Amalie Frøkjær-Rubbås | Københavnersnuden #427

0
473
amalie frøkjær-rubbås lovecopenhagen københavnersnuden

Ugens Københavnersnude er kommunikationskonsulent Amalie Frøkjær-Rubbås. Hun er uddannet journalist og arbejder i Tivolis presseafdeling, hvor hun har ansvaret for kommunikationen og PR-arbejdet ift. Fredagsrock, Havefest, Lillefredag og alle Tivolis mange forskellige forestillinger, balletter og teaterstykker. Amalie er født og opvokset i Brønshøj, bor nu i Vanløse, og går i sin fritid til impro comedy – og bruger derudover sin tid og det meste af sine penge på at gå ud at spise med venner og veninder, sin Michelinklub og madnetværket The Hungries flere gange om måneden. 

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Amalie Frøkjær-Rubbås: Jeg er netop kommet hjem fra en stor interrailtur gennem Europa, hvor jeg har rejst alene rundt og skrevet på en roman, som forhåbentlig bliver færdig i starten af det nye år.

Og så gør jeg mig klar til at starte på arbejde igen efter tre ugers ferie, hvor det første jeg skal, er at få sat ordentlig skub i pressearbejdet omkring Tivolis nyeste forestilling med satiregruppen PLATT-FORM med Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerbsby, der får premiere den 8. september. 

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Amalie: Jeg bor i Vanløse i en usandsynlig billig lejlighed tæt på Flintholm station. Der har jeg boet, siden jeg var 18 år minus sammenlagt fire års tid, hvor jeg boede i henholdvis Washington D.C., Odense og London. Jeg har dog altid drømt om at bo på Nørrebro, så forhåbentlig sker det en dag.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Amalie: Jeg går ofte tur rundt om Damhusssøen- og engen med en veninde, der bor tæt på mig. Og ellers elsker jeg Assistensen, hvor jeg både går tur og svinger forbi min fars grav. Det er så rart at have ham tæt på, især på så fin og livlig en kirkegård som Assistensen.

Og ellers så nyder jeg også bare at gå til og fra ting, så man på den måde ser byen på en anden måde, end når man suser igennem den på cykel. 

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Amalie: Mokkariet på Jagtvej eller Gonzo i Jægersborggade er begge hyggelige steder, hvor man kan sidde uforstyrret med sin computer og skrive, mens man får en kop kaffe. Jeg er dog ikke specielt kaffekræsen, bare det ikke smager surt, men de har laktosefri mælk og en hyggelig indretning, så er jeg glad.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Amalie: Jeg spiser ude flere gange om måneden, både sammen med andre madglade venner, min Michelinklub bestående af en masse dejlige og interessante damer og madnetværket The Hungries, og jeg elsker at prøve nye steder.

Jeg vender dog ofte tilbage til Silberbauer Bistro, Gården og Gaden, Cafe Stadion og Friheden. Og så er jeg en sucker for streetfood og en god udsigt, så man kan tit finde mig på Reffen eller Broens Gadekøkken, ligeså snart vejret er til det. 

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Amalie: Jeg fester nok ikke så meget, jeg er mest til ølbarer og bodegaer, og dem er der jo heldigvis mange af i København. Mine yndlings er nok Ølsnedkeren for fancy specialøl, og Ørsted Ølbar for en god blanding af almindelige pilsner og særlige øl, Berlin Bar er også vidunderlig, selvom man sidder som sild i en tønde.

Og så åbnede Tivoli ølbaren Anarkist sidste år, hvor man kan få en millard forskellige specialøl og virkelig god pizza, så der ender jeg også nogle gange med kollegaerne om fredagen. 

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Amalie: Når jeg har vandkig, primært. At sidde og se på noget skvulpende vand eller stå og hænge ud over kanten af en bro, mens jeg ryger en lille cigaret og har god musik i ørerne, det bringer altid gode ideer frem.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Amalie: Jeg tror ikke, jeg kan vælge bare et. Jægersborggade for dens finurligheder, Værnedamsvej for dens underspillede luksus, Søerne for at ose af København, Istedgade for dens råhed, og Brønshøj Torv for dets følelse af hjem og barndom.

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Amalie: Jeg føler mig altid ekstra glad for København, når jeg kommer hjem fra en længere ferie. Så da jeg steg af toget på hovedbanen efter min interrailtur, og i dagene efter, hvor jeg har cyklet gennem en sensommerklædt by, så har jeg virkelig følt mig forelsket i København. 

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Amalie: Dagen inden jeg fyldte 30 var min bedste veninde og jeg ude at drikke øl. Pludselig opdagede vi, at det næsten var midnat, så vi skyndte os ned på Dronning Louises bro, satte os på en bænk med front mod Irmahønen og det store neonlysende ur på den anden side af broen, og ventede sammen på, at jeg officelt forlod mine 20’ere. Mens vi lyttede til Tina Dickows Copenhagen, selvfølgelig. Det var ægte cheesy, meget følelsesladet og virkelig vidunderligt. 

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Amalie: Det er ikke særlig originalt, men en klassisker er jo en klassiker af en grund, og der er altså bare ikke noget bedre end at tage Havnebussen til Reffen og sidde og nyde noget greasy mad, drikke kolde drinks og se ud over havnen og Købehavn, når solen skinner, og alt er smukt.

Og det er også det, jeg kan se og høre, at turisterne ikke kan få armene ned over, for det er altså virkelig unikt, at der findes sådan et sted i en storby.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Amalie: Det jeg savner ved København efter at have boet i udlandet, er også det, jeg elsker ved byen. Den er ligesom bare det, den er. Når du har boet her et par år, eller som mig hele livet, så er der ikke nogle nye, spændende områder, du kan tage ud og opleve.

Byen forandrer sig, men det er ikke ligesom New York eller London, som er så store, at der altid vil være noget, du ikke har set. Det kan jeg godt savne, men samtidig elsker jeg også, at jeg kender byen ud og ind, og at den ikke er større, end man kan cykle fra den ene ende til den anden på 30 minutter. 

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Amalie: Alt med Katinka. 

 

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Amalie!