Ugens københavnersnude er sanger, musiker og komponist, Helle Hansen. Hun er født og opvokset i Grenå men bor nu på Vesterbro med sin mand Peter. Foruden musiker er Helle også tekstforfatter og oversætter, og hun er også tilknyttet som underviser på Den Danske Scenekunstskole og Syddansk Musikkonservatorium. Derfor fylder historiefortællinger meget i Helles musik, hvilket også gør sig gældende på hendes nye og tolvte album Watershed, som udkom den 13. oktober. Mød Helle og hendes København her.
LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Helle Hansen: Jeg har brugt den sidste tid på at gøre mig klar til at udgive min tolvte cd med egen musik. For så gammel er jeg. Den hedder Watershed og udkom fredag d. 13. Yes, for så modig er jeg.
Og så skriver jeg sangtekster til en kommende musikteaterforestilling, i samarbejde med en instruktør, to komponister og en manusforfatter. Og leverer musikken til fantastiske Sara Gadborgs kommende debutplade. Jeg er også lige blevet udtaget til noget, der hedder Musikteaterlandsholdet: Et nyt tiltag med et hold hybridmusikere, som skal arbejde med at udvikle nye forestillinger. Meget nyt, meget spændende.
LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Helle Hansen: Jeg bor på Vesterbro, tæt på hjørnet Enghavevej/ Vesterbrogade, skråt overfor Klubben og Tove Ditlevsens Mindehave.
LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Helle Hansen: Jeg går mest i nærområdet. Og synes især om søerne, og små hyggelige gader som Værnedamsvej, med caféer, specialforretninger, spisesteder og hey – en ordentlig ostebutik.
LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Helle Hansen: Derhjemme. Starter helst dagen med en lille balje ondskabsespresso. Ellers er Sebastopol på Skt Hans Torv mit absolut foretrukne ”kaffe og livsvidnetræf”-sted, hvor man kan ordne – i hvert fald dele af – verdenssituationen, med god tid, god kaffe og – i sæsonen – kantarelomelet. Hvor de kender mig så godt, at de taler om ”mit bord”, driller godmodigt, og giver plads, når det er det, der er brug for.
LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Helle Hansen: Ban Gaw på Halmtorvet for thai, Fu Hao for kinesisk takeaway, La Fiesta for mexicansk (nok mest for familiehyggen), og Dim Sum & Cocktails i Kødbyen, når man skal mødes til små læsterligheder og mærkværdige drinks med vennerne. Eller dér, hvor min datter siger, vi skal gå hen. Hun arbejder i restaurationsbranchen (lige nu på Mark på Axeltorv) og har fingeren på pulsen.
LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Helle Hansen: Jeg er faktisk ikke det store ”party animal”. Er bedst til det gode måltid, den gode drink og den dybe samtale med få personer. Men sidst det faktisk lykkedes mig at blive hængende til en stor festlig begivenhed, var for nylig til premierefest på The Wall på Østre Gasværk.
Forestillingen var spektakulær og medrivende, et superstærkt hold (både på og omkring scenen) med Johan Olsen (Magtens Korridorer m.m.) som vokal vulkan og imponerende krumtap. Og så var det fedt at dele oplevelsen før, under og efter med rigtig mange gode venner og kolleger samlet på ét sted.
LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Helle Hansen: Inspiration kan komme hvor som helst. Men elsker at udlægge glædesdepoter – ofte musik og teater. Og hvor jeg som ung kom rigtig meget på de små og skumle steder, er jeg i den lidt ældre ende af voksenafdelingen blevet rigtig glad for Det Kgl. Teater – både Gamle Scene og Skuespilhuset – både teater og koncerter, Operaen, Konservatoriet og DR Koncertsalen.
Jeg er meget vild med det smukke trærum, og har de seneste år haft virkelig mange gode koncertoplevelser de steder: Elvis Costello, Gregory Porter, Olafur Arnalds, Jonah Blacksmith, Søren Huss, Teitur, Dianne Reeves, Rufus Wainwright, Tina Dickow, Bent Sørensen, Copenhagen Phil, Søren Ulrik Thomsen, Hans Abrahamsen, Barbara Hannigan, Wynton Marsalis, David Barenboim, Baal, Bo Kaspers Orkester, m.fl. (Og undskyld til dem, jeg har glemt).
