Arkitektgruppen blev stiftet i Odense for 30 år siden, hvor de startede med at bygge små andelsboliger i provinsen. Men omkring år 2000 skiftede de spor og satte kurs mod København. De står bag et af de første boligbyggerier på Teglholmen, nemlig en hestesko-formet bygning med længer, som ligger ved siden af TV 2 ud til vandet. Sydhavnen er nemlig ét af de steder, hvor det er mest spændende at bygge, mener arkitekt Tony Christrup.
En af de mest sammensætte bydele i København er Sydhavnen. Ikke engang Nørrebro kan følge med her. Sydhavnen består nemlig af to dele, der skæres over af Sydhavnsgade og på den måde fysisk – og psykisk – skiller bydelen og dens borgere ad.
På den ene side finder man gamle bygninger med ikke mange etager, kringlede veje, adskillige grønne pletter, legepladser, torvepladser og ikke mindst sociale boligbyggerier. I 1960’erne blev det gamle Sydhavnen kaldt for ‘arbejderklassens Hellerup’, et meget beskrivende men også rammende udtryk.
På den anden side af Sydhavnsgade ligger det nye Sydhavnen. Med høje bygninger, fyldt med moderne lejligheder, kanaler med private både, storby-cafeer og et nyt havnebad. Her bor studerende og børnefamilie side om side med pensionister, der er flyttet fra landet og ind til byen for at nye tilværelsen og metropolens mange tilbud.
Teglholmen har ikke peaket endnu
Udviklingen i denne del af Sydhavnen har været enorm – og ikke på den samme måde som eksempelvis Ørestaden, som var en spritny bydel, der voksede ud af ingenting. Her var der rent faktisk by i forvejen – men det er blevet til en anden by i dag:
“Der er en stor udvikling af København ud mod Sydhavnen. Her har vi transformeret et erhvervsområde til et boligområde. Vi var så nogle af de allerførste, der var med til det, og det var enormt spændende at deltage i og følge med i, hvordan det hele udviklede sig,” fortæller en begejstret Tony Christrup, arkitekt i Arkitektgruppen. “Ingen havde set det komme, at Sydhavnen skulle blive et attraktivt område, men efter broen kom, og Sluseholmen blomstrede, kan folk sagtens se, at det er et godt område at bo i, særlig nu hvor Teglholmen forandres så hurtigt, og nu kommer der også en skole og en kirke,” forklarer han.
Netop de to institutioner fortæller Tony Christrup, er et klart signal fra kommunens side om, at bydelen ‘tages seriøst’, og at man tror på den. Når der er skoler og kirker, hænger bydelen mere sammen, og den tiltrækker alle slags mennesker. Det er godt med sådan et tegn fra byens centrum, for Teglholmen har ikke altid ligget så højt i folks anseelse. Og bydelen har ikke peaket endnu, mener han:
“Teglholmen bliver mere og mere attraktiv – ligesom Enghave brygge også har et stort potentiale. Det er nærheden til byen, og så til vandet. Du får to verdener i én. Næste skridt bliver så, at der er en mangfoldighed i boligtyper – lejlighed, byhuse, rækkehuse osv. Det betyder, at der højst sandsynligt kommer en god blanding aldersmæssigt i befolkningen.”
Når det gamle og det nye Sydhavnen forenes
Om det gamle og det nye Sydhavnen nogensinde bliver rigtig forenet, er meget svært at sige, mener Tony Christrup. Så forskellige bydele vil have svært ved at finde hinanden, men først og fremmest handler det nok om, at den gamle del skal åbne op og tage imod den nye:
“De to sider af Sydhavnen kan kun spille sammen, hvis man laver en kulturudvikling. Måske er det gamle Sydhavnen klar til at tage imod det nye snart, og når skolen og kirken kommer til Teglholmen, så sker der også en udvikling, som kan binde bydelen sammen til én. På Sluseholmen ud mod slusen ligger der nogle små huse og både, som skulle have været revet ned, men de fik lov at blive. I Sluseholmen er der så også sket en stor udvikling, hvor det bedre borgerskab er rykket ind i stedet for de mere autentiske mennesker. Du kører ikke tilfældigt ind i det gamle Sydhavnen; du skal vide, at det er der. Jeg tror først, at det gamle Sydhavnen åbner op, når metroen kommer til bydelen. Så er der nogen, der tager byen til sig på en anden måde,” siger Tony Christrup.