Lille Amsterdam med en storby i ryggen. Sådan kan man beskrive det nye Sydhavnen, som byder på masser af nyskabende og moderne arkitektur, hvor vandet og omgivelserne er tænkt ind i rammerne. Vi har snakket med arkitekt Mikkel Westphal fra Aarstiderne Arkitekter om den nye del af Sydhavnen, som faktisk kan deles op i tre. Kom med en tur rundt i gaderne.
Det er efterhånden en del år siden, at man begyndte at bygge nyt i Sydhavnen. Ud over de store domiciler, der ligger på række, når man kommer kørende ind over Sjællandsbroen, er en ny bydel, Sluseholmen, skudt op for 10 år siden, som sammen med Teglholmen og den helt nye Enghave Brygge udgør ‘det nye Sydhavnen’.
“Det er et meget stort område, som er meget forskelligartet, og der er tale om en ekspressiv byudvikling, hvor byen vokser ud i havnen – ligesom man også ser det ved Nordhavn og Ørestaden. Sluseholmens arkitektur er lavet, så den kan tåle at ligge alene – det er meget lidt arkitektur, der kan det. 8-tallet kunne også, da det lå alene. Det interessante er så, at Sluseholmen ikke ligger alene mere. Nu kommer der de sidste hængsler i form af Enghave Brygge og Teglholmen, som får Sluseholmen til at hænge sammen med resten af byen,” forklarer Mikkel Westphal.
Tre dele af Det Nye Sydhavnen
Der er meget stor forskel på de tre områder; Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen. Sluseholmen er en hollandskinspireret kanalby med nogle meget store karreer, som man har skalerer ned. På Enghave Brygge har man større anlægsbyggerier. På Sluseholmen har man valgt forskellige små facader, så det bliver skalleret ned, og det er et bevidst valg fra arkitekternes side at skalere ned. Men fælles for de tre dele af det nye Sydhavnen er, at man har forsøgt at tænke bylivet ind i arkitekturen:
“De positive kendetegn for byudviklingen i dag er, at alle fra kommunen, stadsarkitekten og ikke mindst arkitekterne, der tegner den, er ekstremt opmærksomme på, hvordan selve bydelen kommer til at fungere. Vi er meget bevidste om, hvordan byer fungerer, og bylivet skal skabes i krydsrummet fra fortorv til facade, men også via forskellige åndehuller, som er så ekstremt vigtige for, at en bydel fungerer” fortæller Mikkel Westphal.
Først kommer pionererne
Så hvem er det, der bosætter sig her i de nye områder af det sydlige København? Der er en del forskel i prisen på lejlighederne på den ene og den anden side af Enghavevej, men ser man bort fra priserne, er der lige nu tale om mennesker, som kan lide nye bydele og moderne byggeri, mener Mikke Westphal:
“Dem, der flyttede ind i Sluseholmen som de første, har været firstmovere, og det kendetegner naturligvis den type, som kommer til at bo her. Man skal kunne lide moderne byggeri og nye bydele. Men jo tættere vi kommer på, at det hele hænger sammen med transport og byliv, jo flere mennesker kommer til at bo herude, også mange forskellige mennesker. Der er også nogle, som er meget arkitektur-interessserede, som er flyttet herud til Sluseholmen, fordi det var en helt ny måde at tænke by. Først var det pionererne, nu er det til et bredere segment, det appellerer.”
Der bygges stadig mange nye boliger på Teglholmen og ikke mindst Enghave Brygge, som er den nyeste del af Sydhavnen, og som bliver den sidst brik, der får Sluseholmen og Teglholmen til at hænge sammen med resten af København.
Priser på Sydhavnen:
Kvadratmeterpris på solgte lejligheder i Sluseholmen (2017): 37.851 kr.
Kvadratmeterpris på solgte lejligheder i Teglholmen (2017): 37.643 kr.
Kvadratmeterpris på solgte lejligheder på den anden side af Enghavevej (2017): 31.371 kr.