I onsdags udkom Soulaima Gouranis nye bog, Design Dit Liv – en bog om, hvordan fremtidens arbejdsmarkedet kan komme til at se ud, og ikke mindst om, hvordan du designer dit liv, så det følger dine værdier mest muligt. Louise Taarnhøj tog en snak med hende om bogen, og om at følge sine drømme.
Af Louise Taarnhøj
Bogen er modtaget af forlaget for at lave anmeldelse og interview.
Som jeg fortalte til Soulaima Gourani, da jeg interviewede hende, så har jeg ikke før læst nogen af hendes bøger. Jeg har læst mange af hendes altid interessante og debatskabende klummer, jeg har set hende deltage i Debatten på DR2, og jeg har sågar overværet et webinar med hende i foråret. Så lidt kender jeg til hende og hendes tanker og virke.
Et imponerende CV har hun, og der er ingen tvivl om, at Gourani er en både principfast, intelligent og handlekraftig kvinde, der går efter sine mål og drømme.
Jeg læste bogen Design Dit Liv med den tanke, at jeg sad med en moderne selvhjælpsbog, der kunne inspirere mig og andre læsere til at tage springet ud i det arbejdsliv, som mange af os går og drømmer om, men som få af os har modet til at gøre noget ved.
Men det er langt fra den slags bog. Faktisk handler rigtig meget af bogen om, hvordan arbejdsmarkedet er i dag – og hvordan mange forudsigelser fra eksperter siger, at den kommer til at udvikle sig til at være.
Det, som driver Soulaima Gourani i hendes arbejde er at designe ikke kun sin karriere men sit liv. I hendes verden hænger de to ting uløseligt sammen. Hun har altid interesseret sig for, hvordan man får skabt de bedste rammer for sig selv og de mennesker, man har omkring sig.
”Jeg har altid haft en interesse for, hvordan man kan designe sin karriere – men jeg er også sikker på, at man kan designe sit liv. Man kan programmere sig selv til at få det liv, man ønsker sig allermest. Det er jeg fuldstændig overbevidst om. Livsdesign er noget, vi kommer til at høre meget mere om – det er noget, man har snakket om i mange år i USA, hvor jeg bor, men det er forholdsvist nyt i Danmark,” forklarer hun.
Man ikke styre alt i livet, men man kan blive bedre til at håndtere i livet.
Når jeg taler med folk om at ændre ting i livet, og at vi selv har et stort ansvar for at få det bedste liv for os selv, så møder jeg ofte en del skeptisk. Ja, men der er jo ting, der ikke kan lade sig gøre nu, hvor vi har fået børn. Jo, men jeg kan jo ikke bare forlade markedet i et helt år for at rejse, for så står der bare nogle nye, yngre kandidater parat til at overtage mit job.
Undskyldninger er der nok af, og det er meget sjældent, at vi egentlig bliver helt enige. Det spurgte jeg Soulaima om, hvorvidt hun også mødte den slags:
”Ja, undskyldning er der nok af, og vi har dem alle sammen. Hjernen kan nemlig ikke lide forandringer. Vi kører oftere på rutinen på vores arbejde, end man måske skulle tro, og det er vigtigt, for vi har også brug for at hvile hjernen en smule hver dag. Derfor kan det også virke nærmest tæt på umuligt at skulle gøre noget helt radikalt anerledes i sit liv. Det er svært. Det skriver jeg også om i min bog – du skal lægge en plan for, hvordan du langsomt kommer nærmere din drøm. Og du skal være helt konkret. Det hjælper eksempelvis ikke noget bare at sige, at man gerne vil have mere fleksibilitet i sit arbejdsliv. Nej, vær mere konkret end det. Sig: Jeg vil gerne have en hjemmearbejdsdag om ugen, og én dag om ugen vil jeg gerne starte en virksomhed, hvor jeg laver gourmetbolsjer fra Bornholm. Det er blot et eksempel, men det viser, at vi skal være konkrete, når vi går efter forandring i vores liv,” forklarer hun.
Hvorfor måler vi i tid?
Sidste år udkom en bog, som jeg virkelig nød at læse og debattere med alle, jeg mødte: Pseudoarbejde. Hvor meget af din arbejdstid går med registreringer, statistikker og overblik, som ingen læser? Hvor meget spild har du egentlig på en almindelig dag? Og hvis man skar alt det fra, hvor lang ville din arbejdsdag så være? I bog forklarer forfatterne, at ting tager den tid, vi får stillet til rådighed. Så hvis du får fire timer til at løse en konkret opgave, jamen så tager det fire timer. Hvis du kun får én time – så tager det sjovt nok en time. Der er selvfølgelig undtagelser, og det er ikke alle brancher, denne tese kan overføres på, men jeg tror mere eller mindre på. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, jeg har følt at noget har taget ufatteligt lang tid, og jeg er først blevet færdig i sidste øjeblik – kun for at kunne kigge tilbage og konstatere, at jeg måske lige drak en kop kaffe for meget og lavede lidt for mange overspringshandlinger i starter. Kun den sidste time arbejdede jeg effektivt og uden afbrydelser. Interessant.
