Det sker i København | September 2024

0
131
gratis stock

Der er sensommervibes i byen – september er en fantastisk måned! Glæd dig til en række spændende arrangementer i vores skønne by i september. Se hvad der sker i København i september på listen, som opdateres løbende:

 

1. september: CHART 2024
Vær med til den 12. udgave af CHART, der finder sted 30. august – 01. september, med forpremiere den 29. august på Charlottenborg i hjertet af København. Oplev det bedste af samtidskunst i Norden, når du besøger deres kunstmesse, Bog- og Printmesse, brede program af foredrag og performances, CHART Architecture og CHART i Tivoli, deres off-site udstilling i Tivoli.
3. september: Særrundvisning i Botanisk Have

På denne særrundvisning i Botanisk Have, bliver du klogere på, hvordan planter er blevet brugt som lægemidler gennem historien og hvordan botanisk haves samlinger i dag bidrager til forskningen. De sætter fokus på planternes botanik og historie i både myter, ritualer og moderne forskning.

5. september: Bibliotekshaven LIVE – gratis
Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene, Bibliotekshaven LIVE, vender tilbage med masser af musik, poesi og performance. Skønne musikere, digtere, skuespillere og talere inviterer til et poetisk pusterum under åben sensommerhimmel i Københavns nok smukkeste og mest hemmelige have.
6. september: Champagne og Caviar hos Johnson Wine
Lad sanserne åbne sig og få lejlighed til at smage op til 7 forskellige champagnetyper, herunder også kælderlagret vintagechampagne, og hele tre forskellige ægte caviartyper samme aften, og bliv samtidig en hel del klogere på både champagne og caviar, og deres synergiske magi af ultimativ nydelse. Find billetter her.
6. september: Udstillingsåbning på Galeria 18

Det nye galleri på Værnedamsvej, GALERIA 18, slår dørene op for en spændende ny udstilling den 6. september – “Femme Focus”. Udstillingen er kurateret af galleriets ejer Karen Dulong, og skal hylde kvindelige kunstneres fremskridt og præsenterer værker af tre lokale kunstnere fra København: Mathilde Olsen, Gökçe Tercioglu og Sara Mai.

6. september: The Legendary Drag Show på Werkstatt

The Legendary Drag Show vender tilbage til Klub Werkstatt ved Reffen. Her kan du glæde dig til byens mest glamourøse show og eksalterede fest kyndigt styret af aftenens værtinde, den altid gudeskønne Sascha Holiday. Og husk, at Werkstatt er en natklub, hvilket betyder, at natten ikke slutter med showet – der er er også afterparty.

6.-8. september: Strikkefestival

Er du glad for at strikke, så kan du få masser af inspiration og nørde igennem til den årlige strikkefestival, Pakhusstrik. Her kan du møde en række af de førende garnproducenter og strikdesignere, lytte til inspirerende foredrag, besøge garnboder, tage på strikkewalk eller kanalrundfart og meget mere. Billet til festivalen koster 50 kr.

7. september: Høstmarked med Aarstiderne
Sæt kryds i kalenderen lørdag og søndag d. 7 og 8 september, hvor BaneGaarden holder deres årlige høstmarked i samarbejde med Aarstiderne! Sammen med Aarstiderne fylder de gårdspladsen med økologiske markedsstande og aktiviteter for både børn og voksne!
7. september: Second Summer på Reffen

Den 7. september inviterer Reffen og Klub Werkstatt dig til årets Afro House-event. En dag hvor sommerens rytmer fortsætter, selvom dagene bliver kortere. Aftenen starter på Reffen, hvor musikken leveres af Peter Visti og Frederick Lehmann. Herefter fortsætter den på Klub Werkstatt med musik fra FNX Omar, Laureano, Djuma Soundsystem, Deborah, NILU, Azpecialguest & Frede.

8. september: S-togs-koncert med Søren Michelsen

Sanger Søren Michelsen er aktuel med udgivelsen “Teenagedrenge”, og det markeres med en helt særlig release-koncert. Søndag den 8. september tager han publikum med på en rejse tilbage til barndommens minder, ombord på et S-tog, som afgår fra Østerport St. kl. 14 og kører mod Hareskoven, hvor der er en forfriskning i skovens dybe ro.

