I fredags udgav Hush deres nyeste album, Sand, som med inderlighed og melankoli handler om livets forunderlige forandringer og det, der er så stærkt, at det varer for evigt. Vi har været så heldige at få den ene halvdel af duoen, Dorthe Gerlach, til at dele sit København med os. Følg med her:
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
DG: Vi har netop udgivet et nyt album med HUSH, så jeg har sindssygt travlt med alt muligt fra diverse promotion, til helt ‘hands on’ at køre rundt til vinylbutikkerne i København, til øvere med bandet op til vores kommende forårsturné.
LC: Hvor bor du?
DG: Rantzausgade, Nørrebro. Og jeg ææælsker Rantzausgade! Jeg har boet her i 13 år, og jeg føler mig lidt som et de gamle røvhuller i de her år, hvor gaden ændrer sig rigtigt meget. Det er selvfølgelig dejligt med alt det nye og lækre, men jeg synes også, det er rart med en balance, hvor der stadig er plads til det grimme og skæve.
LC: Hvor går du tur?
DG: Alle mulige steder. Rantzausgade ligger jo på kanten af flere bydele, så både Søerne, Superkilen og Landbohøjskolens have er lige i nærheden. Men mit absolutte favoritsted er Assistensen. Her er både pulserende hverdagsliv og dunkle, grønne kringelkroge med plads til eftertænksomhed.
LC: Hvor drikker du kaffe?
DG: På Verdensrummet i Rantzausgade. De har virkeligt sød betjening, og udover dejlig kaffe også byens bedste boller med smør og ost.
LC: Hvor spiser du?
DG: Jeg arbejder jo meget hjemmefra, så derfor er det tit et kærkomment break at tage frokosten ude. Dér er Sidecar i Skyttegade et hit. De har et skiftende menukort, men altid velsmagende, opfindsomme salater og indbydende rugbrødsmadder.
Hvis jeg er i vores studie på Vesterbro, ender jeg tit på Viggos. Det er også et godt sted til frokostmøder og den slags, fordi stemningen er behagelig, afslappet og no bullshit-agtig modsat mange af byens nyere steder, som bare prøver lidt for hårdt.
LC: Hvor fester du?
DG: Hvis det er til hygge og øl kunne det snildt være enten Kølsters Tolv Haner eller Klovnens Bodega i Rantzausgade. Hvis det er noget med at danse, til man glemmer tid og sted, ville det være At Dolores.
LC: Hvor inspireres du?
DG: I byrummet. Jeg elsker at gå lange planløse ture, hvor man har tid til at suge indtryk til sig. Selv om det ikke er så høfligt, lytter jeg faktisk tit til folks samtaler. Man kan lære meget om menneskets natur ved at stå i køen i Netto…
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
DG: T.V. Skrædderiet i Rantzausgade. Indehaveren Thuy er en redningskvinde til små og store reparationer, og så er hun virkeligt skæg og fuld af energi. Man bliver altid i godt humør af et besøg dér!
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
DG: Forleden morgen da jeg vågnede tidlig, og solen stod lavt over Rantzausgade. Jeg elsker at betragte morgenstemningen, når byen vågner. Jeg bor på 4. sal, og jeg har et virkeligt godt udsyn over den myldrende myretue, som Rantzausgade er. Jeg læste engang, at det er den gade, hvor flest cyklister passerer igennem hver dag. Og det tror jeg på! Jeg møder virkeligt tit alle mulige, jeg kender, der råber “heeeeeej…”, mens de drøner forbi.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
DG: Jeg er opvokset i Vendsyssel, langt ude på landet, hvor der ikke var gadelys og neonreklamer. Derfor var det altid et sus at køre ind i København, når vi skulle på ferie. De mange biler og hele det der kulørte lyshav. Jeg husker specielt området omkring Rådhuspladsen, jeg syntes bare, det var SÅ flot!
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
DG: “En pinlig affære” på Nørrebro Teater. Rigtige mennesker læser op af deres rigtige, gamle teenage-dagbøger. Det er både tåkrummende, rørende, fint og virkeligt, virkeligt skægt.
LC. Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
DG: En isvinter! Så Søerne fryser ordentligt til, så vi alle sammen går ud og køber skøjter og bevæger os ud under vintersolen. Det er efterhånden en del år siden, vi sidst havde et par hårde vintre i træk, men jeg husker tydeligt den der stemning, det gav, når store og små, gamle og unge væltede rundt nede på Søerne sammen.
LC: Dit soundtrack til byen?
DG: Et par headphones og så den Frazey Ford-plade, der hedder “Indian Ocean”, så er du godt kørende, eller gående. Den er ret afslappet, men har samtidigt et fedt steady, småhypnotiserende drive, så den er god at trave byen tynd til.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Dorthe – vi krydser fingre for en dejlig hvid isvinter!
Og du, kære læser, kan lytte til Hush’s nye album lige her:
GOD SØNDAG!