Folk, fællesskab og fråder: Komos Festival offentliggør madprogram

0
400

Musik- og madører kan allerede nu begynde at glæde sig til den 16. og 17. juni, hvor Komos Festival løber af stablen i Kongens Have og byder indenfor til todages festivalen, der kæler for både øregangene og smagsløgene.

Kødbyens Mad & Marked er holdet, der sætter festivalens gastroscene, og de har til lejligheden sammensat et varieret og rustikt madprogram, der favner fællesskabet og byder festivalgæsterne til bords eller til at tage plads på tæpperne.

På Komos festivalen bliver der mulighed for at smage på lidt af hvert, når den sultne festivalmave skal mættes. Madprogrammet byder nemlig på tre forskellige slags madoplevelser i tre forskellige prislejer: gademad, picnickurve og dining-menuer. Billetterne til picnickurve og dining-menuer skal købes i forsalg, mens gademaden kan købes under hele festivalen. På dining-siden finder man kendte køkkener som Palægade, Cicchetti og LaLaLa. At dele af madprogrammet skal købes i forsalg er en enkel og effektiv metode til at undgå madspild, og gør samtidig, at man kan sikre sig mad til tiden.

image002

Folk, fællesskab og fråder

Som musikken er håndplukket til festivalen, er leverandørerne af maden det også. Der er fokus på lokale råvarer, økologi, bæredygtighed og kvalitet i øjenhøjde. For Komos er en festival, hvor vi skal se hinanden i øjnene og nyde og hylde fællesskabet. Ikke bare når musikken spiller og vi står med hinanden og lytter til koncerterne, men også når maden skal indtages. Derfor er alle spiseområder også fælles under Komos festivalen.

”Madprogrammet på Komos slår et slag for, at god musik hænger sammen med god mad. Derfor har vi nøje udvalgt de madaktører, der skal mætte de sultne festivalgæster. Vi synes, det er vigtigt, at København omsider har fået sin egen folkfestival, ikke mindst fordi det er en festival, der hylder fællesskabet, rummeligheden og at komme hinanden ved på tværs af generationer. Netop disse ingredienser danner jo også grundlag for sammensætningen af vores madprogram. Og at Komos finder sted i Kongens Have er jo fantastisk, da vi med madprogrammet inviterer til at spise i det grønne og sidde bord til bords og på græs”, forklarer Christian Astorp, markedsoperatør hos Kødbyens Mad & Marked.

image003

Picnic på kongens grønne græs

Kongens Have har gennem alle tider været et af københavnernes foretrukne udflugtssteder, når madoplevelsen skal foregå under åben himmel. Når vejret arter sig, strømmer gæsterne til den smukke park med picnickurve og tæpper under armen. En populær tradition som Komos festivalen også bakker op om og integrerer i madkonceptet i form af den påhitsomme picnickurv fyldt med lækkerier i tre forskellige udgaver.

Der er tre forskellige picnickurve at vælge imellem; kød, fisk og veggie, der fint fungerer som både frokost og aftenmåltid.  Picnickurve kan købes til minimum 2 personer. I alle kurve er bestik og service inkluderet, mens tæppe eller dug følger med mod betaling af depositum. Picnickurven kan kun købes i forsalg. Pris for picnickurv til 2 personer: 200 kr. (Depositum for kurv 200 kr.).

Kød kurv: to slags skinke, to slags tyndtskåret pølse, rilette lavet på gris med purløg, cornichoner og grov sennep.

Fisk kurv: røget laks, ceviche på kulmule med koriander, forårsløg og ristet sesamfrø. Brandade på torsk og kartoffel.

Grønt kurv: radiser, agurk, blegselleri, små gulerødder, små dadeltomater og fennikel. Alt skæres i passende og mundrette bider.

Brød, aioli, to stk. fast ost og to stk. fyldt chokolade er inkluderet i alle tre picnickurve.

Eksklusive dining-menuer: Det klassiske, det italienske og det nordiske i nye klæder
Er man mere til at spise med ved bord, kan der vælges mellem tre eksklusive dining-menuer, som nogle af Københavns bedste restauranter står bag nemlig Palægade, Chichetti og LaLaLa.

Menu 1: Palægade – overdådigt smørrebrød
Hønsesalat med bacon.
Roastbeef med hjemmerørt remoulade .
En snaps lavet på indonesisk lang peber.
Pris kr. 245, –

Menu 2: Cicchetti – italienske lækkerier
8 forskellige antipasti tilpasset sæsonens råvarer i Cicchettis vanlige høje kvalitet. Menuen indeholder bl.a. beder, crostino, polpette, ansjoser, arancino, burrata m.m.
Et glas bobler.
Pris kr. 285,-

Menu 3: LaLaLa -rustikt og fransk
En starter som er en mindre snack fra det franske landkøkken.
Forret – fransk i det grønne.
Hovedret – kød eller fisk med årstidens tilbehør.
Dessert – sommerfrugt og chokolade.
Et glas bobler.
Kr. 325,-

Gademad i særklasse
På festivalpladsen vil der også være et bredt udvalg af let tilgængeligt og lækkert gademad, serveret fra forskellige madboder. Det er ikke nødvendigt at købe billet til gademaden i forsalg.

Foreløbig liste over udbud af gademad på Komos:

Kuma:
Kuma er et japansk mad-koncept, hvor der serveres alt fra små retter man kan få i madboder i Japan og til mere traditionelle japanske retter.
www.facebook.com/kumacph

Gastrotrucken:
Under mottoet, ærlig, kærlig og herlig mad, serverer Gastrotrucken den populære og fantastiske gastroburger
www.gastrotrucken.dk

Hooked:
Hooked er en Fiskerestaurant på hjul, der fokuserer på bæredygtigt fiskeri og friske råvarer fra verdenskøkkenet.
www.facebook.com/hookedkbh 

Copper & Wheat:
De frankofile forbindelser med confiteret and, lækkert garniture og naturligvis de fantastiske andestegte fritter.
www.copperandwheat.com 

Green Fries:
Efter sigende Sveriges bedste pommes frittes lavet af økologiske kartofler, serveres med hjemmelavet dip rørt med hjemmedyrkede krydderier.
www.facebook.com/GreenFries1 

Crepes a la Cart:
Traditionelle crepes i moderne opskrifter. Både som måltid og til den søde tand.
www.crepesalacart.dk

Average Foodtruck:
”Så længe det kan formes rundt, er det en meatball”, er Average Foodtrucks gyldne regel. Kødboller i alle smagsafskygninger er på menuen.
www.averagemeatballs.dk 

Der vil løbende blive tilføjet mere til udvalget af gademad.

Så mens man lytter til de liflige toner fra bl.a. Kris Kristofferson, Lisa Ekdahl, Passenger, Folkeklubben, Dissing, Dissing, Las & Dissing og Jacob Dinesen, kan man således også sikre sig en fantastisk madoplevelse.

image001