Rasmus Troels Jørgensen | Københavnersnuden #437

0
630
Naturlig ung mand med blont hår og blå øjne, close-up portræt, i sollys, udendørs, i en naturskøn setting.
En intens portrætbillede af en ung mand med blond hår og blå øjne, taget udendørs i sollys, der fremhæver hans naturlige skønhed i en naturinspireret ramme.

Ugens Københavnersnude er sangskriver & musiker Rasmus Troels Jørgensen. Han har siden han var 20 år haft indierock-bandet Uno Soul, som foruden ham selv består af guitarist Henrik Lysgaard Madsen, bassist Jeppe Thiesen, og trommeslager Per Mølgaard Jørgensen. Rasmus har tidligere boet i Berlin, bor nu på Amager og er aktuel med albummet “Poppy”.

 

Profil foto: Sebastian TW Kristiansen

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Rasmus: For tiden bruger jeg alt min tid på mit band Uno Soul. Vi har udsendt to singler, og udgav et nyt album ”Poppy ” d. 4. nov. Albummet kommer både digitalt og på vinyl. Det fylder naturligvis meget lige nu. Man kan følge med her www.unosoul.com. 

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Rasmus: Amager.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Rasmus: Amager Strand.

Strandpromenade i København med sandstrand, promenade og udsigt over Øresund, perfekte forhold for en afslappende dag ved vandet i København.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Rasmus: På toilettet.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Rasmus: Hjemme og jeg kan godt lide at lave mad.

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Rasmus: Jeg holder ofte en lille fest i mit skur i baghaven, og ellers kan jeg godt lide at komme på Café Intime, La Fee Verte og Kronborgade 3.

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Rasmus: I min seng eller på mit kontor.

Modne byhuse og rundkørsler i København fra et højt udsigtspunkt med grå skyer og sollys.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Rasmus: Mit hjem tæt på Amager Strand. 

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Rasmus: Når jeg cykler gennem byen tidligt om morgenen på vej til arbejde. Før byen vågner. Det er en god fornemmelse.

Smuk solnedgang over København, bygningsarkitektur med broforbindelse, urbant byliv og cyklister, ikonisk dansk bymiljø med historiske og moderne elementer, fantastisk lysspil og glasfacader.

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Rasmus: For ca. 10 år siden øvede jeg i en bunker i Fælledparken med mit daværende band Wonderland. Der var mange fester og et vildt miljø omkring den bunker. Der har jeg mange gode minder fra.

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Rasmus: Lange cykelture Amager rundt er fedt.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det? 
Rasmus: Vinter med sne og frost. Det savner jeg.

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Rasmus: ”The Nude Party”.