10. september: Foredrag: Et liv med angst

Kom med til denne fantastiske, ærlige og lærerige aften i et safe space rum, hvor ingen er forkerte og der er plads til dig, ligesom du er. Ærligt foredrag med Sara Maria i DGI Byen, der har lidt af angst i mere end 25 år. Hør hvordan hun har lært at acceptere og leve med angsten og få konkrete værktøjer til at bryde angstens mønstre.

12.-15. september: Darcy & Friends åbner på Vesterbro

Den 12. september udvider kaffebaren Darcy’s med den nye café Darcy & Friends på Sønder Boulevard. Åbningen fejres med gratis pizzaslices til de første 100 gæster lørdag den 14. september mellem kl. 17 og 18. Søndag den 15. september er der gratis kaffe til de morgenfriske mellem kl. 10 og 12.

14. september: Vanddisco i Vandkulturhuset, DGI Byen
Find det flotteste badetøj frem for DGI Byen gentager succesen, og inviterer igen til VandDisco for unge mellem 9-14 år. De skruer igen op for musikken og puster liv i badedyrene, så alle kan slå sig løs med vanddans og sjov i discolys en gang til! En kanon aften for vennegruppen eller skoleklassen med fuld knald på.
14. september: Det Kongelige Teaters loppemarked og kostumesalg

Det Kongelige Teater inviterer igen til deres store loppemarked og kostumesalg. Her kan du finde fantasikostumer, historiske dragter og dragtdele, nutidigt tøj, hatte, sko, rustninger, stofrester samt enkelte møbler fra teatrets operaer, balletter og skuespil. Det store kostumesalg finder sted den 14. september kl. 10-16 i den gamle B&W-hal, Refshalevej 173A på Refshaleøen i København.

14.-16. september: Nava Maé pop-up i Bredgade

Det nye brand Nava Maé opererer normalt online, men får nu også en pop-up butik, som er åben fra den 14.-16. september i et smukt lokale på Bredgade 12 i Indre By. Her finder du unisex tøj, sko og tasker, som er nøje udvalgt fra Seouls lokale artister og designere.

15. september: Astronomi for børn
Alle kan lære astronomi, og du behøver ikke et stort teleskop for at være med. Til Astronomi for børn bliver du klogere på alle de ting, som du kan se på stjernehimlen med det blotte øje. Hvordan finder man stjernebillederne? Hvorfor har Månen huller? Hvordan ser man forskel på stjerner og planeter? Find billetter her.
16.-22. september: VM i SUP & Paddle Festival
Fra den 16.-22. september samles de bedste SUP- og Paddleboardere i verden i København for at kæmpe om verdensmesterskabstitlerne! Atleterne vil konkurrere i sprint, langdistance, teknisk racing og holdstafet i København Havn og Amager Strandpark. Og der er også masser at kigge på for dig, der ikke konkurrerer. Festivalen vil være fyldt med underholdning og aktiviteter for alle aldre. Se hele programmet HER.
19. september: CHARLI XCX Alone Together / Filmfestivalen Cinemateket
Karrieren og kærligheden lå for fødderne af den britiske sanger Charli XCX. Men så ramte COVID-19 verden og satte en stopper for alt det, hun havde drømt om at opnå. Men i stedet for at lade det hele falde til jorden og give op, så Charli en mulighed for at være ekstra produktiv og kreativ. Hun besluttede sig nemlig for at lave hele det eksperimenterende elektroniske pop-album ’How I’m Feeling Now’ – fra bunden på kun 39 dage, alt inklusive! Find billetter til filmen her.
20. september: Broens Rødvins Bingo m. Løgismose

Broens inviterer til Rødvins Bingo kl. 17:00-18:30. Arrangementet løber af stablen i bedste bingo-stil med lækre præmier, rødvin flydende i glassene, godt humør og vigtigst af alt i fantastisk selskab! Det koster 165,- per billet, som inkluderer 3 glas rødvin med tilhørende spilleplader (3 stk. pr. person).

