[ot-caption title=”1984″ url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/1984-1.jpg”]
I lørdags var LoveCopenhagen inviteret til premieren på teaterstykket, 1984, på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg. Et stykke, som vi glædede os meget til at se, da det jo i den grad er en aktuel historie i dag – og fordi bogen rejser nogle spørgsmål, som vi stadig bør stille os selv.
Mange af os har læst George Orwells roman fra 1949, 1984, som beskriver et skrækscenarie af et totalitært samfund, hvor den frie tanke ikke er tilladt, hvor alle konstant bliver overvåget af Big Brother, og hvor sproget er reduceret til et sprog, Nysprog, som er fuldstændig støvsuget for nuancer og fortolkning.
Stykket kort fortalt
I denne opsætning befinder vi os i 2084, hvor en bogklub rejser tilbage i tiden for at undersøge, hvem forfatteren bag 1984 var, og om bogen har fået nogen betydning. Men ellers er alt ret meget efter bogen – altså George Orwells bog. Vi møder den unge Winston Smith, som begynder at skrive sine tanker ned i en dagbog – hvilket er strengt forbudt i dette samfund, da man ikke må tænke selvstændige tanker. Samtidig starter Smith en kærlighedsaffære med pigen Julia, og også dette er forbudt. De vil sammen starte en revolution mod det totalitære samfund og fortæller dette til Big Brothers håndlanger, som de tror også er med på at gøre oprør, og som udleverer en bog til dem til inspiration for deres oprør. Men de ved ikke, at de er gået lige i fælden, som håndlangeren har lagt ud for dem. Snart bliver både Winston og Julia fanget af tankepolitiet, som torturerer dem hver især, til de ender med at angive hinanden. Og da de bliver sluppet løs igen, er kærligheden blevet en umulighed, da de begge har svigtet den anden.
[ot-caption title=”1984″ url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/1984-2.jpg”]
Fremragende skuespil
Om det er en god idé, at stykket er sat så klassisk op, så det følger bogen nærmest slavisk, kan diskuteres – det er der højst sandsynligt nogen, der er uenige i. Men for os følte vi os først og fremmest underholdt. Jeg synes ofte, at teater kan være en svær størrelse at have med at gøre, da jeg tit bliver bevidst om settingen – jeg føler, at jeg kan se skuespillerne direkte i øjnene og bliver revet ud af historien, når det sker. Derudover kan teater komme til at virke forceret eller overspillet, da historien skal ud over scenen nu her uden så mange hjælpemidler. Men dette stykke er så dramatisk sat op, at man glemmer, at man er i teater. Jeg gik med på handlingen fra start, ikke mindst på grund af de flotte kulisser og det fremragende skuespil. Jeg har ikke oplevet hovedrolleindehaveren, Patrick Baurichter, før, og han gjorde et meget stort indtryk på mig. Jeg var voldsomt betaget af hans skuespil, eller rettere hans rolle, for kun enkelte gange tænkte jeg over, at jeg rent faktisk sad i et teater og så et stykke – så godt spillede han. Hans med-skuespillerinde, Sofie Ancher Vea, gjorde det mindst lige så godt, omend hendes rolle ikke var nær so dramatisk, som Patrick Baurichter.
[ot-caption title=”1984″ url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/1984-3.jpg”]
Det er svært ikke at blive grebet af en historie, som for mig handler meget om skræmmende billede af et totalitært samfund, hvor ingen må afvige fra ’normalen’ – altså den normal, som magten er blevet enig med sig selv om er normal. Nazisme, fascisme og kommunisme – kontrolsamfund, hvor alle er frarøvet deres frihed. Et skrækscenarie, som George Orwell var bange for kunne blive til virkelighed, på grund af netop nazismen og 2. Verdenskrig, og ikke mindst kommunismen og Sovjetunionen. Det var måske en reel trussel dengang, og det er det ikke på samme måde i dag. Nu har vi andre trusler, som vi tager mindst lige så alvorligt, og man kan sagtens også diskutere overvågningssamfundet i denne sammenhæng. Det er tanker, diskussioner og holdninger, som jeg har taget op i dagene efterfølgende, og på den måde har stykket rakt udover sig selv og fået sin særdeles store berettigelse.
En dramatisk oplevelse på teatret, der efterfølgende forårsagede spændende og vigtige diskussioner med de nærmeste er, hvad jeg har fået ud af denne forestilling. Og dermed giver jeg anbefalingen videre. Men husk også at læs bogen. Og din daglige avis. Og vid, at bogen ikke handler om fremtiden, men én fremtid, som man frygtede engang.
Kærlig hilsen
Louise
[ot-caption title=”1984″ url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/1984-4.jpg”]