cooper var stor, da jeg var lille, så at sige, så jeg har ikke været med, da han var på sit højeste – til gengæld blev jeg virkelig blæst bagover, da han gik på scenen her. Han er jo en nulevende legende, og sceneshowet var nærmest et teaterstykke, hvor Alice C. både blev gasset, halshugget og sat i spændetrøje. Men det bedste var faktisk bandets tribute til Keith Moon, David Bowie og Lemmy – det var meget fint, festligt og en smule rørende. Og så var deres kvindelige guitarist lidt af et skår – sej dame, gid det var mig, der var så fed på en guitar!
Ditte: Du står deroppe til næste år og svinger basarmen – så sætter jeg mig op i en platikcontainer ligesom den, der pludseligt blev sendt hen over publikum med en mand i. Security må seriøst have sovet i timen – men fuck det var sjovt og syret! Ligesom da vi efterfølgende stod gennemblødte i Biergarten, hvor alt lyset var gået pga. regnen og tordenen. Det var ligesom himmel og helvede var brudt løs – perfekt setting til Scorpions.
Louise: Ja, der er noget trygt over at stå i et mørkt telt fyldt med øldrikkende heavyfans, mens det lyner og tordner udenfor. Og vi fandt alligevel vores venner, for baren – den var der stadig lys i, så venner lyste op i fadølsanlæggets skær. Smukt. Jeg er normalt ikke så meget til regn på festivaler, men det her var faktisk helt ok, netop fordi der også var lyn og torden. Det var ekstremt stemningsfuldt, og så var regnen altså heller ikke værre – det blev den senere dog… 😀
Ditte: Der gik totalt Miss wet t-shirt i den – på den fede måde. Jeg elsker, at du, på trods af kommentarerne sidste år, stadig holdt fast i den hvide bluse. Der var dig, og så hende med Sussie og Leo t-shirten. Resten var all black. Eller all nude som i Vikingeland, hvor de store karbade i træ var godt fyldt op af blege, nøgne og glade mennesker – vi må se, om vi ikke når en tur i dem i år efterfulgt af en saunatur ligesom sidste år.
Louise: Præcis. Det er så fedt, at der er plads til alle slags typer – også dem med hvid t-shirt og meget lidt makeup. Vi stikker måske ud, men folk er fyldt med kærlighed til os alligevel, jeg er vild med det – her er det ingen sag at være minoritet 😉 Noget, jeg også er glad for, når jeg tager på festival, er, når man kan få noget godt at spise. Det fucking sprøde svin af en sandwich (som hedder ‘Sprød svin, btw) var sindssygt dejligt at sætte tænderne i efter tre fadøl og en masse musik.
Ditte: Ja, den var så god! Svin holder hundrede. Til gengæld så jeg ikke mjød nogensteder, kun folk der rendte rundt med mjødhorn i bukserne. Ellers er der limited edition Copenhell snaps i år! Den skal jeg smage. Og så skal vi altså en tur over i Smadreland.
Louise: Haha, dem så jeg ikke, mjødhornene. Det er så verdensklasse. Det eneste dårlige, jeg oplevede i går, var en sur mand, der hældte en øl ned af trøjen på mig og bagefter blev sur over, at han havde mistet en øl og nu skulle købe en ny. Hvad det handlede om, ved jeg ikke, om han var vist ikke rigtig ‘copenheller’ – som os! Jeg glæder mig til Megadeth i aften og Black Sabbath i morgen aften. Og jeg er ligeglad med, om det bliver regn, for jeg lader den hvide t-shirt blive derhjemme og kommer i stedet regnfrakken i tasken. Det kan kun blive sindssygt.