Noget af det samme kommer Soulaima Gourani ind på i sin bog. Hun synes, det er fuldkommen skørt, at vi stadig måles på tid, og at det er noget, der kommer til at ændre sig i fremtiden:
”Tilbage i 2004 arbejdede jeg for Mærsk, hvor man i hvert fald dengang havde arbejdstid. Fordi jeg havde et stort netværk udenfor Mærsk, så jeg kunne arbejde meget effektivt og hurtigt, og mit arbejde var af høj kvalitet. Alligevel skulle jeg sidde på kontoret til lukketid, for det var jo det, der kendetegnede en dygtig medarbejder: Man går i hvert fald ikke hjem før chefen. Det er da åndssvagt! Jeg forstår ikke, at man stadig kan blive målt på, hvor mange timer man arbejder, og ikke på hvad man når. Jeg mener, at man i fremtiden kommer til at arbejde meget mere på projekter, så du netop bliver målt på kvaliteten af dit arbejde, og ikke på hvornår du kommer og går. I takt med, at mange af os kan arbejde alle steder fra og sidde i møder med folk fra hele verden, så behøver man ikke at have en fast arbejdsplads, som man skal møde ind på hver morgen,” forklarer hun.
Inkluderende arbejdsmarked
I fremtiden kommer arbejdsmarkedet også til at være mere inkluderende. I dag er der kun plads til dem, der kan løbe stærkest, og som gider at knokle sig selv halv ihjel. Men inden længe kan vi skabe plads til dem, der kun kan arbejde 10 timer om ugen eller lignende. Vi har nemlig teknologien – nu skal vi blot lære at arbejde smart med den:
”Vi kommer til at se et arbejdsmarked, hvor vi skal samarbejde i høj grad – og med folk, vi ikke sidder overfor. Derudover skal vi have nytænkende ledere, der har tillid til deres medarbejdere. Jeg har eksempelvis selv givet mine medarbejdere fri ferie alle sammen. Jeg har fuld tillid til, at de håndterer deres arbejde, som de skal. Den slags tillid kan være med til at skabe et mindre stressfyldt arbejdsmarked, hvor der er plads til flere slags mennesker.
Fremtiden kalder på ansvar og empati
Når jeg spørger Soulaima Gourani, hvad jeg skal gøre for at være klar til fremtiden – hvad skal jeg have med mig i rejsesækken – så svarer hun uden tøven:
”Ansvar. Du skal selv tage ansvar for dit liv og karriere, og så har du selv et ansvar or at dedikere tid til at afdække, hvilke trends der er i din branche.” Derudover forklarer hun, at noget af det vigtigste, vi mennesker besidder i en verden fyldt med digitalisering og robotter, er vores empati. ”Det er vigtigt, for hvis vi ikke skal tabe vores job til robot, må vi lade være med at opføre os som én. Meget af vores daglige arbejde er bygget på rutiner. Det eneste, der adskiller os fra robotter eller softwear, er vores empati. Vores følelsesmæssige intelligens, EQ, Emotionel Intelligens. Hvis du ikke har den, kan du heldigivs lære den – du kan træne dig til at blive mere emotionel intelligent. Og husk også at træne dine børn i at være sociale og empatiske. Det bliver der brug for i fremtiden.”
Og ansvar er jo noget, vi danskere ikke er for gode til, når det handler om vores eget liv. Det er jo altid nogens eller nogets skyld, at vi ikke lever det liv, vi ønsker. MEN her kommer så Soulaima Gouranis bog til hjælp, siger hun.
Sidste halvdel af bogen er nemlig den selvhjælpsbog, jeg troede, jeg sad med. Den indeholder forskellige modeller, som du kan følge for at få bedre fat i, hvad du selv kan gøre for at nærme dig et liv i overensstemmelse med dine værdier:
DRØM-modellen er et godt eksempel. Detaljer, Retning, Ønsker, Marked. Først beskriver du dit drømmejob – hvar er det, du allerhelst vil leve af at lave. Beskriv det i så mange detaljer som muligt. Dernæst kigger du på retning, hvor du beskriver din drømmekarriere – hvad indeholder den, hvor starter du, og når du har gjort det, hvad sker der så, og hvad er næste skridt? Så kigger du på ønske: Hvad eller hvem vil du gennem din karriere påvirke? Hvad ønsker du at opnå gennem dit job? Hvad er dit formål? Og til sidst kigger du så på marked: Hvordan vil du tjene penge i dit job? Hvem er dine kunder? Hvilke udfordringer har de? Hvad piner dem? Hvordan ser de ud? Hvad er de villige til at betale for at få deres problem løst?
Hvad er dine personlige værdier?
Derudover anbefaler Soulaima Gourani at du finder frem til dine helt egne livsværdier: ”Hvad er dine værdier i livet? Det kan de færreste mennesker faktisk svare på. Jeg føler ikke, at jeg er lost i mit liv, fordi alt, hvad jeg siger ja og nej til, er i forhold til, hvad jeg repræsenterer. Man kan godt give køb på nogle af sine værdier i en periode, men man ved, at man gør det og hvorfor man gør det – og ikke mindst, at det er for en periode. Når du har fat på dine kerneværdier, skal du måle alting, du foretager dig, op ad dem. Du skal hele navigere efter dine værdier. Sådan bliver du livsdesigner for dit eget liv,” fortæller hun. Hendes egne kerneværdier er beskrevet i bogen; Familie, frihed, finansiel sikkerhed, fitness, fremtid, fun.
“HELT grundlæggende handler livet om at leve i overensstemmelse med din værdier. Når du overskrider eller ikke lytter til dine værdier, så føler du, at du “sælger ud” og føler dig som en prostitueret i dit eget liv! Få dine værdier afklaret helt tydeligt, og kommuniker dem ud til dine omgivelser. Sig fra, vær tydelig og vær konsekvent.”
Følg Soulaima Gourani på de sociale medier og se mere på hendes hjemmeside her. Til efteråret kommer hun til at afholde en række foredrag i Danmark, men mest af alt er hun at fange online, hvro hun også laver webinarer og foredrag.