Den britiske komiker Conrad Molden er aktuel med sit andet onemanshow, Danglish 2. Han er på 7. år bosat i Danmark, men undrer sig stadig over forskellene mellem Storbritanien og Danmark. Størstedelen af showet handler dog om en stor omvæltning i han liv: Han er blevet far.
Af Louise B & Louise T
Louise T: Jeg er ikke i nærheden af at være ekspert i standup, selvom jeg virkelig så meget, da jeg var studerende. Jeg tog tit ind til open mike-aftenerne, som kostede minimalt, og som tit fik besøg af nogle af de store komikere – og det var næsten altid sjovt.
Men når man nu er kommet op i 30’erne og måske er blevet lidt mere selektiv med sin tid, synes jeg godt nok, der er langt mellem snapsene.
Det bedste ved Conrad Moldens show for mig var helt klart, når han talte om, hvordan det danske sprog lød i hans britiske ører. Det minde mig om Gramsespektrum og deres leg med ordene på samme måde. Og hans beskrivelser af danskere, der altid skal undskylde for, at deres engelsk er dårligt – det var virkelig morsomt.
Der, hvor kæden hoppede lidt af for mig, var en historie om, at han stjal fra sit arbejde – måske er min humor blevet ramt af krænkelsessygen, men jeg havde svært ved at se præcis, hvad det sjove var. Måske at han bare var usympatisk dengang? I don’t know.
Og så trak det lidt i langdrag med historierne om at være far. Ikke alt sammen var lige sjovt. Måske for forældre, men jeg grinte i hvert fald ganske lidt i den halve time.
Noget andet, jeg elskede, var hans historie om at tage til Tromsø for at se nordlys – for det har jeg også selv lige været! Så jeg blev både helt nostalgisk, da han beskrev nordlyset, men selve beskrivelsen af turen derop var også morsom, dog overhovedet ikke genkendelig.
Louise B: Det er altid med en lille smule ængstelse, at jeg tager ind og ser et show med en stand-upper, som jeg ikke kender. Nogle gange er det bare ikke min form for humor, og så kan det være en tåkrummende, pinefuld og lang seance at komme igennem sådan et onemanshow.
Heldigvis er Conrad Molden sjov, og humoren i hans show fejlede absolut ikke noget. Derimod var emnerne måske ikke lige, hvad jeg havde forventet ud fra titlen på showet – især ikke, at størstedelen af showet handler om, at Conrad er blevet far.
Der må jeg give Louise T ret. Sagen er bare den, at hvis du ikke har børn, og hører om udfordringerne og omvæltningerne ved at få børn, så er det ikke sjovt. Det er bare deprimerende! Og jeg kan personligt nærmest mærke, hvordan mine æggestokke trækker sig sammen. Så needless to say var der ikke mange grin i den første halvdel af showet, som primært omhandlede livet i forældrerollen. Men det var tydeligvis sjovt for den del af publikum, som var forældre, så det er jo en smagssag.
Derudover havde jeg nok en forventning – grundet titlen Danglish – at omdrejningspunktet for stort set alle jokes ville være sproglige misforståelser og kulturelle særheder. Men det handlede mere om at kunne se det sjove i direkte oversættelser som ”earthmother” og ”babywagon”, og det fangede jeg altså bare ikke lige det sjove i. Den form for humor har De Nattergale patent på, og det er ikke blevet sjovere med tiden.
Der, hvor Conrad Molden dog er fantastisk sjovt, er netop ved at tale generelt om de sproglige særheder og misforståelser, der kan opstå, og hvordan en englænder ser os danskere. Når han slet ikke fatter, hvordan vi kan elske at proppe os med salmiak lakrids – en slik hvor hovedingrediensen er ammoniumklorid, som han mener kun burde bruges til at rense jern med. At vi beder (pray) om kage, og hans undren over, hvorfor der ikke findes en Andrea-kage i Lagkagehuset, når der nu findes en Kaj kage? Og det komiske ved vores fantastiske og unikke evne til at putte hygge ind i alt, hvad vi foretager. Selvindsigt er en god ting, og det er selvironi heldigvis også – og derfor får man også nogle gode grin, når man se Conrads nye show.
Conrad Molden tager på turne med sit show Danglish 2 rundt i hele landet, se hele spilleplanen her.