Jeg får altså nogle af mine bedste oplevelser gennem musikken – det fik jeg igen cementeret i går i Amager Bio, hvor svenske Nina Persson spillede. Jeg har været fan af hende, siden hun sammen med sit tidligere band, The Cardigans, varmede op for Blur engang i midten af 1990erne. Det er altså omkring 20 år siden. Jeg husker tydeligt, at jeg dengang læste i avisen, at “opvarmningen leveres af svenske The Cardigans” – og tænkte, fuck, hvor trist. Sverige og sweater! Øv. Men jeg blev overrasket.
Ligesom jeg blev det i går. Faktisk bliver jeg mere og mere begejstret for hende, den smukke og karismatiske Nina. Jeg har lyttet til hendes debutplade utrolig meget, siden den udkom for nogle uger siden. Jeg har nok i virkeligheden lyttet lige en tand for meget til den, for jeg var træt af den, da jeg i går begav mig ud på Amager. Jeg synes, at pladen er lige til den kedelige side – alt for pæn og poleret til rigtig at være vedkommende. Men stadig behagelig, selvfølgelig.
Heldigvis fik sangene i går et helt nyt liv. Men det, som virkelig ramte mig, var hendes stemme. Wow! Jeg er ikke så meget til de nyere sangerinder, som fedter lidt med deres stemme. Små og fine og alfeagtige. Og sådan er Nina jo ofte. Men her bragede hun bare igennem, uden at være for meget. Stadig fin og divaagtig men med så meget power, at jeg flere gange fik tårer i øjnene.
Jeg blev i går så begejstret – og overrasket over min begejstring – at jeg bliver nødt til at skrive om det i dag. Hvis jeg kunne, så spolede jeg tiden tilbage og oplevede den koncert igen, for det er desværre ikke det samme at sætte pladen på. Og derfor må jeg også komme med en københavneranbefaling:
KOM SÅ UD OG LYT TIL NOGET LIVEMUSIK!
Det kan ikke siges ofte og højt nok. Det er måske en kliche, men det er jo her, at musikken lever.
Med fare for at lyde religiøs, så kan jeg stadig mærke musikken i dag, er både rørt, glad og begejstret helt ind i knoglerne. Tak, Nina Persson, tak, Nina Perssons band, tak, Amager Bio, tak, musik!! Juhuu!
/Louise
PS. Hvis ikke du har lyttet til Nina Perssons plade endnu, så gør det – det er stadig en fornøjelse at lytte til hendes smukke stemme. Og læg endelig ekstra mærke til nummeret Food for the Beast.