Årets CPH PIX er i gang, og i år er der blandt andet fokus på SCREAM, som har 20 års jubilæum i år. Jeg så den helt tilfældigt for nogle måneder siden, og jeg glæder mig til at gense den på mandag – men før vi lader os forføre og forskrække i de mørklagte biografsale, får du her en lille liste over de film, jeg vil anbefale dig at se.
CPH PIX overtager dette efterår CPH DOX’s plads i mit hjerte som byens bedste filmfestival. DOX er nemlig rykket til foråret, og derfor er det alle mulige interessante og obskure fiktionsfilm, vi nu skal kaste os over, når CPH PIX ruller ind over byen i disse dage, den 27. oktober – 9. november. ‘Desværre’ er jeg selv i Island halvdelen af festivalen, men inden og efter mit islandske eventyr vil jeg finde fordybelse i disse udvalgte film.
Programmet er kæmpestort, så det er naturligvis vanskeligt at nå alt det fede – det er faktisk fysisk umuligt – men udover disse nedenstående udvalgte film, kan jeg anbefale at tjekke musikprogrammet ud, hvor Island faktisk er godt repræsenteret. Derudover er der Politikens Publikumspris, hvor jeg hepper på Christian Tafdrup, der har sin debut som spillefilmsinstruktør, og så er der jo fokus på horror og masser af blod og zombier på plakaten.
Rigtig god festival!
HIGH RISE
Ben Wheatley har gjort det umulige! Han har filmatiseret den uoversættelige roman af J.G. Ballard med al mulig fare for at få prædikatet blasfemiker. Men Wheatley mestrer sine filmiske virkemidler til fulde, og tilføj en nøgen Tom Hiddleston, en storrygende Elisabeth Moss og ikke mindst en dybt arrogant arkitekt-bag-det-hele (Jeremy Irons) – så har du ‘High-Rise’. Dr. Laing (Hiddleston) er lige landet i bygningen, og han må hurtig se sig overmandet af husets indbyggede hierarkier og klassekamp. Nede på de lavere etager er der hippiefester med progrock på pladespilleren – længere oppe i højderne flotter aristokratiet sig med drinks og rokoko-orkester, og helt oppe på toppen ligger Paradisets have. ‘High-Rise’ er alt, hvad man kan ønske sig med sine drømme, dystopi og retrofuturistiske look.
03/11 21:30, Grand
08/11 18:00, Vestamager Station (udsolgt)
PATERSON
Kongen af american indie, Jim Jarmusch, har med ‘Paterson’ overgået sig selv i kunsten at dreje en independent feel-good-film. I årets Cannes-darling gearer instruktøren helt ned i tempo med portrættet af den noget så fredelige buschauffør Paterson (Adam Driver), der hver dag sætter sig ombord bag rettet og cruiser gennem New Jerseys nostalgisk støvede gader. I pauserne skriver han digte, ja det er faktisk hans største passion, og poesien har det med at tage over… Derhjemme venter Patersons smukke kone med cupcakes, hjemmestrik og drømme, der rækker langt ud over lilleputsamfundet. Adam Driver er knuselskelig og viser her en helt ny side af sit talent – selv efter så varieret et bagkatalog som ‘Girls’, ‘Hungry Hearts’ og ‘Star Wars’! At han også har en poet gemt i maven, så vi ikke komme, men Jarmusch er kendt for at overraske med sine castings og idiosynkratiske fortællinger – som både ‘Down By Law’, ‘Dead Man’ og ‘Only Lovers Left Alive’ er de bedste eksempler på. ‘Paterson’ overgår dog dem alle i sødme og hverdagspoesi.
ALOYS
Aloys Adorn er en ensom mand. Han bor og arbejder sammen med sin far i deres fælles detektivfirma. Og hvor de fleste har travlt med at blive set, har Aloys formået at gøre sig selv usynlig. Han omtaler sig konsekvent i tredje person, som var han ikke til stede, og gemmer sig bag sit videokamera, der aldrig er slukket. Gennem det optager han som en besat andre mennesker, og når dagen er omme genser han sine optagelser derhjemme, mens han indtager en skålfuld ris fra den lokale kinesiske. Men da faderen dør, begynder Aloys’ verden at krakelere. Og det bliver ikke bedre, da hans kamera og dyrebare bånd bliver stjålet af en ung og mystisk kvinde. For at få dem igen må Aloys bryde ud af sin skal og ind i den virkelige verden. Kun anført af kvindens stemme over telefonen. Tobias Nölles debutfilm er en stilsikker triumf, rig på drømmeagtige billeder, skæve musikalske indspark, bondegårdsdyr og dybtfølt hjertevarme. På en og samme tid et studie i paranoia og overvågning, et selvbevidst ekko af Francis Ford Coppolas ‘The Conversation’ fra 1974 og en underfundig kærlighedshistorie om et umage par.
