Anmeldelse: Typisk Jonatan Spang

I disse dage står de danske komikere på spring med nye shows for det lattertørstende folk. Sidste uge var det Anden, der fik loftet til at lette i Falkoner Salen. I denne uge er det Jonatan Spang, der i går havde premiere på showet, Typisk, på Bremen Teater i København. De to Louiser bag LoveCopenhagen tog deres anmelderhatte på og satte sig til rette i sæderne. Her er vores umiddelbare vurdering af showet.

LoveCopenhagen var inviteret med henblik på at anmelde showet. 

Af Louise Bro og Louise Taarnhøj

Taarnhøj: Det er ganske få komikere, som man kommer til at klukke lidt af bare ved synet af dem. Jonatan Spang er én af dem. Når han toner frem på skærmen eller træder op på scenen, får jeg instinktivt lyst til at grine. Der er en stor forventning om at blive underholdt til den helt store guldmedalje. Det må i virkeligheden være et enormt pres for ham med sådan et publikum, men indtil videre har han jo indfriet forventningerne.

Og det gjorde han heldigvis også i aften. At han starter ud med at sige, at han også har været offer for racisme, satte standarden for showet, der kom til at handle meget om krænkelser, #metoo og forholdet mellem kønnene. Men også forholdet mellem gamle skolekammerater.

Hvad tænker du, Bro?

Bro: Jeg er helt enig! Noget af det, jeg godt kan lide ved Jonatan Spang er, at han har en lidt underspillet humor, fantastisk timing, og er en virkelig god historiefortæller. Man ved aldrig helt, hvor en historie ender, når han starter, men den ender som regel altid i et stort grin. Det er også tilfældet i hans nye show, og hvor andre komiker ofte har et gennemgående tema, så er der egentlig ikke rigtig en rød tråd i Jonatans nye show, og det er ret befriende. Det gør det nemlig meget nemmere at blive overrasket, overrumplet og bare skraldgrine. Showet er bare Typisk Jonatan Spang – sjovt, gennemtænkt, fyldt med nostalgiske referencer, og et kritisk, humoristisk syn på aktuelle emner og politisk korrekthed.

Et af højdepunkterne ved showet kom til allersidst, hvor Jonatan gerne ville give et “ekstranummer” – en reference til hans ønske om at være rockmusiker. I det her tilfælde betød det dog ikke, at han brød ud i sang, i stedet bad han publikum om at komme med stikord fra nogle af hans tidligere shows, og derefter fortalte han den selvsamme historie og joke. Medmindre han havde bestukket sine venner til at råbe noget, som han allerede havde øvet sig på, så var det altså ret imponerende, at han blot udfra et stikord som “nissehylde” kunne huske en hel joke, selvom den lå et par år tilbage i hans repetoire. Jeg fik en ny respekt for den måde komikere kan skrive og arbejde med deres materiale på, og det var en perfekt afslutning på en sjov aften!

Taarnhøj: Jeg kunne godt mistænke ham for at få sine venner til at råbe ting, han allerede havde øvet sig på… På den anden side er det en dårlig strategi, for så er han jo nødsaget til altid at have sine venner med. Og SÅ gode venner er der ingen, der har.

Det underspillede er også klart min favorit – og timingen. Noget, jeg tænkte lidt over, da jeg så Anden i søndags, hvor jeg sad på bagerste række, fordi jeg impulskøbte billetter to timer før showet, var, hvor vigtigt ansigtsmimik egentlig er. Derfor kan jeg meget bedre lide at se lidt mindre shows som det her på Bremen, for du får flere detaljer med. Og det er så vigtigt, når det kommer til denne form for historiefortælling.

Vi har nydt Jonatan Spang i Tættere på Sandheden, som blev mit ugentlige fiks, som jeg simpelthen kom til at crave, fordi det bare var så godt skrevet – og derfor håbede jeg inden showet på en masse politik. Men det kom der ikke rigtigt. Og det er måske også ok. Men jeg håber, at han laver mere politisk satire i fremtiden. Det er priceless med de interviews, når han eksempelvis interviewer mennesker uden humor, som fx Karsten Lauridsen. Åh, det er godt.

Nå, tilbage til showet. Han er god til at levere subtile pointer, som ikke hele salen knaldgriner af, men som mange alligevel fanger – de mindre oplagte pointer. Og når han insisterer på at kunne gøre grin med Michael Jackson, fordi han også er hvid… Eller eksemplificerer alle kvinder i sin kæreste eller mor – men “det er kun min kæreste, der er sådan”.

Jeg tror, jeg lidt har det sådan, at jeg godt gad, at jeg ikke havde set det, så jeg kunne se det igen for første gang. Så jeg vidste, at der lå et ret morsomt stykke aften foran mig og ventede. Måske er grinet lige så stort anden gang. Man kan jo lade det komme an på en prøve.

Så vi kan godt anbefale at se Typisk Jonatan Spang?

Bro: Ja for dælen – se det før din nabo!

ANBEFALING ER HERMED GIVET.

Find billetter her: https://jonatanspang.dk/