Copenhagen Historic Grand Prix 2012

1
403

Det er ved at blive en tradition, at jeg tager til Copenhagen Historic Grand Prix med min far hver august måned, når Nørre Allé forvandles til racerbane og bliver indtaget af historiske racerbiler og berømte racerkører.

Sidste år var jeg meget betaget af de mange små og gamle racerbiler, som er så smukke, at de er små kunstværker i sig selv. I år var det farten, der optog mig. Jeg var nemlig ude at køre rigtig stærkt i en Maserati – eller det vil sige, jeg sad på passegersædet i en gammel Maserati, mens den professionelle racerkører fik os til at flyve ned ad Nørre Allé og rundt om hjørnerne med hvinene dæk.

Jeg optog et minuts tid af racet, som du kan se her. Vi kørte omkring 230 km i timen, hvilket jeg ikke har prøvet siden jeg som lille var på bilferie med familien, og min far syntes, det var sjovt at speede op ned gennem Tyskland (men om vi overhovedet nåede op over 200 km i timen, tvivler jeg faktisk på).

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=JiZzffHeZyw]

Her er nogle billeder fra sidste søndag . jeg kan virkelig anbefale at tage derind næste år, hvis du holder bare lidt af gamle biler.

/Louise

1 COMMENT

  1. […] (som jeg formoder er ikke-eksisterende – men hvem ved), for nu har jeg i flere år hørt Louise tale om Copenhagen Historic Grand Prix, og hvor sjovt det er. Derfor vil jeg smutte forbi […]

Comments are closed.