30/10 17:00, Gloria
03/11 16:30. Dagmar Teatret
07/11 19:00, Cinemateket
AFSKÅRET
19-årige Sarah skal på ferie dybt i de svenske skove med sine forældre. Alt virker lutter idyl, men netop som hun forlader civilisation og mobildækning, opdager hun, at der er blevet delt en sexvideo af hende. Uden forbindelse til omverdenen er det svært at forhindre videoen i at sprede sig, og Sarahs verden falder langsomt fra hinanden. Men hvad der virker som hendes livs værste krise, bliver i løbet af ferien overskygget af et endnu værre mareridt, der får fatale konsekvenser for hele familien. ’Afskåret’ er en dansk debutfilm af Anders Fløe, der berører temaer om hævnporno og hemmeligheder, der bliver endnu mørkere i dagens lys. På et minimalt budget har Fløe formået at skabe en tankevækkende film om hvordan forfængelighed, ære og skam kan udløse destruktive handlinger. Sarah spilles med eminent indlevelse af den unge Emilie Kruuse, som allerede var nomineret til en Robert og Bodil i 2014 for You & Me Forever.
04/11 22:30, Empire Bio
07/11 21:15, Gloria
COPENHAGUE – A LOVE STORY
Fransk-canadiske Philippe Lesages ‘Copenhague – A Love Story’ er en hyldest ikke bare til kærligheden men til København. Victoria og Emil er hænger ud i byen og er kærester og ikke kærester. Det går tiden med, mens Emils ven Philippe, den noget ældre filminstruktør fra Canada, crasher på sofaen, mens han arbejder på sin første film med blandt andet Victoria i en af rollerne. Som den kvikke læser måske har fanget udfolder en gennemført og modig metafilm sig, hvor alle spiller under egne navne, inklusiv instruktøren, der falder for de unges ubekymrethed og ikke mindst skønhed. Det lyder indviklet – det er det slet ikke, for filmen svæver gennem Københavns gader og stræder og ikke mindst byens tilrøgede barer i de sene nattetimer. Victoria Carmen Sonne leverer her sin første store rolle, filmet et par år før PIX-vinder ‘Eliten’ og Rasmus Heisterbergs ‘I blodet’ – og hun er gudeskøn i filmen, der trækker på lige dele fransk nybølge og amerikansk mumblecore.
02/11 19:00, Grand Teatret
09/11 17:30, Empire Bio
THE GIANT
Rikard har sgu ikke ligefrem været bonkammerat med skæbnen. Født deform og autistisk blev han skilt fra sin mor som lille, og nu 30 år senere bliver han så ovenikøbet smidt ud af petanqueklubben i Södermalme – efter nær at være blevet slået ihjel af en vildfaren stålkugle. Men Rikard giver sig ikke sådan. Han er overbevist om, at han bliver genforenet med mor, hvis bare han vinder det nordiske petanquemesterskab. Og han har både vennen Johan og en 60 meter høj jætte på sin side. Johannes Nyholm har allerede i sine skæve kortfilm vist sig som et talent, man skal holde øje med, og hans spillefilmsdebut er en skøn bastard, der tør mere end de fleste. Der er lidt tidlig von Trier (tænk ‘Riget’ og ‘Idioterne’) over filmens første halvdel, der bl.a. udspiller sig på Rikards beskyttede bosted. Men der er også en insisteren på oprigtige følelser midt i de tåkrummende pinligheder, og på at lade realisme blande sig i fablen, som når Rikards finalemodstandere i petanquemesterskaberne faktisk spilles af virkelighedens danske mestre. Og så er der jo Rikards store, eventyrlige ven, som ulmer i baggrunden og sørger for, at vi intet kan tage for givet. Livet er en gave og en gåde. Det gælder om at gå efter grisen. Og om, i ensomhedens stund, at finde styrke til at være sin egen helt og jætte.
29/10 15:00, Empire Bio
30/10 17:00, Øst for Paradis
03/11 17:00, Edison
08/11 19:00, Grand Teatret