Også Frederiksberg Festspil, som er en virkelig spændende ny klassisk/rytmisk/crossover-festival startet af Katrine Gislinge, hvis man må nævne det under Kbh. (Altså, der hvor jeg bor, starter Frb. jo lige på den anden side af gaden).
LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Helle Hansen: Det er nok at komme hjem. Men ellers de mange steder med gamle bygninger, gamle løvtræer og vand – både søer og havnefront.
LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Helle Hansen: Tjah – i Tivoli, i mandags, til venneprøve på The Jersey Boys: ”Forelsket i København ” minder mig om Bent Fabricius, som igen minder mig om Jukebox-forestillingen med hans mange fine sange for nogle år tilbage i netop Tivoli.
Og så i fredags til koncert i Brorsons-kirken med Teitur & Aarhus Jazz Orchestra, hvor jeg og kæresten fik sjælen i water til Teiturs klangdvælende musik og tongue-in-cheek-humoristiske tekster. Det er godt at dele sådanne oplevelser, hvor man føler sig tæt på livet og hinanden. Var også så heldig at løbe ind i gamle venner, som også nød koncerten.
LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Helle Hansen: Begrænsningen kunst er ikke min spidskompetence. Så her kommer lige 4:
Minder er tit noget, man registrerer når man er hjemmefra. Så fra før jeg blev fast beboer: En heldagsbus- og færgetur fra Grenå med min far. Med Tivoli, den (meget) lille havfrue, Rundetårn, Strøget, alt det turistede, plus en madpakke med 1000 rugbrødsmadder, som alle blev spist – med havudsigt, og en hel dag i København med far Willy. (En sjældenhed, når man er en søskendeflok på 4).
Senere flere jazzfestivaler – med mange koncerter i venindeselskab med bl.a. Frans Bak & Det Blå Skrig. Var storfan. Og nu, mange år efter, har Frans og jeg skrevet sange sammen til en plade med Sinne Eeg, som udkommer næste år.
Og som herboende: En fødselsdagsfest hos pianist Sascha Dupont på Adelgade for mange år siden, hvor jeg mødte min kæreste. Det var kærlighed ved andet blik. Og som et resultat af det – lidt længere nede ad vejen – en mandag nat på 2. sal på Riget med vores nyfødte datter. Kunne nemt kende hende på lyden med det samme. For hvor de andre babyer græd yndefuldt i sopranregistret, var hun allerede fra starten kontraalt som sin mor, og lød mest som en alien fra ”Mars Attacks”. Kærlighed ved første blik og lyt.
LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Helle Hansen: Lige nu: The Wall på Østre Gasværk. Eller en af de mange andre fede teater-, musical-, eller koncertoplevelser. F.eks. Arven på Det Kgl (Skuespilhuset) i genopsætning 2024. 8 timers teater, der flyver afsted.
Og så har jeg lige set ”Et Lille Liv” som filmet teater i Grand Teatret. Var fuldstændig ødelagt over den. Stærkt spil. Virkelig dårlig mascaraforestilling. Måske er der en forestilling tilbage, måske er det slut? Men hvis muligheden byder sig: Gør det! (Men husk kleenex).
Eller Diva-Musikbanko i Absalon. Lige så skørt og festligt, som man kunne håbe på. (Jeg stopper nu). Det er noget af det fedeste ved at bo i København: de mange kulturmuligheder.
LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Helle Hansen: Jeg savner den franske bager på Værnedamsvej… Oh, søndagscroissanter! Og Tiger Mom – en opvisning i kulinarisk vovemod og chilivariationer. Og så kunne jeg ønske mig en kortere tur fra Jylland til Kbh? (Men nej tak til Samsø-ruten). Det er som om der er længere fra Jylland til København, end omvendt?
LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Helle Hansen: Min plade lige nu. Det er ikke altid, jeg kan holde ud at høre mine egne plader, når de lige er blevet færdige. Faktisk sjældent: Man har hørt musikken om og om igen, under tilblivelse, forberedelse, mix, mastering, og checket hver detalje minutiøst tusind gange. Og det er godt for produktet, man sender ud. Men det slider på musikoplevelsen.
Men af en eller anden grund, kan jeg stadig godt lytte til Watershed-pladen. Og især første og sidste nummer – The Undertow og If Time Were An Ocean – kan jeg snildt loope, når jeg bevæger mig igennem byen. Det er noget med stemningen, der er rar at bo i. Den første gør mig oktobermelankolsk på den gode måde. Den anden gør mig varm og mild og fortrøstningsfuld.
Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Helle!