Jeg elsker mad. Og jeg elsker, at min yndlingsrestaurant, Formel b, ligger et stenkast fra min hoveddør. Men i løbet af det sidste års tid har endnu en restaurant i nabolaget vundet mit bankende madhjerte – og ikke mindst mave – nemlig Enomania.
Den lille italienske perle, Enomania, på Vesterbrogade 187 er efter en håndfuld succesfulde besøg blevet føjet til min liste over yndlingsrestauranter i København. Her får du sublim italiensk mad med friske og gode råvarer, der virkelig smager – tilmed i portionsstørrelser, så du har plads til at køre alle fire retter uden at gå overmæt derfra. Og så er stedet et paradis for vinkendere. Selv er jeg på ingen måde en vinnørd. Men jeg elsker at møde folk, der med strålende øjne og passion i stemmen kan anbefale mig det perfekte glas, der tilfredsstiller mine smagsløg og supplerer min bestilte ret til fulde. Damiano Alberti, der ejer Enomania, hører sammen med min gode ven, Klaus, til de mest inkarnerede vinnørder, jeg kender, og i sidste uge fik jeg endnu en gang fornøjelsen af at høre dem nørde igennem på den hyggelige restaurant.
Menuen på Enomania er ikke lang. Den er faktisk ganske kort og overskuelig; fire retter fra ca. 60 kr. til 100 kr. pr. ret eller som menu til 375 kr. med vinmenu til samme pris. Kortet bliver jævnligt udskiftet for at følge sæsonenes fristelser. Til gengæld er vinkortet lidt af en mastodont at komme igennem. En ”bibel” som min ven Klaus kalder det. Derfor overlod jeg også beslutningen om valg af vin til ham og Damiano, mens jeg uden at blinke med øjene bestilte alle fire retter.
Denne aften bød forretten på en himmelsk risotto med saftige daddeltomater, basilikum og dampet torsk. Forinden havde vi fået en lækker servering med tørret skinke, spæk og salami samt hjemmebagt foccaciabrød. De to hovedretter bestod af kalve cannelloni med knoldselleri-puré, svampe og ostefondue samt perlehøne med sommertrøffel, spinat og kartoffel. Til dessert (jeg elsker deres desserter!) fik vi serveret en skovbærsuppe med fersken og amarettois samt en velbrygget espresso. Da vi var færdige, var vores bord dækket af vinglas og flasker. Præcis hvilke, der var tale om, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed – men de smagte fortræffeligt! De var endda så gode, at Klaus og Damiano flere gange sagde ”den er flot” – hvilket åbenbart at betyder rigtig godt på vinnørdsk.
Vil du selv have fornøjelsen af at sludre med Damiano, bladre i den fornemme vinbibel eller blot smage en af de skønne retter fra Enomanias køkken, så slå endelig vejen forbi Vesterbrogade 187 – et godt alternativ til nr. 182, hvor Formel b ligger.
Velbekommen!
Kærlig hilsen
Ditte