Der er kun to dage tilbage af årets fantastiske elektroniske festival, Strøm, som har budt på masser af helt unikke musikoplevelser rundt omkring i byen. Vi har talt med festivalleder, Frederik Birket-Smith, om hvad det egentlig kræver at sætte en så storstilet festival op – og hvad årets bedste oplevelse indtil videre har været.
LC: Hvem er I, holdet bag Strøm – den hårde kerne?
FBS: Den hårde kerne består af mig selv og en gruppe af fasttømrede, hårdtarbejdende, unge kræfter, der snart har været en fast del af kontoret i tre år. Derudover består vi af vores kuratorgruppe, som indeholder nogle af byens mest progressive dj’s, promotere, producere og bookere, samt en bestyrelse med en række af de bærende kræfter fra blandt andet SPOT Festival, Roskilde Festival og VEGA.
LC: Hvad er vigtigst i arbejdet med at stable en stor festival på benene?
FBS: Sammenhold! Uden alle vores frivillige kræfter og et hårdarbejdende sekretariat ville vi, Strøm-festivalen, aldrig kunne lade sig gøre, og sammenholdet blandt disse er helt unikt.
LC: Hvordan undgår I at drukne i de mange festivaler, som København byder på i især august måned?
FBS: Ved at være os selv og skille os ud. Det gør vi blandt andet ved at skabe oplevelser, som du normalt ikke ville tænke overhovedet kunne lade sig gøre. Det gør vi eksempelvis i år med vores koncerter i Cisternerne, i Københavns metro, på Café Intime, i det hundrede år gamle teater Riddersalen og Karens Mindes Dansepavillon i Sydhavnen. Her går byrum og musik op i en højere enhed, som er helt specielt.
LC: Hvordan vælger I kunstnerne ud, som skal optræde?
FBS: Kunstnerne bliver booket i samarbejde med byens mange spillesteder og klubber, samt vores egen kuratorgruppe. Sammen tilrettelægge de nøje ugen og sørger for at kunstner og sted spiller sammen, så musikken for alvor kan træde frem.
LC: Hvad er den vildeste oplevelse, I har haft på Strøm – nogensinde og i år?
FBS: Jeg er stadig ret berørt af den utrolige stemning jeg oplevede til William Kudahl og Karsten Pflums sovekoncert i torsdags. Det er absolut noget af det vildeste jeg har oplevet nogensinde. 50 mennesker i en kuppel ud mod havnen, der iført pyjamas eller bare undertøj i 10 timer gav sig fuldstændig til denne totalt intime, nærværende og fuldkommen fortryllende musikoplevelse. Største oplevelse nogensinde i mit Strøm-regi.
LC: Er der en koncert, som har gjort specielt indtryk allerede, og hvad glæder I jer mest til de sidste to dage?
FBS: Mandag bød på to fantastiske oplevelser med først Dorit Chrysler og August Rosenbaums dobbeltkoncert på mit stamværtshus Café Intime på Frederiksberg og en stenkast derfra blev jeg og hele holdet banket totalt møre af Rainer Veil og Demdike Stares smukke ondskabskoncerter i Cisternerne under Søndermarken. Trans Metro Express om tirsdagen var som altid også en oplevelse, og dagen efter gik alt op i en højere enhed, da Chicago legenden Victor Parris Mitchell gæstede legendariske Crystal Club under den pakistanske restaurant på Vesterbrogade.
Nu glæder jeg mig bare til at Enghaveparken bliver fyldt i dag, når vi fra ottende gang indtager den smukke Vesterbro-park med børnekoncerter, skoleforløb, fest, hygge og skørhed. Derudover glæder jeg måske endnu mere til om aftenen, når jeg i en kort stund bare kan give mig hen og feste sammen med alle jer til vores officielle efterfest med Benjamin Damage.
Søndag står den så på totalt afslappelse i en af de smukkeste omgivelser vi besøger i år: den gamle Dansepavillon i Sydhavnen. Eftersigende er den en af de eneste dansepavilloner (eller den eneste?) i hele kongeriget og var oprindeligt bygget til de sindslidende på Sct. Hans Hospital, så de kunne gå amok for sig selv uden at forstyrre den offentlige ro og orden. Her vil Taragana Pyjarama, Buda og Skyphone runde dagen af inden jeg og resten af holdet lukker og slukker ugen til RubA’Dub på Stengade.
Ses derude mennesker!
—————————————————————————————————————————
Tusind tak for interviewet, Frederik, vi ses i Enghaveparken til lørdagens fest, som allerede er i gang, as we speak!
Rigtig god lørdag.
Kærlig hilsen
Louise