Ugens Københavnersnude er Augusta Rosenbech Scheving. Hun har siden 2010 skænket vin, opvartet gæster og arrangeret pop ups på den københavnske restaurantscene som tjener og vinkonsulent og er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. I dag skaber hun de gode og nysgerrige oplevelser gennem orkestrering af events, festivaler og kommunikationsrådgivning. Augusta er ærkekøbenhavner. Hun kedede sig på velpolerede Østerbro, hvor hun voksede op, så hun rykkede hurtigt videre til NV som teenager, men bor i dag i Valby og er vild med alle de forskellige stemninger, byens kvarterer byder på. Mød hendes København her.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Augusta Rosenbech Scheving (ARS): En god blanding af alt det, jeg holder mest af at arbejde med. Jeg arbejder freelance og føler mig så heldig over, at inspirerende kulturorganisationer og madfolk har lyst til at samarbejde. Jeg tekstforfatter koge- og madbøger, projektleder produktion af kulturelle arrangementer og events – og så skænker jeg druesaft og opvarter gæster på vinbar en gang imellem. Min baggrund som tjener slipper mig aldrig helt, og det gode værtskab er et skønt afbræk fra computeren.
LC: Hvor bor du?
ARS: Jeg bor i Valby, som over årene er vokset gevaldigt på mig. Da jeg flyttede hertil for 6 år siden, føltes Valby som en galakse fjernt fra byen, men nu elsker jeg roen og den uprætentiøse stemning. Der er også kommet et par gode lokale spots – vinbutikken Pulp er en klar favorit. De har eminent service, og så kan man på en solskinsdag købe et glas naturlig vin til 30-40 kr og nyde på bænken foran forretningen.
LC: Hvor går du tur?
ARS: Søndermarken er næsten min baghave, så der trasker jeg tit rundt med podcast i ørerne. Jeg elsker de store træer og hulestemningen, som er lidt mindre velfriseret sammenlignet med Frederiksberg Have på den anden side af Valby Bakke.
Industriområdet i Nordhavn er også et favoritsted at vandre rundt og få byen lidt på afstand. Jeg er vokset på Østerbro tæt på Trianglen, og når jeg som teenager fik nok af det velpolerede borgerskab, tog jeg cyklen til Nordhavn og kiggede på vandet og følte et frirum blandt containere og kolonihaverne i Fiskerihavnen.
LC: Hvor drikker du kaffe?
ARS: Prolog i Kødbyen laver noget af det bedste kaffe i København. Men hvis jeg skal have en lille sød ting eller bolle med ost til min kaffe, besøger jeg min gode ven Rasmus i Bageriet Benji. Niveauet på bagerier i byen er jo generelt tårnhøjt, og Benji excellerer altid – især deres citrus- og chokoladesnegl er afhængigsskabende.
LC: Hvor spiser du?
ARS: Det føles næsten urimeligt at begrænse et svar til det her spørgsmål – vi er så privilegerede med gode spisesteder i alle prisklasser og køkkener i København.
Nr. 30 i Nansensgade har en særlig plads i mit hjerte, især fordi holdet bag gør sig umage med at skabe en god og tryg arbejdsplads med ordentlige vilkår – Hvilket ikke er en selvfølge i restaurationsbranchen – og det, tror jeg, afspejler sig i den oplevelse, gæsterne får. Menuen består af deleretter og skifter alt efter hvilke gode, lokale råvarer, de kan skaffe fra små producenter og deres egen mark, og vinkortet gemmer på sjældne juveler til meget fair priser. Her er der plads til både familiemiddagen, fyraftensglasset og venner i festlig lag.
Derudover vil jeg helt sikkert anbefale at holde med alle de pop ups og mindre events, der sker i byen. Fx det nystartede koncept Fried Olives (tjek @crispyfriedolives), som jeg glæder mig til at opleve. Her laver to af de sejeste kokke, jeg kender, mad uden fine fornemmelser, men med masser af god energi og råvarer – og med inspiration i 70’er nostalgi og middagsklassikere.
LC: Hvor fester du?
ARS: At svare derhjemme i strømpesokker med gode venner, der danser på køkkenbordet, er jo ikke en anbefaling, jeres skønne læsere kan bruge, men det er oftest sådan, jeg fester.
Jeg elsker at danse og har dyrket alt fra hip hop og house til reggaeton og dancehall det meste af mit liv, men det er ikke altid nemt at finde den gode dansefest i København.
Så jeg plejer at holde øje med hvilke events eller koncerter, der sker på klubber og venues, og går efter oplevelser, hvor jeg ved, at folk kommer for at danse og give plads til alle uanset, hvem de er.
Lige nu ser jeg meget frem til elektronisk musik og visuel kunst i særklasse, når festivalarrangørerne bag Kune overtager Hangaren på Refshaleøen 18. og 19. november (tjek @kunekbh).
Hvis man ikke lige er til hård techno og vild fest, så er jeg en varm fortaler for at invitere sig selv og sit eget gode selskab på cocktailbar. Jeg elsker at tage forbi Duck and Cover og slå mig ned i baren – det føles lidt som at være på ferie i egen by at tage ud alene, og udover at lave eminente cocktails, så er bartenderne virkelig gode værter, som helt naturligt får samtalen til at flyde mellem gæsterne i baren.
