Jeg kan ikke løbe fra, at jeg er datter af en fritidsmekaniker, som altid har set det som sin fornemmeste opgave at skille biler ad – og samle dem igen. Da jeg var lille, tilbragte jeg mange lørdag aftener i garagen, på bagsædet af den gamle BMW (som min far engang havde kørt rally i), hvor jeg lyttede til kassettebånd og legede, at jeg kørte. I dag elsker jeg at køre i bil og lytte til musik. Og jeg elsker duften af benzin.
Derfor var det også en stor oplevelse at være med far til Copenhagen Historic Grand Prix på Østerbro sidste weekend. For hvor er der mange virkelig smukke biler, og hvor lyder de dog fantastiske, når de drøner om hjørnerne, og man gisper efter vejret, for de er da rimelig tæt på hinanden dér!?! Desværre har jeg aldrig rigtig lyttet efter, når min far har fortalt mig om de her biler, om deres motorer, og hvorfor de er fantastiske. Jeg har efterhånden lært Otto Reedtz-Thott at kende, og jeg ved selvfølgelig også, at Prins Joachim, som er protektor for arrangementet, stiller op hvert år. Faktisk kørte han ind i én i år… Jeg så det desværre ikke (det er jo en del af spændingen, når det går lidt galt).
Den bil, som jeg heppede på (den sødeste) vandt desværre ikke. Men pyt med det. Det var en kæmpe oplevelse at se alle disse virkelig smukke, gamle biler og deres lige så smukke, gamle ejere 😉 Jeg kommer helt sikkert igen næste år.
//Louise
Smuk vinder
Den smukkeste bil, jeg nogensinde har set
Joachims fine bil
Uuhhh av
Endnu en sød vinder
