Jeg fik en udfordring af min veninde, der sidder med en kampagne for Europa-Nævnet og Radikale Venstre, hvor de samler gode ideer ind om Europa. Efter jeg havde givet mit bud her på bloggen i sidste uge, blev jeg inspireret til at skrive flere indlæg, for der er meget godt at sige om Europa. I denne uge skal det handle om at gå ud at spise.
Inspirationen kommer fra særligt de Sydeuropæiske storbyer, hvor der ofte er fuldstændig proppet på de fleste restauranter. Hvor man gerne går ud at spise flere gange om ugen, og hvor man nyder varme måltider midt på dagen.
Jeg gad godt, at vi her i Danmark var lidt bedre til begge dele. Ja, vi er blevet langt bedre end førhen til at tage ud at spise, særligt i de større byer, hvor København især har gjort sig bemærket også i udlandet med talrige gourmetrestauranter med Michelinstjerner.
Men vi har stadig en tendens til, at det skal være stort og flot, når vi går ud. Vi skal have hele menuen og gerne en flaske vin til. Én af de bedre restaurantoplevelser for mig har været de mindre ture, hvor man ikke behøver at gøre noget særligt ud af det. Som da jeg var hjemme hos ham, jeg dater, og vi impulsivt gik ud at spise. Det blev til en enkelt ret på Fischer på Østerbro, og det var helt perfekt. Vi fik lidt god mad og vin, vi fik snakket og hygget, og vi blev hverken stopmætte eller stangberusede.
I de Sydeuropæiske lande går de oftere ud at spise – men hvordan kan de så holde sig så slanke stadig? Mit gæt er, at de lever efter reglen: lidt men godt. Man skal ikke absolut have, så hatten passer, men kan sagtens nøjes med en mindre portion – for så er der stadig råd til på kaloriekontoen at gå ud at spise igen i morgen.
Og så er der jo dem, der mener, at det fedt man får fra eksempelvis ost, er sundt, og derfor holder franskmændene sig så godt. Det ved jeg ikke, om det passer. Men det er en dejlig tankegang, og hvis der er noget, jeg tror på, så er det, at man bliver mere syg af at lave alle mulige og umulige benspænd og regler for sig selv, der stopper én fra at nyde livet.
Som Paprika Steen siger i filmen, Okay: “Man får kræft i røven af at bekymre sig for meget.” Det er mit motto. Og så er det min eneste leveregel at holde lidt igen, når jeg er ude at spise, så jeg ikke skal trille hjem – for så kan jeg nemlig spankulere ned på en ny restaurant i morgen igen, nyde livet og al den gode mad og vin, som jeg så gerne vil nå at indtage og opleve. Sammen med dejlige mennesker. For det er jo også det sociale, det handler om. Og det er de også gode til i Frankrig.
/Louise
Se Europa-Nævnets og Radikale Venstres kampagne.
#GørDanmarkStørre