20. september: UP Sessions / Rooftop på Hotel Danmark

Kickstart din weekend på Hotel Danmarks hemmelige tagterrasse med en fantastisk DJ-line-up, gode vibes og en hel masse lækre cocktails! DJ’en spiller bløde melodier fra kl. 16.00 til kl. 19.00, som du kan læne dig tilbage og nyde sammen med den smukke udsigt over byen.

21. september: Cheese Copenhagen ved Torvehallerne

Er du vild med ost? Så er der ingen vej uden om det store event Cheese Copenhagen lørdag d. 21. september på Torvehallernes aktivitetsplads fra kl. 11.00-16.00. Her kan du se, smage og dufte mere end 75 nøje udvalgte økologiske oste fra hele Danmark. Det er gratis at være med og kræver ingen tilmelding.

22. september: Loppemarked på Blågårdsgade

Hyggeligt loppemarked i hjertet af Nørrebro. Kom forbi og gør et kup eller køb selv en bod, du kan sælge fra til 100 kr.

26. september: Yoga på Glyptoteket
Glyptotekets særlige arkitektur med Vinterhaven som frodigt omdrejningspunkt indbyder til ro og fordybelse. Derfor kan du nu tage med til yoga i festsalen, hvor du omgivet af antikke statuer kan tage en velfortjent pause. Og hvem ved, når du er færdig med yoga, har du måske fornyet overskud til at kaste et blik på nogle af skulpturerne?
26.-28. september: Christiania fejrer fødselsdag
Christiania fylder 53 år og det bliver fejret i hele tre dage. Der vil bl.a. være parade, fest, lege for børn, gril, livemusik, og dans. Så tjek hele programmet, og se hvordan du kan være med til at fejre fristaden.
27. september: Gratis releasekoncert med Lea Kampmann

Den 13. september udgiver den færøske sangerinde Lea Kampmann sit nye album ‘Seinferð’, der betyder ‘slow motion’ på færøsk. Det markeres med en releasekoncert i caféen hos Nordatlantens Brygge den 27. september kl. 17 – og der er gratis entré.

27. september: Home of Carlsberg fredagsbar
Nyd en sensommerfredag på den gamle Bryggergård i Carlsberg Byen. Her er der kolde øl i hanerne, masser af spil, god stemning, grill og DJ
27. september: SMK Fridays Under Vand

Der er gratis entré til museet og fredagsbar når SMK Fridays endnu engang byder indenfor til en aften, der er dedikeret til Vand. Her kan du se frem til overraskende kunstoplevelser, koncerter, og kolde drikkevarer. Denne aften kan du også få en smagsprøve på vandet i springvandet foran SMK– efter, at Aquaporin har udsat det for sin revolutionerende filteringsmetode vel at mærke.

27-28. september: End of Season Party på Reffen
Reffen siger tak for endnu en sæson med et brag af en fest fredag den 27. Til den sommerfinale kan du tage den sidste bid af din yndlings street food, danse i sandet til tonerne fra DJs, og nyde de sidste varme stråler. Når solen er væk fortsætter festen på Klub Werkstatt.
27.-28 september: Oktoberfest på Warpigs
Warpigs inviterer til en weekend der står i oktoberfesten tegn. Slå dig ned ved langbordene i Kødbyen og nyd tyske snacks, iskolde øl og masser af underholdning i form af live musik, konkurrencer og lege.
27.-29. september: Oktoberfest på Flying Couch 
Den sidste weekend i september er der oktoberfest på bryggeriet Flying Couch i NV. De tænder op for grillen, fylder den med bratwurst og så er de gode priser på øl.
29. september: Oysters & Bubbles på La Banchina

Den sidste søndag i måneden er til ØSTERS OG BOBLER på La Banchina. Hvorfor? For søndage bobler selvfølgelig østers.. og.. hvorfor ikke?! Det ret simpelt faktisk, du bestemmer selv om du vil have friske/grillede østers, og hvor mange og bestil i baren: 3 østers og et glas bobler til 170/185,- 5 østers og et glas bobler til 220/245,- 15 østers og en flaske bobler til 775/850,- (jo flere østers du får, jo billigere er de).

Husk og gem – listen opdateres løbende.