Kasper Juul | Københavnersnuden #468

0
247

Ugens Københavnersnude er iværksætter & musiker Kasper Juul. Han har boet i København siden han var 19 år gammel, og er kæmpe fan af byen. For tre år siden valgte Kasper at omlægge sit liv, og skifte fra at være selvstændig forretningsdrivende til at gå all in på musikken, som han ellers havde dyrket i mange år på hobby plan. Kasper har bl.a. netop udsendt titelsangen ”Bliver her lidt endnu” til den danske biograffilm ”Englemageren”, som havde præmiere i juni. Mød Kaspers København her.

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Kasper Juul: Jeg har gang i en masse ny musik, som snart skal se dagens lys! Så er der lige et sommerhusprojekt, som ogs¨snart skal være færdig. Ellers skal jeg spille lidt forskellige shows det næste stykke tid, som jeg glæder mig rigtig meget til.

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Kasper: Jeg bor i Sluseholmen!

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Kasper: Jeg går ikke særlig ofte tur, men hvis jeg gør, er det i København K. Men jeg elsker også at køre bil og finder det meget afslappende at køre rundt i København om aftenen.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Kasper: Riccos Kaffebar, eller Moejoe.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Kasper: Jeg er jo ”desværre” stor fan af Wolt, men når jeg tager ud og spiser er det ofte Rosé Rosé i Hellerup.

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Kasper: Hmm, Søpavillonen er seneste sted. Jeg er egentlig ikke den store festmaskine, men et par gange om året får den en over nakken.

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Kasper: Oftest i min bil, jeg elsker at køre bil og finder stor ro og inspiration ved det.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Kasper: Det må være mit studie 😀 I hvert fald et af dem, ej København er en fantastisk by. Der er så mange dejlige steder.

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Kasper: Sluseholmen 😉

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Kasper: Synes det svært at vælge, generelt har jeg rigtig mange gode minder i København.

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Kasper: Det er jo ikke nemt at vælge, men for mig er Tivoli lidt en klassiker. Og faktisk står der en statue af min tiptipoldefar, komponisten H. C. Lumbye, lige midt i Tivoli.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Kasper: Bungeejump fra Rundetårn, ville da være en oplevelse.

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Kasper: ’This is Heaven’ – Nick Jonas, klasse sang som virkelig giver en dejlig dag og god energi.