Søndag aften den 2. oktober underholdt popidolet og youtubefænomenet Justin Bieber 40.000 skrigende og begejstrede fans med alt, hvad der hører til en teenagekoncert af dans, fyrværkeri og hjertevarm lommefilosofi. Louise var med en tur på tilskuerrækkerne. Her er hendes dom over koncerten.
De er meget unge. Det var min første tanke, da jeg sætte mig på tilskuerrækkerne på tribunen til højre for den store scene i Telia Parken. De fleste fans var nemlig så unge, at de havde deres forældre med. Børnene, som for det meste var piger, var malede i ansigterne og sad forventningsfulde med store øjne og kiggede mod scenen. Forældrene sad lige så forventningsfulde og kiggede forelskede på deres børn, med mobiltelefonerne klar, til når de små brød ud i skrig og sang. Det skulle foreviges, de små lykkelige øjeblikke, når popstjernen sang og dansede.
Mimer han??
Efter 10 minutters ventetid, ikke mere end det, kom Justin Bieber op af gulvet i en stor gennemsigtig kasse, op over scenen, og der hang han, mens han sang de første numre, Mark My Words og Where Are ü Now. Eller det vil sige, han sang ikke, det var playback, og det var den unge Justin ligeglad med, han lod ikke som om, han sang, mikrofonen hang ofte i hans hånd, som viftede opmuntrende mod de mange fans. Og pigerne var vilde med det. Der stod han, søde Justin, og dansede foran os. Det var alt, hvad pigerne forlangte. Bare det, at han var der, var nok.
Justin kom ned på scenen, og sammen med et hold af dansere bevægede han sig ubesværet gennem numrene, og han gjorde det godt. Ind imellem mimede han, og ellers koncentrerede han sig om at få publikum med ved at vifte med armene og opfordre til at klappe.
Kun Justin og pigerne
Først midt i koncertens første del (der var nemlig pause midt i koncerten), satte hans sig frem på scenen i en sofa og hev sin akustiske guitar frem. Han spillede og sang to numre, og pludselig gik det op for mig, hvorfor denne fyr var blevet så populær. Han synger jo fantastisk. Og han kan faktisk også godt spille guitar. Halvdelen af publikums mobiltelefoner fløj op ad lommerne og lyste som stjerner på en nattehimmel på det mørke stadion. Sejt, Bieber, det kræver alligevel noget af en 21-årig ung mand at gennemfører et akustisk mini-set som dette. Mere af det, tak.
Men vi fik desværre ikke mere af det, lige nu i hvert fald. For efterfølgende kom danserne tilbage på scenen, og Justin virkede igen en anelse ugidelig, sang ikke rigtig og dansede kun med på det meste af dansene. Men ikke det hele. Og det undrede mig konstant, ja, det irriterede mig, at han ikke i det mindste lod som om, han sang. Var det en gimmick? Var det meningen? Pigerne var nok også ligeglade med, om han sang, bare han var der og talte til dem. Og det gjorde han.
Så starter festen
En pause på en halv time fulgte og herefter var det som, når en fodboldspiller har fået en opsang af sin træner. Men fornyet energi kom Justin tilbage, sang ‘As Long As You Love Me’, undertegnedes yndlings-Bieber-nummer, og sammen med danserne og bandet skabte han lidt af den fest, som vi alle ventede på.
Han røg lidt tilbage i det ugidelige slæben-sig-henover-scenen i de efterfølgende numre, men pludselig greb han mikrofonen og stillede sig helt frem på scenen. Pigerne skreg, så jeg måtte holde mig for ørerne. Justin stod der bare. Og han blev stående, lod sig hylde. Hold nu op, hvor var de vilde med ham, pigerne. Han begyndte at filosofere over, at hvis han ikke smilede hele tiden, så var det altså ikke ensbetydende med, at han ikke var glad. Han gad bare ikke smile hele tiden. Så hellere smile en enkelt gang og så VIRKELIG mene det. Han ville nemlig gerne være autentisk, det var meget vigtigt for ham. Ingen skulle fortælle ham – eller nogen i salen i øvrigt – hvordan man bør opføre sig (tak, det har du vist, Justin, du kører din helt egen stil, det står klart). Men alligevel var hans ord lige netop det, pigerne gerne ville høre. Og da han gik over i, at livet skulle være værd at leve, at i går var i går, og i morgen er i morgen, men lige nu skal vi alle sammen bare være her – og sang nummeret, Life Is Worth Living, denne gang live, tilgav jeg ham lidt igen. For ligesom ved de akustiske numre kunne vi her høre, at han sagtens kan synge. Hvorfor gider han så ikke i de andre numre?
Med Bieber i brusebad
Hele koncerten sluttede med en potpourri af de mest berømte hits, hvori Sorry forløste med en Justin i brusebad i hvid t-shirt. Ja, sorry, men der måtte jeg alligevel lægge hovedet på skrå og føle en snert af teenageforelskelse. Det var fedt! Det var som om, at nu var det ikke kun pigerne, der var med Justin – nu var det også alle forældrene, alle os, der måske ikke er ligefrem Beliebers, men som egentlig bare synes, at han har lavet nogle helt i orden pophits, der bør kunne slippes løs live. Men det blev altså ikke den store musikalske oplevelse for mig i Telia Parken. For det var på ingen måde imponerende, det Justin Bieber præsterede, som helhed. Men momenter af stjernestatus var der alligevel, og det, han kan, er vist at være en småarrogant, smuk ung mand, der på grund af sin charme kan slippe af sted med lidt for meget – og den slags drenge blev jeg færdig med for mange år siden. En teenager, der nægter at gøre, hvad der bliver sagt. Jeg tænker bare, at hvis han virkelig gerne vil lave det her resten af sit liv – og det sagde han faktisk også i sin lille monolog – så skal han nok strenge sig lidt an. Du kan kun komme et vist stykke vej på charme og vaskebræt i en våd t-shirt. Men du er milevidt fra at være i nærheden af, hvor din navnebror, Timberlake, er. Sorry.
Som popkoncert, hvor musik og performance ikke spiller den store rolle – der var det super, alle pigerne var glade. Som koncert, hvor du forventer et vist engagement, livemusik og -sang og i et vist format, så er der lang vej endnu. Han er også kun 21 år, bevares, men jeg forventede som helhed langt mere af én af verdens største superstjerner. Måske er han bare træt. (træt af at folk ikke køber nok merch, som han også fik sagt fra scenen…!).
/Louise
LoveCopenhagen var inviteret af Telia til Justin Bieber koncert i Telia Parken.