LC: Hvor inspireres du?
ARS: På grund af mit arbejde finder jeg inspiration i alle de forskellige og fantastiske events, koncerter og oplevelser, som byen flyder over med. Fx i sensommeren til CPH Opera Festival, hvor jeg oplevede en operaperformance, der overtog byrummet i en glitterudsmylket studentervogn. Det var bare skarpt afviklet og en skøn måde, sangerne engagerede publikum, som var tilfældige cafegæster og fodgængere. Det kan også være oplevelsen af rammerne omkring et event, der inspirerer mig – senest til koncert på Underwerket for at se punkbandet Syl, der spillede som en del af et event, den fynske punk- og hardcorefestival Ilter afholdt. At opleve den dedikation og energi, som en masse frivillige lægger i at drive et lille nichespillested som Underwerket, bekræfter mig i, at det giver så meget mening at skabe og støtte de mange forskelligartede kulturoplevelser i byen.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
ARS: Det er en kæmpe kliché, men jeg er vild med Glyptoteket. Jeg har brugt mange timer på at prøve at tegne de klassiske skulpturer og fordybe mig i romersk og græsk historie og filosofi, som altid har været lidt af en besættelse for mig. Jeg valgte, som den nørd jeg er, latin på A-niveau i gymnasiet og brugte mange timer af min skoletid derinde.
Men hvis vi taler stamsted, så er Gaarden og Gaden på Nørrebrogade blevet som en ekstra dagligstue for mig. Stedet kan lidt af det hele og rummer hele nabolaget på samme måde som en god bar eller café i Paris eller Berlin – her kan jeg sidde uforstyrret i et hjørne af baren med min kaffe og en bog eller arbejde, og som dagen udvikler sig, ender det ofte i deres Balkan spritz og kolde fadøl, når venner kommer forbi efter fyraften. Og så er det bare den slags hangout-spot, hvor man altid støder ind i venner og bekendte.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
ARS: Lige nu er jeg ret forelsket i alle de muligheder, København giver os for at møde nye, spændende mennesker. Selvom vi i København ikke altid er så gode til at falde i snak med fremmede, så oplever jeg, at hvis man gør en lille indsats for rent faktisk at udveksle et par ord med hinanden, bliver bylivet meget mere værdifuldt – hvad end det er på den lokale café, til koncerten, på loppemarkedet eller gåturen. Og hvem ved, måske det sågar kan ende med en venskabelig eller romantisk forelskelse.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
ARS: Lange eftermiddage med min farmor i Kongens Have, hvor vi i min barndom ofte tog ind for at se Marionetteatrets spidsfindige forestillinger og spise vaffelis. Jeg tager stadig forbi og ser forestillingerne som voksen og priser mig lykkelig over, at vi har så mange fine og gratis kulturtilbud i byen.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
ARS: København i sig selv er jo en oplevelse; bare gå ud af døren uden nogen plan og lad benene eller cyklen føre dig – og husk at kigge op på alle de smukke bygninger.
Men hvis jeg skal anbefale en oplevelse, som jeg virkelig synes, er vigtig og velsmagende, så tag på Grønt Marked. Det er et farmers market, der bringer små producenter ind til os byboere, så du kan støtte nogle af de uafhængige små jordbrugere, der findes rundt om byen. Råvarerne er selvfølgelig lidt dyrere end i discountsupermarkeder, men til gengæld får du altså sprælske grøntsager, håndlavede oste, charcuterie, kimchi, cider og meget mere, der er produceret lige rundt om hjørnet og på forsvarlig vis, af folk, der prøver at gøre op med den industrielle og klimafornægtende produktion af mad. Og så er det bare vildt hyggeligt at bruge en søndag på at smovse i alskens smagsprøver, inden man går hjem i køkkenet og forkæler sig selv og sine nærmeste med at lave middag af ordentlige madvarer.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
ARS: At os, der taler dansk og er opvokset i Danmark, aktivt gør os mere umage for at inkludere og skabe relationer med alle de megaseje og skønne københavnere, der ikke taler sproget, men er flyttet hertil pga. arbejde, studie, kærlighed, familie etc, og som er med til at gøre byen til et af de dejligste steder, der findes. Vi har en tendens til at glemme, at byen ikke ville være det mekka for mad, kunst og kultur, hvis byens borgere ikke også bestod af en masse engagerede og hårdtarbejdende mennesker, der er kommet hertil fra hele verdenen og som kalder København for deres hjem.
LC: Dit soundtrack til byen?
ARS: Jeg hører altid musik, når jeg cykler (hvilket sikkert er forbudt, men lyden er lav – det lover jeg), så lyden af byen skifter alt efter mit humør eller rute. Lige nu hører jeg den danske gruppe Kind Mod Kinds geniale elektropoppede EP, som netop er udkommet. Og så har Roskilde Festivals booking af Burna Boy til næste år bare givet mig kæmpe optur, så jeg har genhørt hans album African Giant på repeat på cykelstien.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Augusta!